Inden hver lægesamtale skal du have taget blodprøver.

Nogle gange skal du også have taget blodprøver før hver behandling.

Det aftales med personalet om blodprøverne skal tages dagen forud for behandlingen.

Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.

Du skal selv booke tid til blodprøver på: www.booking.rm.dk/selvbooking/

Hvis du bor udenfor Region Midtjylland, kan du evt. få taget blodprøver på dit lokal sygehus. 

Oftest gives behandlingen ambulant i Blodsygdomme Klinik. Du vil således kunne gå hjem samme dag efter behandlingen er afsluttet. 

• Ved ankomst måler sygeplejersken dit blodtryk, puls, temperatur og vejer dig.
• Når lægen har set blodprøverne og talt med dig, bestiller personalet kemoterapien på apoteket.

Du skal være forberedt på, at behandlingen bliver udskudt, hvis din tilstand eller blodværdier ikke tillader ny behandling.

• Sygeplejersken anlægger et perifert venekateter (drop) i en blodåre på armen, som behandlingen skal gives i. 

For at reducere bivirkningerne ved behandlingen, får du forskellige former for understøttende behandling. Dette kalder vi også for præmedicin.

Præmedicinen skal du indtage enten om morgenen derhjemme eller herinde senest ½ time inden behandling med Rituximab starter.

Tablet Cetirizin

Et middel mod allergi, et antihistamin, som forebygger, at du får en overfølsomheds-reaktion af Rituximab. Du kan opleve døsighed og mundtørhed, når du har taget Cetirizin. 

Tablet Paracetamol

Et svagt smertestillende middel med febernedsættende effekt. Forebygger at du får en forbigående temperaturstigning af Rituximab. 

Tablet Prednisolon

Binyrebarkhormon som forebygger, at du får en overfølsomheds-reaktion af Rituximab.

Sygeplejersken holder øje med din temperatur, puls, blodtryk og vejrtrækning for at se, hvordan du reagerer på behandlingen.

Rituximab får du som væske ind i en blodåre (infusion). Rituximab gives via en medicinpumpe, der sikrer, at du får behandlingen med den korrekte hastighed.

Første gang, du skal have Rituximab, vil det tage 4-6 timer at give dig infusionen. Første gang får du en meget lille dosis til at begynde med, da antistoffet kan udløse en overfølsomhedsreaktion. Hastigheden vil blive øget gradvist, så din krop kan vænne sig til stoffet lidt efter lidt.

Ved de efterfølgende behandlinger vil du som regel kunne få behandlingen hurtigere, ca. 1 time.

Rituximab gives ofte sammen med kemoterapi, og derfor kan den samlede behandlingstid i afdelingen være længere.

Stoffet bliver også givet som vedligeholdelses-behandling efter afslutning af et behandlingsforløb og som den eneste behandling ved nogle sygdomme.

Det afhænger fuldstændig af din sygdom og den øvrige behandling, hvor ofte og hvor mange gange du skal have Rituximab.

Du kan godt læse denne patientinformation uden at være kræftpatient, idet Rituximab også bliver givet til godartede Blodsygdomme.

Antistoffer findes og dannes normalt i kroppen, hvor de udgør en del af vores immunsystem.

Rituximab er et designet antistof, som er udviklet til at binde sig til bestemte celler i immunsystemet de såkaldte B-lymfocytter. Disse B-lymfocytter har et særligt kendetegn på overfladen (antigenet CD20), som Rituximab binder sig til og dermed aktiverer kroppens immunsystem til at ødelægge cellerne.

Lymfekræftcellerne har også dette antigen, som betyder at de kan binde Rituximab og derved blive ødelagt.

Bivirkninger er ikke utilsigtede virkninger af medicin.

Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.

Det er almindeligt kendt, at medicinsk kræftbehandling giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.

Der kan også opstå senfølger, som er bivirkninger, der optræder på trods af, at behandlingen er afsluttet eventuelt flere år efter.

Fortæl lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så kan vi forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.

Bivirkningerne udløses især af den overfølsomheds-reaktion, der kan opstå.

Den medicin, du får forud for behandlingen, vil oftest forhindre en sådan reaktion.

Symptomer på allergisk reaktion:

• kløe
• snue
• irritation i øjne og hals
• udslæt
• kvalme

Oplever du nogle af disse bivirkninger, mens du får stoffet, skal du omgående fortælle det til personalet.

Du må ikke vente og tænke, at det nok går over af sig selv.

Personalet vil behandle dig og forhindre, at reaktionen udvikler sig.

Symptomerne vil ofte forsvinde, hvis du får medicinen langsommere.

Hvis overfølsomheden bliver lidt mere udtalt, kan du få:

• kulderystelser
• åndenød
• hjertebanken
• kvalme og opkastning
• smerter i muskler og led
• feber
• fald i blodtrykket

Skulle du mod forventning få en voldsom overfølsomheds-reaktion, vil du nogle gange få yderlige medicin og måske have behov for at blive på afdelingen til næste dag.

