Nogle kræftpatienter oplever nedsat hukommelse og koncentrationsevne før, under og efter kemoterapi.

Det kan vise sig ved vanskeligheder med fx:

  • at koncentrere sig om fx at læse bøger, at se TV og film
  • at læse i samme hastighed som tidligere
  • at følge med i undervisningen og gå til eksamen
  • at finde de rigtige ord
  • at huske informationer, og hvad der lige er sket
  • at lære nye ting
  • at huske hvad man er i gang med
  • at huske navne, datoer, aftaler og fødselsdage
  • at huske hvor man lægger ting
  • at arbejde i normalt tempo – alt tager længere tid

Citat: Min korttidshukommelse er virkelig kort.Nogle personer får ingen symptomer, eller lette symptomer og andre får
mere udtalte symptomer. Typisk er symptomerne midlertidige og er væk
senest et år efter afsluttet behandling.

Hos enkelte kan forandringerne dog være til stede i længere tid.

Citat: Det havde været nyttigt at vide, at din hjerne vil komme til a fungere igen, men at du er nødt til at indskrænke dens aktivitet en smugle....Ville have været godt, hvis nogle havde fortalt mig det, for man føler det som om, man er blevet skør i hovedet.

Hvad er mulige årsager?

Problemer med hukommelsen og koncentration kaldes ofte ”kemohjerne” eller ”kemotåge” af patienterne.

Læger og sygeplejersker kalder det ”kognitive forandringer”.

”Kemohjerne” eller "kemotåge" kan være misvisende navne, da kemoterapi
ikke er den eneste årsag til problemerne.
Mulige årsager kan bl.a. være kræftdiagnosen, kemoterapi, hormonbehandling, træthed, stress, angst, depression, søvnløshed, anden medicin, anden sygdom, alder og hormonforandringer i forbindelse med overgangsalderen.


Sådan gør du

Overvej at bruge meditation, mindfullness og yoga


Mere information

Kræftafdelingens hjemmeside: www.auh.dk/kraeftafdelingen

Livet med og efter kræft, Region Midt www.rm.dk/livogkraeft:

  • Koncentration og hukommelse 
    • Hvad sker der med koncentrationen og hukommelsen (video fagperson fortæller)
    • Test dig selv
    • Oplevelsen af ændret koncentration og hukommelse (video patienter fortæller)
    • Hvad kan jeg gøre (Animationsvideo og redskabsark til udprintning)

Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: www.cancer.dk


Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.

Se evt. vores kontaktoplysninger på hjemmesiden

 

Gå direkte til

Direkte link til denne side: auh.dk/1018761

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.