Vi vil tilbyde dig en kombination af 23 udvendige og 1 indvendig strålebehandlinger.

Den udvendige strålebehandling gives først. Den indvendige strålebehandling gives, når den udvendige strålebehandling er afsluttet.

Begge typer behandling er et tilbud til dig, og denne vejledning omhandler først og fremmest den udvendige strålebehandling. Der er dog også en kort beskrivelse af den indvendige strålebehandling, så du er informeret om begge typer behandling. Du vil efterfølgende få en mere detaljeret vejledning om den indvendige strålebehandling.

Strålebehandling er røntgenstråler med høj energi. Du kan ikke se eller mærke strålerne.

Du bliver ikke radioaktiv af strålebehandlingen og afgiver ikke stråler til andre.

 

Indvendig strålebehandling

Den indvendige strålebehandling gives, når den udvendige strålebehandling er afsluttet.

Du er indlagt på vores sengeafsnit til dagen efter strålebehandlingen.

Du vil få en samtale med en læge og en sygeplejerske vedrørende den indvendige strålebehandling og nødvendige forberedelser:

  • Blod- og urinprøver
  • Samtale med narkoselæge ang. rygmarvsbedøvelse
  • Fjernelse af kønsbehåring
  • Udtømning af tarm
  • Faste og tørste

Når du er bedøvet, får du lagt plastikkatetre i prostata gennem huden mellem pungen og endetarmen (mellemkødet). De lægges ved hjælp af ultralyd. Disse katetre bruges til at give dig strålebehandling.

Du får et kateter i blæren.

Efter katetrene er lagt i prostata, skal du have lavet en skanning. Denne bruges til at lave en præcis plan for den indvendige strålebehandling.

Katetrene kobles til tynde slanger, der kan føre strålekilden ind i din prostata.

Du skal ligge alene, men personalet kan se og høre dig via kamera og højtaler.

Den indvendig strålebehandling tager ca. 20 minutter, men med forbedredelse og efterbehandling tager det ca. 6 timer.

Efter behandlingen fjernes slanger og katetre samme dag eller dagen efter. Du skal lade vandet, inden du går hjem.

Udvendig strålebehandling

For at give så præcis og skånsom behandling som muligt, er der nogle nødvendige forberedelser.


Forberedelser til den udvendige strålebehandling

Du skal lade vandet og tømme tarmen 1 time før din CT skanning og din daglige strålebehandling

Efter du har ladet vandet skal du drikke 450 ml væske inden for 15 minutter

Her er et eksempel på, hvordan det skal gøres:

Hvis du har en behandlingstid kl. 12.00, skal du lade vandet kl. 11.00 og drikke 450 ml inden kl. 11.15.


Om behandlingen

Du skal ligge stille på lejet under behandlingen

Du skal i alt have 23 udvendige strålebehandlinger


Risici og bivirkninger

Strålebehandlingen rammer kræftceller, men også nogle af de raske celler i området, hvor du får behandling. Derfor kan der komme bivirkninger. Man kan ikke på forhånd sige, hvilke bivirkninger, der kommer - og i hvilken grad. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på behandlingen.


Vær opmærksom på


Videre forløb


Mere information

Information om strålebehandling, bivirkninger og hvad du kan gøre, kan du finde på:

Kræftafdelingens hjemmeside: www.kraeftafdelingen.auh.dk

Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: www.cancer.dk   


Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.

Se evt. vores kontaktoplysninger på hjemmesiden

 

Gå direkte til

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.