Rituximab kan øge risikoen for infektioner. Rituximab påvirker immunsystemet således, at det oftest er risikoen for bihulebetændelse, lungebetændelse og blærebetændelse, der øges. I meget sjældne tilfælde ses der også alvorlige virusinfektioner i centralnervesystemet.

Inden du får den første behandling vil du altid blive undersøgt for leverbetændelse (hepatitis B og C) ved en blodprøve, da Rituximab kan få en eventuel hvilende infektion til at blusse op igen.

Hvis du er klar over, at du har, eller har haft leverbetændelse, er det vigtigt, at du oplyser lægen om sygdommen. Det kan have betydning for din behandling og kontrol.

I enkelte tilfælde har vi set, at Rituximab kan påvirke knoglemarven og give
midlertidigt nedsat antal hvide blodlegemer. Det kan for dig betyde svækkelse af immunforsvaret og dermed øget risiko for infektion.

I enkelte tilfælde har vi set, at Rituximab kan påvirke knoglemarven og give nedsat antal blodplader. Det kan for dig betyde let øget risiko for blødninger. 

Binyrebarkhormon indgår i mange behandlinger af blodsygdomme. Det kan fx være i form af Prednisolon, Dexamethason eller Medrol.

Binyrebarkhormon virker både celledræbende og dæmper bivirkningerne, der opstår, når kræftceller bliver ødelagt.

Bivirkningerne ved binyrebarkhormon afhænger af, hvor stor en dosis du får, og hvor lang tid behandlingen varer.

Jo højere dosis og i jo længere tid, des mere stiger risikoen for bivirkninger.

Infektion

Binyrebarkhormon sænker kropstemperaturen 'kunstigt' i de dage, du får medicinen.

Vær derfor ekstra opmærksom på andre symptomer på infektion som f.eks. utilpashed, hoste eller kulderystelser de pågældende dage.

Svie og ubehag i maven

Binyrebarkhormon kan give svie og ubehag øverst i maven. Medicinen kan endvidere medføre forværring af mavesår.

Hvis du oplever sure opstød eller halsbrand, skal du sige det ved næste kontakt med Blodsygdomme.

Sukkersyge

Stigning i blodsukkeret kan være en bivirkning ved binyrebarkhormon. Dette kan give en forbigående sukkersyge eller midlertidig forværring af en sukkersyge, du har i forvejen. Du vil blive instrueret i, hvordan du skal forholde dig til forhøjet blodsukker. Det kan blive nødvendigt at give dig insulin.

Hvis du pludselig bliver mere tørstig end normalt og har hyppigere vandladning gennem flere dage, skal du kontakte Blodsygdomme.

Afkalkning af knogler

Længerevarende behandling med binyrebarkhormon øger risikoen for knogleskørhed.

Vi anbefaler, at du påbegynder behandling med UniKalk Forte (håndkøb på apoteket), 1 stk. 2 gange dagligt og fortsætter i ca. et år. Hvis du er i tvivl om dette, så tal med din læge. 

Opstemthed

Når du får binyrebarkhormon, kan du opleve at blive mere energisk og humørmæssigt opstemt. Det kan udvikle sig til midlertidige ændringer i personligheden og/eller mani. Samtidigt kan du have svært ved at sove.

Derfor skal du helst tage tabletterne om morgenen.

Nedtrykthed

Du kan føle dig modløs og nedtrykt. Det kan udvikle sig til en egentlig depression.

Fortæl plejepersonalet hvis du føler dig trist over en længere periode. De kan hjælpe med samtaler, råd og vejledning.

Øget appetit

Binyrebarkhormon øger appetitten hos mange patienter. Trangen til at spise kan blive stor og gøre, at du spiser mere, end du plejer.

Omfordeling af kroppens fedt

Omfordeling af fedtet kan give en tøndeformet krop med tynde arme og ben. En anden konsekvens er rødme og rundhed i ansigtet, der også kaldes ”måneansigt”. Bivirkningerne kommer som regel efter langvarig behandling med binyrebarkhormon og ses kun sjældent, når det gives i høje doser i kort tid. 

Hudforandringer

Du kan opleve hudforandringer, når du får behandling med binyrebarkhormon. Huden kan blive tør, tynd og pergamentagtig. Den kan let gå i stykker, og der kan være tendens til hudblødninger, hvis man slår sig, eller nogen tager hårdt fat på én. 

Ophør med binyrebarkhormon

Du kan blive utilpas i dagene efter, at du er holdt op med binyrebarkhormon. Det kan for eksempel vise sig ved generel utilpashed, træthed, ledsmerter, nedtrykthed eller rysten på hænderne. 

Tal med din læge om, hvorvidt en gradvis nedtrapning af binyrebarkhormon er nødvendig. 

De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning. 

Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.

Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk