Handicapparkering

Der er handicappladser tæt på alle hovedindgange.

Se alle handicappladser på webkortet 

Der er gratis handicapparkering på AUH bortset fra P-huset (P20). Her bliver alle automatisk afkrævet betaling via nummerpladen. 

Høje handicapbiler kan ikke komme ind i P-huset.

Du skal registrere dit gyldige handicapkort ude på p-området.

Der er 2 registreringsmuligheder for handicapkort:

  • Skan den QR-kode, der fremgår af skiltning ved p-pladsen, og indtast oplysninger vedr. dit handicapskilt.
  • Ring til APCOA på tlf.nr.: 45267694 og registrér dit handicapskilt

Dit gyldige handicapkort skal altid være placeret synligt i bilens forrude.

Læs mere om parkering

Handicaptoiletter

Der er mange handicaptoiletter på hospitalet. De findes især på de store gennemgående gange og er markeret, når du kommer ind af de store indgange. 

Der findes også handicaptoiletter, når du er kommet ind i klinikken.

Fører- og servicehunde

Det er muligt at tage sin fører- eller servicehund med på hospitalet.

For at planlægge besøget, skal du kontakte det afsnit eller den klinik, du skal besøge og give besked om, at du medbringer en fører- eller servicehund. Herefter laver personalet en infektionshygiejnisk risikovurdering, tager sig af de nødvendige forberedelser og sørger for, at alle involverede er informerede.

Du kan læse mere om krav, kontakt osv. i vejledningen:

Førerhunde og servicehunde på hospitalet