Tænderne påvirkes normalt ikke af behandlingen. Derimod kan der opstå tørhed af slimhinderne i munden og spytdannelsen kan blive nedsat ved nogle typer behandling. Tørheden gør tænderne mere udsatte, og det kan øge risikoen for huller.

Kontakt din tandlæge og få lavet en status over dine tænder og slimhinders tilstand.

Hold øje med tør og hård hud på fødderne, hælrevner og nedgroede negle, fordi der ved nogle behandlinger kan forekomme hudreaktioner på fødderne. Disse kan blive mere udtalte, hvis der er er problemer før opstart på behandlingen.

Vi anbefaler, at du holder op med at ryge, da der er mange gevinster ved at holde op.

• Visse typer behandling virker bedre, hvis man ikke ryger
• Risikoen for at få en anden kræftsygdom nedsættes
• Lungerne bliver bedre til at bekæmpe infektioner
• Bedring af blodcirkulationen, konditionen og smags- og lugtesans

Det har betydning for din fysik og dit velvære, at du er fysisk aktiv, mens du får behandling. Behandlingen og eventuelle bivirkninger gør, at man ofte bevæger sig mindre og derfor mister muskelstyrke, udholdenhed og kondition.

Ved at være fysisk aktiv kan du vedligeholde din muskelstyrke og kondition og dermed have det bedre i hverdagen. Fysisk aktivitet kan også påvirke træthed i forbindelse med sygdom og behandling i en positiv retning. Desuden kan fysisk aktivitet gavne sundheden generelt fx i forhold til hjerte, kredsløb og blodtryk.

Vær derfor fysisk aktiv i det omfang, du kan – både før, under og efter behandlingen.

Daglige gå- eller cykelture (evt. kondicykel) og hus- og havearbejde kan give dig ny energi, naturlig træthed og en skærpet appetit.

Vi har et tilbud om fysisk aktivitet under behandling med kemoterapi, og der er tilbud om motion i din kommune.

Vær opmærksom på at kontakte dit forsikringsselskab og evt. pensionskasse omkring kritisk sygdom. De vil kunne oplyse dig om muligheden for at få udbetalt penge i forbindelse med din sygdom.

Du og dine pårørende kan være med til at forebygge eventuelle infektioner ved håndhygiejne med sæbe og sprit - både på hospitalet og i hjemmet.

Kræft kan behandles med operation, stråler eller medicin. Ofte kombineres de forskellige typer af behandling.

Strålebehandling gives både som forebyggelse, helbredende og lindrende behandling.

Kemoterapi er en medicinsk behandling, der kan dræbe celler. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen, og kræftcellerne svækkes eller dør. På den måde bremses kræftcellernes evne til at formere sig.

Målrettet biologisk behandling blokerer, ødelægger eller forstyrrer de forsyninger, som kræftsygdommen behøver for at vokse og sprede sig. Det kan foregå ved direkte påvirkning af kræftcellen eller ved påvirkning af blodforsyning til cellen.

Behandlingen kan gives som:

• Medicinen blandes op med væske i en droppose og gives i en plastikkanyle i en blodåre på underarmen
• Væske over flere døgn eventuelt ved hjælp af en bærbar pumpe. I nogle tilfælde kan du tage hjem med pumpen
• Tabletter eller kapsler
• En kombination af flere typer

I nogle tilfælde bliver der anlagt en port under huden med et kateter til en stor vene. Porten ligger under huden på brystkassen, og der anlægges en nål ved hver behandling. Denne fjernes igen ved afslutning af behandlingen. Porten kan blive liggende, så længe du får behandling.

Behandlingen kan bestå af flere typer medicin, og dosis er forskellig afhængig af patient og kræftsygdom. Der er også forskel på varighed, hyppighed og længde af behandling. Du kan derfor ikke sammenligne din behandling med andre patienters.

Behandlingen gives ambulant. Det vil sige, at du kan tage hjem samme dag. Enkelte behandlinger kræver indlæggelse.

Behandlingen påvirker kræftcellerne, men rammer også kroppens normale celler, så der kan komme bivirkninger. Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen, hvilke bivirkninger man eventuelt får, og hvordan disse bivirkninger påvirker den enkelte. Lægen og sygeplejersken fortæller dig, hvilke bivirkninger du kan få.

Du kan få skriftligt materiale udleveret eller læse om/lytte til oplæsning af mulige bivirkningerne på www.bivirkninger-kraeft.auh.dk.

De fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder gradvist efter endt behandling. I nogle tilfælde kan der dog gå måneder, før de er helt væk. Enkelte bivirkninger kan vare i længere tid og bliver derfor betragtet som senfølger. Det kan være nødvendigt at mindske behandlingen for at nedsætte risikoen for en kronisk senfølge.

Der kan være rester eller affaldsstoffer fra behandlingen i opkast, urin, afføring og i mindre grad i sved. Det er så små mængder, at der ikke er nogen risiko for dine pårørende eller dem, du omgås – hverken for børn eller voksne.

Gravide og ammende bør dog ikke foretage plejeopgaver, hvor de kommer i kontakt med urin, afføring og opkast.

Vi anbefaler:

• Brug engangshandsker og husk god håndhygiejne
• Opkast eller urin tørres op med papir. Vask efter med vand og sæbe. Papiret skylles ud toilettet. Når der skylles ud i toilettet, skal låget være lukket
• Engangsposer med opkast smides væk i en lukket plasticpose i almindeligt affald
• Tøj og sengetøj vaskes som normalt

Personalet vil efter aftale med dig orientere din egen læge om, at du får medicinsk kræftbehandling.

Sygdommen og behandlingen forhindrer dig ikke i at være sammen med familie og venner. Men nogle gange kan det være svært for dem at vide, hvordan de bedst støtter dig.

Familie og omgangskreds kan blive tilbageholdende, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du fortæller, hvad du har brug for. Ofte er det en hjælp for dem at blive bedt om konkrete ting, fx at købe ind, lave mad og slå græs.

Din situation betyder måske, at du og din familie i en periode har behov for mere støtte og hjælp.

Pårørende skal forholde sig til en ny og ukendt verden. Samtidig er pårørende måske dem, der bedst ser forandringer og kan påpege ting, der skal søges hjælp til.

Praktiske opgaver i hjemmet kan komme til at hvile på pårørende. Derfor gemmer de ofte deres egne følelser og behov væk. De kan have brug for at tale om usikkerhed og bekymringer, og at nogen spøger: Hvordan har du det?

Venner, naboer og andre i netværket kunne hjælpe med praktiske opgaver.

Den pårørende kan også fortælle arbejdsgiver og kolleger om sin situation. Der kan blive brug for at tage fri til at være med til samtaler og undersøgelser eller brug for aflastning af arbejdsopgaver.

Åbenhed kan forhindre, at børn føler sig udenfor og ladt alene med deres fantasier og følelser. Initiativet til at tale om sygdommen og dens betydning bør komme fra de voksne. Børn er ofte tilbageholdende, hvis de mærker, at det er svært for forældrene.

Børnenes alder og modenhed har stor betydning for, hvordan man kan tale om sygdommen, men også familiens traditioner og kultur spiller ind.

Det kan være svært at finde overskud til at være forældre, når man selv eller ens partner er syg. Derfor kan det være en idé at inddrage andre voksne, som har børnenes fortrolighed, og som kan hjælpe med det praktiske og det følelsesmæssige.

Det kan være nyttigt at informere børnenes institution, kontaktpædagog, skole, klasselærer, fritidsleder eller træner. Aftal at de skal sige til, hvis børnene reagerer anderledes eller ændrer adfærd.

Tal med sygeplejersken om at lade børn/børnebørn se afdelingen og den behandling, som du får.

Børn tåler meget - blot ikke at blive holdt udenfor.

Du skal ikke isolere dig fra andre mennesker. Du kan gå på indkøb, til fest og i det hele taget være sammen med andre mennesker i almindelighed.
Du bør dog undgå at gå på sygebesøg. Hvis den eller dem, som du bor sammen med, har infektionssygdomme som fx forkølelse og influenza, kan du prøve at undgå tæt kontakt.

Sygdom og behandling kan gøre det svært at passe arbejdet som normalt. Nogle patienter er derfor sygemeldt i en periode.

Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed overfor kolleger og arbejdsgiver kan ofte give større forståelse, og mulighed for at arbejde fleksibelt.

Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge. Hvis du har spørgsmål om arbejde eller økonomi, kan du få vejledning hos din sagsbehandler i kommunen.

Skal du til en familiefest eller andre arrangementer, vil personalet forsøge at planlægge behandlingen, så du har mulighed for at deltage.

Rejser til udlandet kan ikke altid lade sig gøre, mens du er i behandling. Hvis du planlægger en rejse, er det vigtigt at afklare forsikringsforhold og mulighed for eventuel lægehjælp på turen.

Din appetit og din smags- og lugtesans kan ændre sig, når du får behandling. Nogle oplever manglende lyst til mad og taber sig i vægt, hvorimod andre tager på i vægt. Begge dele kan påvirke dit behandlingsforløb og din livskvalitet.

Du kan få vejledning om mad, drikke og kosttilskud hos sygeplejersken.

Du må drikke det, du har lyst til, men følg de aktuelle anbefalinger. Der er dog enkelte behandlinger, hvor man ikke kan tåle alkohol. Du vil få besked om dette, hvis det er tilfældet i din situation.

Sygdom og behandling kan ændre dit udseende og den måde, du opfatter dig selv på. Det er forskelligt, hvor meget udseendet ændres og hvor meget ændringerne i udseendet betyder.

Det er ikke blot det ydre, der kan forandres. Mange oplever også ændringer i kropsopfattelsen. Det kan vise sig som utryghed ved kroppen og en følelse af at have mistet kontrol. Forandringerne kan påvirke selvopfattelsen og selvtilliden. Tal med dine pårørende, andre patienter eller personalet på afdelingen om det.

Fysisk aktivitet kan være med til at skabe en god kropsfornemmelse.

Nogle patienter oplever nedsat hukommelse og koncentrationsevne før, under og efter medicinsk kræftbehandling.

Oplevelsen af disse vanskeligheder kan variere meget fra person til person. Typisk er symptomerne midlertidige og er væk senest et år efter afsluttet behandling. Hos enkelte kan forandringerne dog være til stede i længere tid.

Sygdom og behandling kan påvirke lysten til seksuelt samvær. Man kan føle sig træt og uoplagt, have smerter og synes, at det seksuelle er sekundært.

Det kan være svært at tale om det seksuelle. Det er ofte tavsheden og frygten for, hvad partneren føler og tænker, der er det største problem. Samlivet ændrer sig måske, men behovet for nærhed, omsorg og berøring vokser ofte, når man har sygdom inde på livet.

Man må gerne have seksuelt samvær, og der er ikke fare for at smitte din partner ved samleje. Dog bør I forebygge graviditet under hele behandlingsløbet.

Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning, kan du spørge afdelingens personale. Lægen kan desuden henvise til sexologisk rådgivning.

Kvinder

Behandlingen kan hæmme ægløsningen og dermed dannelse af kønshormonet østrogen. Kvinder med normal menstruation kan få uregelmæssige blødninger eller ophør af menstruation. Kvinden kan gå i overgangsalderen og få symptomer som hedeture, sarte og tørre slimhinder, humørsvingninger og træthed.

Generne fra slimhinden i skeden kan gøre det vanskeligt at have samleje, så glidecreme kan bruges ved samleje.

Gener som hedeture, humørsvingninger og træthed kan i nogle tilfælde afhjælpes med hormontabletter eller stikpiller. Kvinder under 45 år, der går tidligt i overgangsalderen, kan have gavn af hormonbehandling. Tal med lægen om eventuel hormonbehandling.

Mænd

Produktionen af det mandlige kønshormon vil normalt ikke ændres under behandling, og potensen og lysten til seksuelt samvær kan være upåvirket. Alligevel kan manden opleve nedsat lyst til seksuelt samvær, og der kan forekomme problemer med rejsning.

Hos kvinder kan påvirkningen af æggestokkene være forbigående eller vedvarende. Det har betydning for, om menstruationen kommer igen og dermed, om du senere kan få børn. Det afhænger af din alder og behandlingstype. Det er i nogle tilfælde muligt at få taget væv fra en æggestok, som senere kan sættes ind, så du på trods af sterilitet på grund af behandlingen, muligvis kan få børn.

Hos mænd kan produktionen af sædceller påvirkes, så frugtbarheden mindskes eller ophører, og dermed fører til sterilitet. Derfor er det muligt at få frosset sæd ned i en sædbank inden behandlingen starter. Om og hvornår dannelsen af sædceller går i gang, afhænger af din alder og behandlingstype.

Ønsker du at få børn, når behandlingen er færdig, så tal med lægen om det.

Der er mange patienter, der bruger forskellige former for alternativ behandling sammen med deres kræftbehandling. Nogle former for alternativ behandling kan måske gøre det lettere at komme igennem sygdom og behandling, mens andre former kan have en uhensigtsmæssig påvirkning.

Du kan få yderligere skriftlig information i forhold til mange emner. Kræftafdelingen har skriftlige patientvejledninger. Se i Kræftafdelingens pjecevægge, tal med personalet eller besøg Kræftafdelingens hjemmeside

Kræftens Bekæmpelse har også skriftelige informationer. 

Derudover kan du få information om en lang række emner på hjemmesiden ”Livet med og efter kræft”

Kræftafdelingen - www.kraeftafdelingen.auh.dk

Kræftens Bekæmpelse - www.cancer.dk

Livet med og efter kræft - www.livogkraeft.rm.dk

Læger og sygeplejersker

Afdelingens personale giver dig vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du gerne vil have informationer gentaget.

Der findes mange skriftlige patientvejledninger. Personalet vil udlevere dem efter dine behov.

Psykolog

Mange arbejdspladser tilbyder psykologhjælp. Du og dine pårørende har desuden mulighed for samtaler hos en psykolog med støtte fra den offentlige sygesikring. Der ydes tilskud til højest 12 samtaler, og henvisning sker via din egen læge.

