Om behandlingen

Børn som er født ekstremt eller meget for tidligt kan have behov for at få lungemodnende medicin direkte ned i lungerne, hvis de er meget besværet med deres vejrtrækning lidt efter fødslen. Lungemodning gives også til nogle børn der er født til tiden, som har svær lungesygdom.

Hvis barnet har behov for lungemodnende medicin, foregår det ved, at der lægges et lille plastikrør igennem næse eller mund, som føres ned i luftrøret. Igennem dette rør gives den lungemodnende medicin. Den lungemodnende medicin gives langsomt, så det fordeler sig i lungerne. Barnet bliver let bedøvet i forbindelse med proceduren.

Det er en læge, som udfører proceduren. En sygeplejerske vil også være tilstede. Hun støtter og beroliger barnet under proceduren. I er som forældre velkomne til at blive på stuen under proceduren, men det er selvfølgeligt også muligt at vente udenfor i et af vores opholdsrum imens. Behandlingen vil oftest finde sted indenfor det første levedøgn.

De umodne lunger hos et for tidligt født barn mangler surfactant. Surfactant er et stof, der øger lungernes eftergivelighed, og dermed gør det lettere at ilte blodet.

I nogle tilfælde kan røret trækkes op igen umiddelbart efter, at medicinen er givet, og i andre tilfælde vil barnet efterfølgende have behov for en periode i respirator.

Dit barn kan have behov for lungemodning flere gange.

Om behandlingen

Barnet kan have behov for CPAP (continunous possitive airway pressure), hvis der høres knirkelyde, vejrtrækningen er besværret, eller barnet har behov for ekstra ilt. Barnet skal dog stadig have gode kræfter til at trække vejret.

Det veksler meget, hvor længe et barn har behov for CPAP. Nogle har brug for det i nogle timer, andre i flere uger. Vi vurderer dagligt barnets behov for støtte.

CPAP giver dit barn et fugtet og opvarmet modtryk i lungerne. Det hjælper til at holde lungerne udfoldede, så det er lettere at trække vejret. Barnet kan også få tilført ekstra ilt igennem CPAP'en, hvis det er nødvendigt.

Dit barn vil få en lille tryne (formet som en stikkontakt) i næsen og en hue på, som hjælper til at CPAP-udstyret sidder godt. Barnet får dagligt skiftet hue og tryne. Her vaskes barnet godt bag øre og på næse. Næsen smørres med panthenol salve, hvis den er rød.

Om behandlingen

NIV står for non-invasiv ventilation. NIV giver dit barn lidt mere støtte til at trække vejret end CPAP.

NIV støtter dit barns vejrtrækning, både når det trækker vejret ind og puster ud. I NIV-behandling kan dit barn også blive støttet, hvis det har kortere perioder, hvor det "glemmer" at trække vejret.

Vi kan moderere støtten på mange måder, så den hjælper dit barn allerbedst.

Vi har tre forskellige maskiner, vi bruger til NIV-behandling:

• NIV behandling på Stephanie
• NIV behandling på Sophie
• NIV behandling via NIV-NAVA

Daglig pleje

Der skiftes dagligt mellem grime og hue. Her vaskes der grundigt bag ørerne, og tjekkes hvordan ørerne ser ud. Næsen kigges der til for at sikre, om der er tryk omkring næsen. Næsen vaskes og smørres ved behov med panthenol salve.

Har dit barn ikke kræfter til selv at trække vejret, eller er dets lunger meget umodne, lægges barnet i respirator.

Inden dit barn skal lægges i respirator, skal barnet have et lille plastikrør ned i luftrøret. Når plastikrøret skal lægges ned i luftrøret, vil dit barn blive bedøvet. Når barnet sover, bliver der lagt et rør gennem næsen, via luftrøret ned i lungerne. Dette gøres af en neonatal læge. Der vil også være en sygeplejerske tilstede, som giver barnet den bedøvende medicin, og som samtidig vil stå og støtte dit barn. Når barnet har fået plastikrøret ned i luftrøret, bliver det tilsluttet respiratoren, som giver barnet luft direkte ned i lungerne.

