Inden behandlingen starter, vil du blive mundtligt informeret om behandlingens virkning og bivirkninger af lægen og sygeplejersken.
Vejledningen beskriver, hvordan behandlingen virker på din krop og din kræftsygdom.
Undervejs er der gode råd og anvisninger til, hvordan du håndterer de uvante situationer, du måtte opleve i forbindelse med behandlingen.
Dine pårørende kan også have glæde af at læse vejledningen for bedre at kunne støtte dig.
Det kan være en god idé løbende at skrive spørgsmål ned, som du støder på i behandlingsforløbet. Tag dine spørgsmål med til næste besøg i Blodsygdomme.
Behandlingen består af flere forskellige præparater, der virker mod din sygdom på forskellige måder.
Navnet R-daEPOCH stammer til dels fra forbogstaverne på de præparater, der indgår:
E = Etoposid (kemoterapi)
P = Prednisolon (binyrebarkhormon)
O = Oncovin/Vincristin (kemoterapi)
C = Cyklophosfamid (kemoterapi)
H = Hydroxyrubicin/Doxorubicin (kemoterapi)
"da" betyder, at behandlingen er "dose adjusted" dvs. dosis justeret. Det indebærer, at mængden af behandling justeres efter, hvor meget kemoterapien påvirker din knoglemarvsfunktion.
Behandlingen kan suppleres med (R), som er antistofbehandling (Rituximab). Se evt. patientvejledning:
Rituximab - Medicinsk kræftbehandling (Blodsygdomme) - Aarhus Universitetshospital (auh.dk)
Udover behandlingen rettet direkte mod lymfekræften vil du også få understøttende behandling, beskrevet i afsnittet "Understøttende behandling".
Behandlingsforløbet består af flere behandlingsserier, og hver behandlingsserie er ens.
Der gives typisk 6 serier. Lægen afgør det præcise antal ud fra:
- din lymfekræfttype
- din alder
- din sygdoms udbredelse
- din almentilstand
- hvor godt sygdommen reagerer på kemoterapien
Fra en behandlingsserie starter til den næste forventes at kunne starte, går der ca. 3 uger.
Du taler med lægen før hver behandling.
For at følge med i, hvor godt behandlingen virker, vil du undervejs i behandlingsforløbet blive skannet og eventuelt få lavet en knoglemarvsundersøgelse.
Skanningen gentages efter, at behandlingen er afsluttet.
Knoglemarvsundersøgelser bliver kun lavet, hvis der fra begyndelsen var kræftceller i knoglemarven.
Forbered dig til behandlingen
Du skal eventuelt have foretaget en ultralydsundersøgelse af dit hjerte, en ekkokardiografi (EKKO).
Lægen kan her bl.a. vurdere, om der er sygdom i hjerteklapperne, nedsat funktion af hjertets pumpeevne eller medfødte hjertefejl.
Dette kan få betydning for planlægningen af din behandling.
Læs mere om undersøgelsen her:
Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) - Aarhus Universitetshospital (auh.dk)
Lægen vurderer, om det er nødvendigt, at du får foretaget en lumbalpunktur. Ved en lumbalpunktur udtages lidt af den rygmarvsvæske, der omgiver hjernen og rygmarven.
Undersøgelsen viser, hvor udbredt din sygdom er, og hvordan behandlingen virker.
Lumbalpunkturen kan eventuelt benyttes til at indgive medicin/kemoterapi i rygmarvskanalen enten forebyggende eller som led i din behandling.
Læs mere om undersøgelsen:
Behandlingen skal gives i et centralt venekateter. Kateteret er en tynd plastikslange, som føres ind i en blodåre på overarmen eller under kravebenet og frem til de store vener centralt i kroppen. Spidsen af kateteret placeres lige før indgangen til hjertet. Kateteret kan have flere adskilte kanaler, også kaldet løb. Hvert løb har forskellig diameter, markeret med en farve.
Der findes forskellige typer af centrale venekatetre, behandlingen samt en individuel vurdering afgør, hvilken type du får anlagt.
Her kan du læse mere om de centrale venekatetre:
Inden hver lægesamtale skal du have taget blodprøver.
Nogle gange skal du også have taget blodprøver før behandling.
Det aftales med personalet om blodprøverne skal tages dagen forud for behandlingen.
Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.
Du skal selv booke tid til blodprøver på: www.booking.rm.dk/selvbooking/
Hvis du bor udenfor Region Midtjylland, kan du evt. få taget blodprøver på dit lokal sygehus.
Om behandlingen
Du vil være indlagt på Blodsygdomme Sengeafsnit under hele behandlingsserien. Enkelte dage kan det være muligt, at du sover hjemme, mens behandlingen gives.
En serie består af 5 dage med behandling. Du får infusioner (drop) alle dagene.
Der gives 3 forskellige typer kemoterapi samtidig. Hver type kemoterapi gives via sin egen indgang i dit centrale venekateter. Kemoterapien gives meget langsomt over i alt 96 timer gennem 3 bærbare pumper. Kemoterapien og pumperne pakkes i en rygsæk, hvormed du lettere kan bære behandlingen rundt.
