Allergicenter AUH
Vi undersøger og behandler dig, hvis du har astma eller allergi. Her kan du læse om dit forløb og finde praktiske informationer.
Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Vi undersøger og behandler dig, hvis du har astma, allergi eller andre luftvejslidelser.
Eksempler på sygdomme, vi behandler:
- pollenallergi
- nældefeber
- åndenød
Vi er en del af en medicinsk afdeling. Det betyder, at vi behandler sygdomme med medicin. Tilbyder vi dig behandling, kan det være med eller uden indlæggelse.
Vi samarbejder tæt med andre afdelinger på hospitalet om den behandling, du bliver tilbudt. Dele af behandlingen kan derfor foregå i andre afdelinger.
Læs mere om undersøgelse og behandling i afdelingen Lungesygdomme
Personale du møder
Når du kommer i klinikken kan du møde forskellige faggrupper.
Du kan f.eks. møde:
- Læger
- Sygeplejersker
- Sekretærer
- Bioanalytikere
- Fysioterapeuter
- Diætister
Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.
Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.
Dit besøg

Før du kommer
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til undersøgelse i Lungesygdomme Klinik. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.
I brevet kan du finde information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til undersøgelsen
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du evt. skal gøre hjemmefra
Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Læs mere om henvisning og indkaldelse
Når du ankommer
Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til klinikken.
Der er mulighed for at tage et glas vand, mens du venter.
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.
Dit forløb
Undersøgelse i Allergicenter AUH
Ved dit første besøg undersøger vi dig og lægger en plan for din behandling.
Vi måler vi din lungefunktion og tester dig for astma/allergi.
Læs mere om undersøgelser af lungesygdomme
Undersøgelser i andre afdelinger
Der skal ofte flere undersøgelser til, for at vi kan stille den rigtige diagnose.
Derfor vil du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet flere undersøgelser før, under eller efter dit besøg hos os.
Du skal f.eks. have taget blodprøver, men undersøgelser i andre afdelinger kan også være:
- EKG
- CT-skanning af bihule og lunger
- Kikkertundersøgelse
- Samtale med øjenlæge eller ørelæge
Behandling
Du vil typisk få tilbudt behandling med medicin og evt. vaccination.
Du vil blive inddraget i de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med dit forløb, og behandlingen går først i gang, når du har sagt ja til den plan, der er lagt.
Når dit forløb hos os slutter
Du er tilknyttet Allergicenter AUH så længe, vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.
Når din behandling hos os slutter fortsætter den hos din egen læge.
Vi aftaler den opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet. Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.
Vi laver et udskrivelsesbrev om dit forløb hos os, som både du og din egen læge har adgang til på sundhed.dk. Der kan du finde information om den behandling, du har fået. Du kan også se de eventuelle aftaler, vi har lavet med dig.
Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.
Patientvejledninger
I vores patientvejledninger kan du læse om vores undersøgelser og behandlinger og forberede dig på, hvad der skal ske
Til pårørende
Din rolle som pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler, hvis du og patienten ønsker det, og vi opfordrer dig til at være med.
Din deltagelse er især vigtig ved første besøg, når der er svar på undersøgelsen, og til de første besøg i den afdeling, der skal behandle patienten.
Du kan som pårørende hjælpe med at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra
Netværk og støtte
Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.
Læs om vores tilbud til patienter og pårørende
Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:
Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.
Find vej
Adresse og kort
Adresse
Allergicenter AUH
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 91
Indgang G3, Plan 2, G203
8200 Aarhus N
Kort
Allergicenter AUH ligger ved Indgang G3