Du kan også få psykologhjælp hos Kræftens Bekæmpelse.

Fysioterapeut

Har du behov for genoptræning eller hjælpemidler, vil personalet hjælpe dig med kontakt til en fysioterapeut. En fysioterapeut kan tilbyde rådgivning og behandling i forbindelse med fx genoptræning, sove- og hvilestillinger, åndenød, hævelse af arm eller ben (lymfødem) og fysisk aktivitet. Enkelte tilbud findes i afdelingen, men foregår oftest hos privatpraktiserende fysioterapeut efter henvisning fra afdelingen eller din egen læge.

Diætist

Diætisten kan hjælpe dig, hvis du har problemer omkring ernæring. Diætisten kan træffes i afdelingen efter aftale, eller du kan kontakte en privat praktiserende diætist i din kommune. På Kræftens Bekæmpelses Kræftlinje kan du få rådgivning af en diætist.

Hospitalspræst

Når man bliver syg, kan der komme mange tanker og overvejelser. Det kan dreje sig om personlige forhold, sorg, krise og eksistentielle eller religiøse spørgsmål.

Hospitalet har tilknyttet en præst, hvis du har brug for et medmenneske at tale med. Hospitalspræsten har tid til at lytte og er vant til at tale med mennesker i din situation.

Både du og dine pårørende er velkomne, og det er uanset hvilket forhold, I har til religion og uanset, om I er medlem af Folkekirken eller ej.

Præsten kan også formidle kontakten videre til præsten i dit eget sogn eller andre trossamfund.

Egen læge

Det er en god idé at holde kontakten til din egen læge under dit behandlingsforløb. Det vil gøre det lettere for dig og din familie at hente støtte og vejledning dér.

Din egen læge tager sig af helbredsmæssige problemer, der ikke har noget at gøre med din kræftsygdom.

Din egen læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, med mindre du ikke ønsker det.

Hjemmeplejen

Under dit behandlingsforløb kan det være, at du har brug for hjælp til fx rengøring, personlig hygiejne, medicin, anskaffelse af hjælpemidler, støtte og vejledning.

Du kan selv henvende dig til din kommune for at få kontakt med hjemmeplejen, men både afdelingen og din egen læge kan også hjælpe dig med det. Kommunen afgør hvilken hjælp, du kan få.

Sagsbehandler/Socialrådgiver

Sagsbehandler eller socialrådgiver i kommunen kan hjælpe dig med at afklare sociale og økonomiske spørgsmål bl.a. i forhold til arbejde, pension og forsikring.

Kræftens Bekæmpelse

På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre kan du tale med en rådgiver. Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt eller sammen med en pårørende. Pårørende er også velkomne til selv at henvende sig.

I rådgivningscentrene kan du tale med frivillige, der selv har haft kræft inde på livet.

Der er åben rådgivning i dagtimerne, hvor man kan komme uden forudgående aftale.

Find din nærmeste kræftrådgivning på www.cancer.dk/raadgivning.

Rådgivningscentrene har en række tilbud og aktiviteter og administrerer desuden Kræftens Bekæmpelses legat.

Telefonrådgivning

Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan du få personlig vejledning og generel information om bl.a. behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt.

Kræftlinjen har åbent på telefon 80 30 10 30

Hverdage kl. 9-21

Lørdag og søndag kl. 12-17

Patientforeninger

Der findes flere patientforeninger, som har forskellige arrangementer og møder, og som tilbyder støtte og vejledning. Du kan få oplysning om disse hos Kræftens Bekæmpelse – www.cancer.dk

Livet kan være anderledes efter kræftdiagnosen. Mange har spørgsmål og bekymringer i forhold til familien, arbejde, økonomi osv. Du kan tale med personalet om dit behov for støtte, og lægen kan hjælpe med at henvise til genoptræning i din kommune.

Alle kommuner har tilbud om rehabilitering. Der er en oversigt over alle tilbud i hele landet på www.sundhed.dk.

Derudover er der også tilbud om rehabilitering og undervisnings- og kursustilbud til patienter og pårørende hos Kræftens Bekæmpelse på www.cancer.dk.

Se desuden "Livet med og efter kræft" www.livogkraeft.rm.dk.

• Feber – over 38.5
• Blødning - fx næseblod, blod i urinen, i afføringen eller fra underlivet
• Rødme, varme, hævelse og smerter i ben eller arm
• Besvær med at trække vejret eller bliver stakåndet
• Udslæt, som du ikke selv kan behandle
• Forstoppelse, som du ikke selv kan behandle
• Diaré, som du ikke selv kan behandle
• Opkastning i mere end et døgn
• Problemer med at tage din medicin på grund af kvalme
• Gener i munden, der gør at du ikke kan spise eller drikke (evt. hvide belægninger)

Telefonnummeret står på dit kontaktkort.