Efter de første 48 timer er poserne med kemoterapi løbet tør for væske, og nye fyldte poser med de samme typer kemoterapi kobles på. Kemoterapien i de nye poser gives også langsomt over 48 timer.
Efter to gange 48 timer, dvs. i alt 96 timer, er du færdig med de 3 første typer kemoterapi i behandlingen. Behandlingsserien afsluttes med en fjerde type kemoterapi, som gives over 30 min.
Første gang, du får behandlingen, skal du være på sygehuset alle dagene. Hvis behandlingen forløber uden problemer, vil du eventuelt ved næste behandlingsserie blive tilbudt at sove hjemme nogle af dagene.
Du bliver bedt om at få taget blodprøver dagen før indlæggelse
- Når du dag 1 ankommer til Blodsygdomme Sengeafsnit, vil sygeplejersken måle blodtryk, puls, temperatur og vægt
- Når lægen har set svar på blodprøverne og talt med dig, bestiller personalet kemoterapien på apoteket
Du skal være forberedt på, at behandlingen bliver udskudt, hvis din tilstand eller blodværdier ikke tillader ny behandling.
- Sygeplejersken vil kontrollere, at alle 3 indgange i dit centrale venekateter (CVK) fungerer. Alle indgange skal fungere, før behandlingen kan opstartes. Du kan opleve, at dit CVK skal undersøges hos Røntgen og Skanning for at sikre, at det ligger og fungerer korrekt
- Du får udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage efter
anvisning - Hvis du skal have behandling med antistof (Rituximab), vil du som regel få dette før kemoterapien. Muligvis har du allerede fået antistof i Klinikken dagen inden indlæggelse
- Før behandling med antistof (Rituximab) får du præmedicin bestående af Paracetamol, Antihistamin og Prednisolon. Præmedicin forebygger, at du reagerer på antistoffet
- Når apoteket har leveret kemoterapien, kan sygeplejersken opstarte din behandling. Sygeplejersken vil koble 3 typer kemoterapi; Doxorubicin, Vincristin og Etoposid til hver sin indgang i dit CVK. De 3 præparater gives langsomt på hver sin bærbare pumpe over 2 gange 48 timer, i alt 96 timer. Kemoterapien og pumperne pakkes i en rygsæk, som du let kan transportere rundt
- Du vil alle 5 dage få udleveret Prednisolon tabletter morgen og aften, som en del af din behandling
- Når behandlingen er opstartet, kan du blive tilbudt at overnatte hjemme
- Ca. 48 timer efter det tidspunkt, hvor behandlingen blev startet, løber poserne med de 3 typer kemoterapi tør for væske. De bærbare pumper vil alarmere, når dette sker. Der er nogle timers variation i, hvornår de enkelte pumper er færdige, da 2 ud af de 3 præparater i virkeligheden kun gives over ca. 46 og ikke 48 timer.
- Hvis du befinder dig på hospitalet, kontakter du sygeplejersken på afdelingen
- Befinder du dig hjemme, kan du stoppe alarmen, når pumpen er færdig ved:
- Tryk ”stop”. Maskinen skriver ”Stop pumpe?”
- Tryk ”Ja”
- Sluk maskinen på højre yderside.
Kør derefter ind på afdelingen og kontakt sygeplejersken
- Sygeplejersken vil nu forberede 3 nye fyldte poser med de samme typer kemoterapi og koble dem på de bærbare pumper. Kemoterapien i de nye poser gives også langsomt over ca. 48 timer.
- Sygeplejersken vil måle dit blodtryk, puls og temperatur
- Du skal desuden have taget blodprøver denne dag
- Du vil evt. tilbydes at sove hjemme, når behandlingen igen er startet
- De bærbare pumper vil alarmere, når poserne med kemoterapi løber tør for væske. Hvis du befinder dig på hospitalet, kontakter du sygeplejersken på afdelingen
- Befinder du dig hjemme kan du stoppe alarmen, når pumpen er færdig ved:
- Tryk ”stop”. Maskinen skriver ”Stop pumpe?”
- Tryk ”Ja”
- Sluk maskinen på højre yderside.
Kør derefter ind på afdelingen og kontakt sygeplejersken
- Sygeplejersken vil måle dit blodtryk, puls og temperatur
- Du skal desuden have taget blodprøver
- Sygeplejersken kobler de tomme poser fra dit CVK og fjerner de bærbare pumper
- Som afslutning på behandlingen vil sygeplejersken give dig en infusion (drop) med en fjerde type kemoterapi, som skal gives over 30 min.
