Gårdhaver

Naturområde ved hospitalet.

Vidste du, at der er 57 gårdhaver mellem de forskellige bygninger på hospitalet?

Du er meget velkommen til at få noget frisk luft i gårdhaverne, når du er på hospitalet.

Gårdhaverne tilbyder:

  • Små stier, så du kan gå en kort tur
  • Bænke, så du kan tage et hvil
  • Hvert sit naturrige tema

Tanken bag gårdhaverne er at skabe skønne og naturrige udemiljøer, som alle patienter, pårørende og personale kan bruge.

Alle gårdhaverne byder på et organisk udtryk med skarpe haver i midten, og et mere løst og vildt udtryk længere ude.

Gartnerne har beplantet gårdhaverne med hver sit mikrobiologiske tema. Gårdhaverne har dermed hver sit mønster kendt fra mikroorganismer, encellede vanddyr og blomsterfrøceller.

De forskellige temaer er tænkt som et led i hospitalets find-vej-strategi, så det bliver nemmere for patienter og pårørende at finde rundt.

Gåture og udeområder

Køer der græsser tæt på hospitalet.

SkejBYnatur

Der er rig mulighed for at gå på naturopdagelse rundt om hospitalet.

Der er nemlig blevet tænkt på at give plads til naturen. Blandt andet igennem etablering af vilde blomsterbede, småfuglekasser, falke- og uglekasser. Der er også et hobithul, der efterhånden bliver et stort insekthotel i takt med, at træet bliver nedbrudt.

Projektet er døbt SkejBYnatur, fordi der både skal være plads til by og natur omkring hospitalet. Ideen har været at give mere plads til naturen og gøre det spændende at gå på naturopdagelse rundt om hospitalet.

Projektet er udført sammen med naboen VIA University College Aarhus og i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Belted Galloway køer

På din gåtur har du også mulighed for at møde Belted Galloway køer.

Ned mod søerne, bag hospitalet græsser der køer året rundt.

Køerne stammer fra Skotland og blev valgt fordi, at de ikke har farlige horn, og samtidig kan de ses på afstand fra hospitalets etager.

"Lyt til Livet på AUH"

Hvad sker der bag murene på hospitalet?

I audiostorywalken "Lyt til Livet på Aarhus Universitetshospital" (AUH) lytter du til 15 dygtige og engagerede medarbejderes fortællinger om, hvad der foregår bag hospitalsmurene.

Du møder lige fra børnesygeplejersken Line, til hospitalsfysikeren Klaus og hjernekirurgen Mahmoud. De brænder alle for at yde deres allerbedste for patienterne hver eneste dag.

Du kan lytte til fortællingerne samtidig med, at du går turen rundt om hospitalet.

Turen er 2,4 kilometer og er en gåtur, du helt sikkert aldrig har gået før i Aarhus. Du følger blot den stiplede gangsti hele vejen rundt om AUH. Du kan begynde på ruten, hvor som helst det passer dig bedst.

Lyt til fortællingerne her