Da dit barn sover til at starte med, trækker respiratoren vejret for barnet. Når barnet vågner op, kan barnet selv trække vejret sammen med respiratoren. Dette afhænger helt af jeres barns kræfter og modenhed. I er som forældre altid velkomne til at være til stede, når barnet bliver lagt i respirator. Det kan være lidt voldsomt at se på, og det er derfor også helt tilladt at gå ud og vente i mens dette sker.

Om behandlingen

Kølebehandling bruges for at beskytte hjernen ved nyfødte efter iltmangel i forbindelse med fødslen.

Hvis dit barn viser tegn på iltmangel i forbindelse med og umiddelbart efter fødslen, undersøges det grundigt af en læge.

Kort tid efter fødslen vil lægen tage beslutning om, hvorvidt dit barn har brug for kølebehandling. Nedkølingen gør at metabolismen i hjernen sænkes. Dette gøres for at minimere den skade på hjernen, iltmætningen kan forårsage. På den måde mindskes risikoen for at dit barn får varige mén.

Hvis dit barn skal i kølebehandling, svøbes det i en køledragt. Herefter sænkes dit barns kropstemperatur til 33,5 grader. Køledragten er tilsluttet en maskine, som vil holde dit barns temperatur stabilt nedkølet og behandlingen vil foregå i 72 timer. Kølemaskinen måler dit barns temperatur gennem en rektal-kernetemperaturmåler. 

Efter de 72 timer vil vi langsomt starte med at varme dit barn op igen. Det vil normalvis tage 6 timer, før dit barn er genopvarmet til en temperatur på 36,5 grader.

Under behandlingen vil vi holde nøje øje med, hvordan dit barn har det. Det er muligt, at du kan sidde med dit barn i armene under kølebehandlingen, men dette afhænger af, hvordan dit barns tilstand er.

aEEG

På grund af iltmangel kan dit barn være i særlig risiko for at udvikle krampeanfald i de første dage efter fødslen. Derfor vil vi tæt følge dit barns hjerneaktivitet, mens kølebehandlingen står på. Dette sker ved, at dit barn får elektroder på hovedet. Elektroderne sættes fast med gel, og derudover får dit barn en hue/net på hovedet, der hjælper med at holde elektroderne på plads. Elektroderne tilkobles en aEEG-computer, som står ved siden af dit barns seng. Her vil vi holde øje med dit barns hjerneaktivitet.

Ubehag

Efter iltmangel ved fødslen kan dit barn være rystende, utilpas og grædende. Det er derudover naturligt, at det er ubehageligt at blive kølet. Derfor vil dit barn få fast panodil-behandling, mens det er kølet. Oftest gives også morfin. Vi vil holde nøje øje med, om dit barn har brug for mere smertelindrende behandling undervejs.

Mad

Kølebehandlingen nedsætter energiomsætningen i hjernen, men også i resten af kroppen. Derfor kan dit barn have svært ved at rumme mælk i maven, og de færreste vil være i stand til at spise selv. Vi hjælper dit barn til at få det mad og væske, som det har brug for. Det vil normalt være nødvendigt, at dit barn har et drop liggende, mens behandlingen foregår. Heri kan dit barn også få ekstra væske.

Vejrtrækningsstøtte

Når et barn har haft iltmangel i forbindelse med fødslen, kan det efterfølgende have problemer med at trække vejret tilstrækkeligt. Derfor kan dit barn have brug for hjælp i større eller mindre grad. Nogle børn har brug for CPAP-støtte til selv at trække vejret, andre børn har brug for at ligge i respirator, hvor de får hjælp til at trække vejret. Alt afhænger af dit barns tilstand.

Opvarmning

Dit barn vil oftest have brug for ekstra kontinuerlig temperaturmåling, som minimum det første døgn efter kølingen er afsluttet. Det er i mange tilfælde nødvendigt, at dit barn bliver i køledragten de første timer efter opvarmningen er afsluttet, fordi dit barn kan have svært ved selv at regulere sin temperatur.

Opfølgning

Børn med iltmangel ved fødslen og efterfølgende kølebehandling bliver tilbudt opfølgning på sygehuset efter udskrivelse. Her er der fokus på barnets udvikling.