- Du får en medicinoversigt, og hvis du skal have andre tabletter som
led i behandlingen, får du dem med hjem. - Den videre behandlingsplan aftales inden udskrivelsen
- Dagen efter udskrivelsen (dag 6) om aftenen skal du have en indsprøjtning med vækstfaktor G-CSF i underhuden (Se afsnittet om "Understøttende behandling"). Du kan oplæres til selv at tage indsprøjtningen. Alternativt kan vi lære dine pårørende at give indsprøjtningen eller få hjemmesygeplejersken til at gøre det.
Når du tilbydes at være hjemme med behandlingen, er det vigtigt, at du læser patientvejledningen:
Læs her mere om kriterier, som skal være opfyldt, når du tilbydes at være hjemme med behandlingen.
Læs også om, hvornår det er vigtigt, at du kontakter sygeplejersken, samt hvordan transport til og fra hospitalet kan ske.
De bærbare pumper vil alarmere, hvis du af en eller anden grund ikke får den medicin, som pumpen er indstillet til. Du finder guide til at løse mulige alarmer i patientvejledningen:
CADD pumpens mulige alarmer (Blodsygdomme) - Aarhus Universitetshospital (auh.dk)
Gode råd
- Hold altid rygsækken oprejst. Dermed minimeres risikoen for luft i dropslangerne og mulige alarmer
- Undgå at udsætte rygsækken og behandlingen for store temperatur udsvingninger. Stil fx ikke rygsækken i direkte sollys. Læg fx ikke rygsækken under dynen, når du sover
- Ryst ikke voldsomt med rygsækken og behandlingen
Sådan virker medicinen
Kemoterapi
Kemoterapi er behandling med cellegifte. Kemoterapi udgør en betydningsfuld del af behandlingen ved de fleste kræftsygdomme.
Kemoterapi rammer især celler, der deler sig hurtigt og virker ved at beskadige cellers arveanlæg eller forhindre celledeling. Celler, der deler sig hyppigt, er mest følsomme for kemoterapi, og kræftceller har netop disse karakteristika.
Nogle af de raske celler bliver også ramt af behandlingen, fx hårceller, kønsceller og celler i slimhinder.
Rød urin og tårer
Doxorubicin, der selv er rødt, kan farve urinen rød. Tårer kan også blive rødlige. Det betyder ikke noget og forsvinder af sig selv igen dagen efter.
Hjertepåvirkning
Der kan (sjældent) forekomme hjerterytmeforstyrrelse i forbindelse med
infusion. Hjertets muskulatur kan blive skadet og pumpekraften vil i så fald svækkes. Denne sjældne, men meget alvorlige bivirkning kan opstå både tidligt i forløbet, og flere år efter behandlingen. Fortæl lægen, hvis du får symptomer på hjertesvækkelse, f.eks. åndenød og hævede fødder/ben.
Vævsskade
Hvis præparatet kommer uden for blodåren, giver det smerter og alvorlig
vævsskade. Der findes en modgift, som skal gives så hurtigt som
muligt indenfor de første 24 timer efter skaden. Hvis du skulle være nået hjem inden du opdager eller mærker, at der er noget galt, så kom et koldt omslag på stedet og kontakt straks afdelingen.
Forstoppelse
Vincristin kan give forstoppelse, som i værste fald kan føre til tarmslyng. Det
kan være nødvendigt at tage afføringsmiddel både under kuren og op til en uge efter. Tal med lægen og plejepersonalet om det, så du kan få de rigtige
afføringsmidler.
Føleforstyrrelser
Vincristin påvirker de yderste nervespidser og kan derfor i tiltagende grad give prikkende fornemmelser eller føleforstyrrelser i fingre eller fødder. I værste fald kan du miste følesansen og/eller muskelkraften i fx fingre og underben.
Hvis du oplever føleforstyrrelse, vanskeligheder med at sy og strikke, knappe knapper, gå på trapper eller rejse dig fra en stol, så giv lægen besked. Det kan være nødvendigt at nedsætte mængden af Vincristin eller helt stoppe med præparatet. Som regel vil føleforstyrrelserne forsvinde, når du ikke længere får Vincristin, men det kan tage meget lang tid og i værste fald kan forandringerne være vedvarende.
Vævsskade
Hvis præparatet kommet uden for blodåren giver det smerter og vævsirritation.
Tilkald altid personalet, hvis du oplever svie og smerter ved venekateteret under behandlingen.
De specifikke bivirkninger til Cyclophosphamid er blod i urinen, nedsat
lungefunktion og skadet hjertemuskulatur. De to sidstnævnte er meget sjældne.
Du kan opleve blod i urinen, fordi Cyclophosphamid påvirker slimhinderne i kroppen, herunder blæreslimhinden.
Du vil i nogle tilfælde få medicin, der forebygger denne bivirkning.
Binyrebarkhormon indgår i mange behandlinger af blodsygdomme. Det kan fx være i form af Prednisolon, Dexamethason eller Medrol.
Binyrebarkhormon virker både celledræbende og dæmper bivirkningerne, der opstår, når kræftceller bliver ødelagt.
Bivirkningerne ved binyrebarkhormon afhænger af, hvor stor en dosis du får, og hvor lang tid behandlingen varer.
Jo højere dosis og i jo længere tid, des mere stiger risikoen for bivirkninger.
Infektion
Binyrebarkhormon sænker kropstemperaturen 'kunstigt' i de dage, du får medicinen.
Vær derfor ekstra opmærksom på andre symptomer på infektion som f.eks. utilpashed, hoste eller kulderystelser de pågældende dage.
Svie og ubehag i maven
Binyrebarkhormon kan give svie og ubehag øverst i maven. Medicinen kan endvidere medføre forværring af mavesår.
Hvis du oplever sure opstød eller halsbrand, skal du sige det ved næste kontakt med Blodsygdomme.
Diabetes
Stigning i blodsukkeret kan være en bivirkning ved binyrebarkhormon. Dette kan give en forbigående sukkersyge eller midlertidig forværring af en sukkersyge, du har i forvejen. Du vil blive instrueret i, hvordan du skal forholde dig til forhøjet blodsukker. Det kan blive nødvendigt at give dig insulin.
Hvis du pludselig bliver mere tørstig end normalt og har hyppigere vandladning gennem flere dage, skal du kontakte Blodsygdomme.
Afkalkning af knogler
Længerevarende behandling med binyrebarkhormon øger risikoen for knogleskørhed.
Vi anbefaler, at du påbegynder behandling med UniKalk Forte (håndkøb på apoteket), 1 stk. 2 gange dagligt og fortsætter i et år efter behandling er afsluttet. Hvis du er i tvivl om dette, så tal med din læge.
Opstemthed
Når du får binyrebarkhormon, kan du opleve at blive mere energisk og humørmæssigt opstemt. Det kan udvikle sig til midlertidige ændringer i personligheden og/eller mani. Samtidigt kan du have svært ved at sove.
Derfor skal du helst tage tabletterne om morgenen.
Nedtrykthed
Du kan føle dig modløs og nedtrykt. Det kan udvikle sig til en egentlig depression.
Fortæl plejepersonalet hvis du føler dig trist over en længere periode. De kan hjælpe med samtaler, råd og vejledning.
Øget appetit
Binyrebarkhormon øger appetitten hos mange patienter. Trangen til at spise kan blive stor og gøre, at du spiser mere, end du plejer.
Omfordeling af kroppens fedt
Omfordeling af fedtet kan give en tøndeformet krop med tynde arme og ben. En anden konsekvens er rødme og rundhed i ansigtet, der også kaldes ”måneansigt”. Bivirkningerne kommer som regel efter langvarig behandling med binyrebarkhormon og ses kun sjældent, når det gives i høje doser i kort tid.
Hudforandringer
Du kan opleve hudforandringer, når du får behandling med binyrebarkhormon. Huden kan blive tør, tynd og pergamentagtig. Den kan let gå i stykker, og der kan være tendens til hudblødninger, hvis man slår sig, eller nogen tager hårdt fat på én.
Ophør med binyrebarkhormon
Du kan blive utilpas i dagene efter, at du er holdt op med binyrebarkhormon. Det kan for eksempel vise sig ved generel utilpashed, træthed, ledsmerter, nedtrykthed eller rysten på hænderne.
Tal med din læge om, hvorvidt en gradvis nedtrapning af binyrebarkhormon er nødvendig.
Du vil få tablet Ondansetron i forbindelse med din behandling.
Ondansetron forhindrer kvalme og opkastning.
Når du får Ondansetron kan du opleve hovedpine, rødme og varmefølelse, forstoppelse og nedsat appetit.
Fortæl lægen og sygeplejersken, hvis du er ved at blive forstoppet. Det kan være nødvendigt at få et afføringsmiddel.
Du vil eventuelt få tablet Methoclopramide i forbindelse med din behandling.
Methoclopramide forebygger kvalme og opkastning.
Når du får Methoclopramide kan du opleve døsighed, diarré og mundtørhed.
Hvis du oplever ukontrollerbare bevægelser eller uro i kroppen, mens du får Methoclopramide, skal du fortælle det til lægen eller sygeplejersken.
Du vil eventuelt få tablet Vogalene i forbindelse med din behandling. Vogalene er en frysetablet og skal derfor opløses i 20-30ml væske og drikkes efterfølgende.
Vogalene forebygger kvalme og opkastning.
Når du får Vogalene, kan du opleve mundtørhed, døsighed og svimmelhed (blodtryksfald), fx når du rejser dig hurtigt op.
Hvis du, hvilket er meget sjældent, oplever ukontrollerbare bevægelser eller uro i kroppen, mens du får Vogalene, skal du fortælle det til lægen eller sygeplejersken.
Du vil få tablet Allopurinol i forbindelse med din behandling.
Allopurinol forhindrer, at affaldsstoffer fra de ødelagte kræftceller ophober sig i kroppen. Disse affaldsstoffer kan skade nyrerne og give urinsyregigt (podagra).
Allopurinol kan sjældent give udslæt. Får du dette skal du kontakte Blodsygdomme.
Drik 2-3 liter væske om dagen efter du har fået din behandling og den efterfølgende uges tid. Det skåner også din krop, når affaldsstofferne skal udskilles.
G-CSF (Granulocytstimulerende vækstfaktor) stimulerer knoglemarven til at danne hvide blodlegemer, så du hurtigere får gendannet dit immunforsvar.
G-CSF bliver givet som en indsprøjtning i underhuden, f. eks i maveskindet eller i låret. Hvis du skal have din indsprøjtning derhjemme, kan du oplæres i at tage den selv, ellers arrangeres det, at en hjemmesygeplejerske giver dig den.
G-CSF minder om de stoffer i kroppen, der frigives, når vi har en infektion og kan derfor give influenzalignende bivirkninger som:
- Knogle- og rygsmerter
- Muskelsmerter
- Hovedpine
- Træthed
- Let feber
Behandlingen med G-CSF gives oftest som en depot-indsprøjtning, og bivirkningerne kommer derfor oftest en lille uge efter, at indsprøjtningen er givet.
Bivirkningerne kan dæmpes med tablet Paracetamol 1 gr. (Pinex, Pamol,
Panodil). Mål temperaturen inden du tager tabletterne, kontakt Blodsygdomme, hvis temperaturen er over 38,5°C
Risici og bivirkninger
Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin.
Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.
Det er almindeligt kendt, at medicinsk kræftbehandling giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.
Der kan også opstå senfølger, som er bivirkninger, der optræder på trods af, at behandlingen er afsluttet, eventuelt flere år efter.
Fortæl lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så kan vi forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.
De forskellige blodceller, som dannes i knoglemarven, udgøres af:
- De røde blodlegemer (”blodprocenten”, målt ved indholdet af
hæmoglobin), som transporterer ilt til vævene - De hvide blodlegemer (leukocytter) er en vigtig del af immunforsvaret
- Blodpladerne (trombocytter) er med til at standse blødninger
Disse blodceller bliver påvirket af kemoterapien og mellem 5 til 18 dage efter hver behandling, er antallet af celler nedsat.
Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret inden start på næste serie, men det er ikke sjældent, at der er behov for blodtransfusion og evt. blodplade-transfusion undervejs i behandlingsforløbet.
Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdoms- og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infektioner.
Du skal især være opmærksom ved akut sygdom med en af følgende:
- Feber (som udgangspunkt 38,5˚C eller derover, men kan aftales individuelt)
- Akut forværret almen tilstand, herunder utilpashed, kulderystelser, nyopstået åndenød i hvile eller ved let aktivitet som almindelig gang og hududslæt med blæner
Har du en åben kontakt i Blodsygdomme skal du ringe til afdelingens akuttelefon, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer.
Afdelingens personale vurderer, om der er behov for antibiotika og om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.
Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller udenfor dennes åbningstid lægevagten.
Hold dagligt øje med om du har:
- belægninger i munden eller synkesmerter
- hoste eller åndenød
- svie ved vandladning
- smerter eller rifter ved endetarmen
- sår med tegn på betændelse i huden
- herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden
Har du åben kontakt i Blodsygdomme, skal du sige det næste gang du har en planlagt tid på Blodsygdomme. Såfremt du ikke har en planlagt tid på Blodsygdomme indenfor få dage og symptomerne vedbliver, kan du i dagtid kontakte afdelingens akuttelefon. Får du feber eller bliver almen utilpas skal du ringe til afdelingens akuttelefon. Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.
Du minimerer risikoen for infektion ved at:
- have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
- oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
- undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
- drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse
- undgå forstoppelse. Det sænker risikoen for, at rifter og hæmorider ved endetarmen opstår eller forværres
Læs mere i vejledningen: Svækket immunforsvar - at beskytte sig selv og andre mod infektioner (Blodsygdomme)
Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.
Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling, som påvirker de raske celler i knoglemarven.
Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion.
Hold øje med mulige symptomer på blodmangel:
-
- Åndenød
- Hjertebanken
- Svimmelhed
- Øresusen
- Hovedpine
Har du en åben kontakt i Blodsygdomme, skal du sige det næste gang du har en planlagt tid på Blodsygdomme. Bliver du almen utilpas med svimmelhed eller åndenød i hvile eller ved let aktivitet som almindelig gang, skal du ringe til afdelingens akuttelefon. Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten. Mål altid temperaturen ved nytilkomne symptomer.
Det kan du gøre for at mindske generne
- Undgå større fysisk anstrengelse
- Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder
Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling.
Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.
Du skal især være opmærksom ved akut sygdom med en af følgende:
- Blødning der ikke standser
- Blødning der ledsages af almen utilpashed med svimmelhed og/eller åndenød
- Blod i urinen
- Petekkier (røde prikker i huden som du kan få, hvis du har et lavt antal blodplader)
Har du en åben kontakt i Blodsygdomme skal du ringe til afdelingens akuttelefon, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer.
Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller udenfor dennes åbningstid lægevagten. Du skal måske have en transfusion med blodplader.
Hold øje med:
- Blødning fra næse, tandkød eller skede
- Blod i afføring
- Mange blå mærker
Har du en åben kontakt i Blodsygdomme, skal du sige det næste gang du har en planlagt tid på Blodsygdomme. Bliver du almen utilpas med svimmelhed eller åndenød i hvile eller ved let aktivitet som almindelig gang, skal du ringe til afdelingens akuttelefon. Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.
Det kan du gøre for at mindske generne
- Brug en blød tandbørste
- Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen) eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl,Treo), da de øger risikoen for blødninger
- Undgå kraftig fysisk anstrengelse
- Undgå forstoppelse
Vær opmærksom på
- Nogle gange er det nødvendigt at fortsætte behandling med hjertemagnyl på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis antallet af blodplader er lavt.
Du kan få kvalme eller opkastning af behandlingen.
Du vil få forebyggende medicin mod kvalme, hvis din behandling forventes at medføre kvalme/opkastning.
Du kan få udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme ved behov i dagene efter udskrivelsen.
Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn.
Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme i den aftalte periode
Tal med plejepersonalet eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.
Det kan du gøre for at modvirke kvalmen:
- Spis når du føler dig sulten og gerne mange små måltider i løbet af dagen
- Drik gerne 2-3 liter væske
- Sid op når du spiser
- Spis let fordøjelig mad fx frugt, dessert og kiks
- Anret maden pænt - få evt. en anden til at anrette maden for dig
- Hvil dig i løbet af dagen
- Lyt gerne til musik du kan lide eller se en god film, mens du får kemoterapi
- Dyrk motion
Nogle patienter har større tendens til kvalme end andre.
Du kan opleve "forventningskvalme"
Hos enkelte patienter er kvalmen også psykologisk betinget.
Efter at have modtaget behandlingen gennem nogen tid kan kvalme opstå alene ved tanken om at skulle have kemoterapi (såkaldt "forventningskvalme”). Nogle vil i den situation have gavn af beroligende medicin på forhånd. Tal med plejepersonalet og lægen om dette er en mulighed for dig.
Senkvalme
Senkvalme og opkastning kan opstå 25-120 timer efter behandlingen er givet. Senkvalme er som regel ikke så voldsom som den akut opståede kvalme, men den kan påvirke livskvaliteten lige så meget.
Du kan opleve øget træthed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Trætheden kan opleves som en ganske anden træthed end den, du hidtil har kendt. Trætheden kan tiltage i takt med antallet af behandlinger, men aftager ofte, når du har afsluttet den medicinske kræftbehandling.
Der skelnes mellem 3 former for træthed; almindelig træthed, fatique og udmattelse. Du kan lære at kende forskel på de 3 former for træthed ved at læse yderligere her: Træthed - Livet med og efter kræft
Hvad kan du selv gøre?
- Hold hvilepauser i løbet af dagen. Sov gerne en kort middagslur.
- Vær aktiv, gerne i frisk luft. Det giver dig en mere normal form for træthed.
- Nedsæt forventningerne til dig selv og acceptér, at du ikke kan det samme, som før du blev syg.
- Bed familie og venner om hjælp. De fleste vil meget gerne hjælpe og kan fx aflaste dig med praktiske gøremål, som at købe ind, lave mad, passe børn, gøre rent eller måske ordne haven
Det kan være vanskeligt at forudsige, hvordan behandlingsforløbet vil blive for dig. Af erfaring ved vi, at det vil være meget vekslende og trække store fysiske og psykiske veksler på dig og din familie. Tal med os om det. Vi kan ikke tage det væk, men vil gerne hjælpe, når vi kan.
Du kan opleve forandringer som hukommelsesproblemer eller koncentrationsbesvær i forbindelse med medicinsk kræftbehandling. Oplevelsen af disse forandringer kan variere meget fra person til person.
Typisk er symptomerne dog midlertidige og er væk ca. 1 år efter afsluttet behandling. Hos enkelte kan forandringerne være til stede i længere tid.
Kemoterapi kan ind i mellem medføre, at du taber håret på hovedet og eventuelt også andre steder på kroppen. Ved denne behandling, kan der komme udtynding af håret, men sjældent decideret hårtab.
Hårtabet begynder typisk ca. 2-4 uger efter, at du er startet behandlingen.
Hårtabet kan være meget individuelt. Nogle bevarer en smule hår eller små dun i hovedbunden, ligesom enkelte kan opleve, at håret begynder at vokse ud igen et stykke inde i behandlingsforløbet.
Håret vokser ud igen, når hele behandlingsforløbet er afsluttet.
Det nye hår kan være lidt ændret i farven eller have en anden struktur i forhold til tidligere fx kan det være kraftigere eller mere krøllet. Men inden for et halvt års tid bliver håret stort set altid, som det var før behandlingen.
Du kan få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket
Taber du håret som følge af din behandling kan du få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket.
Det er en god ide at få lavet din paryk inden du begynder at tabe håret, da det så er lettere for parykmageren at skabe en paryk, der ligner dit eget hår.
Du bestemmer selv, hvor du vil købe din paryk eller anden hovedbeklædning. Sygehuset kan desværre ikke være behjælpelige med at finde en forhandler.
Du skal selv lægge pengene ud, når du køber paryk eller anden hovedbeklædning. Du skal kontakte personalet for at få udleveret en refusionsanmodning, som du skal benytte, når du skal have refunderet dine udlæg.
Refusionsanmodningen samt originale kvitteringer fra forhandleren sendes til regnskabsafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
Følgende skal fremgå af kvitteringen:
- Køb af paryk eller anden hovedbeklædning
- Hvad købet har kostet
- Dato for købet
- Navn, adresse og CVR-nummer på leverandøren
- Hvis leverandøren udleverer en dagsdato til dig, skal stemplet på bilaget indeholde navn, adresse og CVR-nummer. En dankortkvittering er ikke nok.
Ved køb på Nettet: Medsend den faktura du modtager, en følgeseddel er ikke nok.
Beskyt din hovedbund
- Brug altid solcreme med høj faktor, 50 SPF, for at beskytte hovedbunden, når du går med bart hoved.
- Beskyt hovedet mod kulde med en hue eller et tørklæde
- Smør hovedbunden ind med en fed, uparfumeret creme, hvis huden er tør eller klør
Din hud kan blive meget tør, hård og kan skalle af - især på hænder og fødder. Det skyldes, at kemoterapi påvirker dannelsen af ny hud.
Forandringerne forsvinder, når behandlingen er slut, og den nye hud gendannes.
Det kan tage måneder, inden huden ser normal ud igen.
Du kan opleve misfarvning af huden
Ved nogle former for kemoterapi kan der opstå misfarvning langs med den blodåre, hvor kemoterapien er givet. Misfarvningen bliver blegere med tiden, men forsvinder ikke helt.
Du kan få øget pigmentering og udslæt
Du kan under og efter behandlingsforløbet få øget pigmentering i huden (brune pletter) og lettere blive solskoldet.
I sjældne tilfælde kan du få udslæt på grund af kemoterapien eller anden medicin, du bliver behandlet med.
Kontakt os hvis du får udslæt
Du skal ringe til forvagten i Blodsygdomme, så lægen kan vurdere, om du skal have medicin mod udslættet, og om der eventuelt skal ændres i din behandling.
Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.
Det kan du gøre for at mindske generne
- Brug dagligt en fed uparfumeret fugtighedscreme
- Brug solcreme med høj faktor, gerne 50 SPF. Beskyt huden med tøj og hat hvis du opholder dig i stærkt sollys. Vær ikke i solen mellem kl. 12 og 15
- Gå ikke i solarium mens du er i behandling og op til 1 år efter, at din behandling er afsluttet
Dine negle fornyer sig normalt i takt med, at de bliver slidt.
Mens du får behandling kan de:
- blive fortykkede
- få striber
- blive skøre og flossede med afstødning af neglens yderste lag
I nogle tilfælde kan neglene også løsne sig.
Det kan tage ½-1 år, inden dine negle er normale igen.
Det kan du selv gøre:
- Klip skøre og flossede negle, men undgå at klippe for langt ned
- Forsegl eventuelt neglene med klar lak
Din evne til at få børn kan blive varigt nedsat af behandlingen. Omvendt kan man heller ikke sige, at du helt sikkert bliver steril af behandlingen.
Du skal undgå graviditet i en periode
Du og din partner skal undgå graviditet under og ofte også nogen tid efter den medicinske kræftbehandling, da behandlingen kan skade et foster. Effektiv prævention er derfor vigtig i hele behandlingsforløbet.
Tal med lægen om, hvilken prævention, der er bedst for dig og om, hvornår I kan begynde at overveje graviditet, hvis dette er et ønske.
Hvis du er kvinde - din evne til at få børn kan påvirkes
Den nedsatte evne til at få børn skyldes, at æggestokkene holder op med at producere æg og kønshormoner, når du får medicinsk kræftbehandling.
Inden behandlingen bliver du, hvis det er relevant, informeret om dine fremtidige muligheder for at få børn og om mulighederne for at få nedfrosset et lille stykke af æggestokken, inden din behandling starter.
Du kan få uregelmæssige menstruationer, og nogle gange kan de helt ophøre som følge af behandlingen. Dette vil kunne give symptomer på overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.
Hvis du er mand - din evne til at få børn kan påvirkes
Medicinsk kræftbehandling kan nedsætte testiklernes produktion af sædceller i en periode eller måske varigt.
Du kan vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.
Husk, at beskytte din partner mod graviditet under og et stykke tid efter behandlingen, da sædcellerne kan være skadet af behandlingen.
Testiklernes produktion af det mandlige kønshormon testosteron kan nedsættes under og efter behandlingen. Det kan give gener, der minder om den kvindelige overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.
Vær opmærksom på
Din lyst til sex kan ændres - den kan opleves forøget, forringet eller helt ophøre i perioder under og efter behandlingen. Det skyldes en lang række fysiske og psykiske faktorer.
Samleje skader ikke din partner
Mængden af kemoterapi der bliver udskilt gennem skedens slimhinder og i sæd, er ubetydelig. Du kan derfor have samleje uden at skade din partner.
Vi anbefaler, at du undlader at have samleje med skiftende partnere, og at du ikke har analt samleje i perioder, hvor dit immunforsvar er særligt svækket for at forebygge infektioner.
Hvis du er kvinde - dine slimhinder kan påvirkes
Du kan få sarte og tørre slimhinder i skeden og eventuelt smerter ved samleje. Det kan derfor være en god ide at skåne slimhinden og undgå rifter ved at anvende ikke-vandbaseret glidecreme.
Efter samleje anbefaler vi dig at tisse for at forebygge blærebetændelse.
Spørg i øvrigt personalet eller lægen om råd og vejledning.
Hvis du er mand - du kan opleve rejsningsproblemer
Du kan få problemer med rejsning eller opleve impotens i perioder. Hvis problemet fortsat er til stede efter afsluttet behandling, kan du få hjælp hos egen læge.
Du kan under behandlingen opleve at få tør udløsning eller, at udløsning sker hurtigere eller langsommere end sædvanligt. Efter endt behandling bliver det oftest normalt igen.
Spørg personalet om råd og vejledning hvis du får behov for det.
Du kan læse mere om samliv og seksualitet i pjecen fra Kræftens Bekæmpelse:
Kræft og seksualitet (cancer.dk)
Når du kommer hjem
Mellem serierne (behandlingerne) skal du have taget blodprøver 2 gange om ugen.
Ved hjælp af blodprøverne holder vi øje med, hvordan kemoterapien påvirker din knoglemarv. Resultaterne kan få betydning for den mængde kemoterapi, du skal have næste gang.
Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.
Du skal selv booke tid til blodprøver på: www.booking.rm.dk/selvbooking/
Hvis du bor udenfor Region Midtjylland, kan du evt. få taget blodprøver på dit lokal sygehus.
Husk at tage den udleverede medicin til de aftalte tidspunkter.
Det er vigtigt, at du tager forebyggende medicin mod kvalme i den aftalte periode og ved behov. Almen utilpashed, appetitløshed samt smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandling.
Drik altid 2-3 liter væske om dagen, idet udskillelsen af affaldsstoffer derved bedres.
Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer.
Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde i behandlingsperioden. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.
Mellem behandlingerne kan du optimere dit forløb ved at:
- spise og drikke god og næringsrig mad og væske
- forsøge at undgå et vægttab
- sørge for frisk luft og daglig motion
- sørge for god nattesøvn og tag gerne en middagslur
- bede venner og familie om hjælp til det praktiske
Videre forløb
Senfølger betegner kroniske bivirkninger som følge af den medicinske kræftbehandling.
Nogle senfølger er bivirkninger, som ikke forsvinder eller måske forværres efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Andre senfølger opstår adskillige år efter, at behandlingen er slut.
Du kan opleve fysiske senfølger
Vigtige organer som hjerte, lunger, nyrer eller lever kan blive påvirket af visse behandlinger. Nogle oplever nerveskader i form af nedsat følelse, føleforstyrrelser eller smerter fx i fødder eller fingre.
Evnen til at få børn kan blive nedsat eller helt forsvinde.
Andre senfølger kan være tidlig overgangsalder, fordøjelsesbesvær, høretab/tinnitus, vedvarende træthed og/eller muskelsvaghed.
Ved mange former for medicinsk kræftbehandling er der en let øget risiko for at få anden form for kræftsygdom herunder leukæmi eller forstadie hertil.
Du kan få psykiske senfølger
På samme måde som, at overgangen fra rask til syg kan være voldsom, så oplever mange også, at det kan være svært at finde sig til rette i hverdagslivet efter afsluttet behandling.
Patienter har fx nævnt at have koncentrationsbesvær, træthed, depression og/eller angst for tilbagefald. Sådanne forhold kan få indflydelse på det fremtidige liv, der skal leves.
Hvad kan du selv gøre?
- Tal med lægen om, hvad du eventuelt kan forvente i netop din situation
- Læs mere om senfølger - hvad skyldes de, og hvad kan der gøres ved dem? https://www.cancer.dk/senfoelger/
- Få viden og rådgivning ved kontakt til Senfølgerforeningen: Forside - Senfølgerforeningen (senfoelger.dk)
Mere information
De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning.
Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.
Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk
Kontakt
Kontakt Blodsygdomme
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen.
Se kontaktoplysningerne på Blodsygdommes hjemmeside under de enkelte afsnit:
Gå direkte til
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.