Immunterapi - Patientvejledning

Det har betydning for din fysik og dit velvære, at du er fysisk aktiv, mens du får behandling.  
Behandlingen og eventuelle bivirkninger gør, at man ofte bevæger sig mindre og derfor mister muskelstyrke, udholdenhed og kondition. 

Fysisk aktivitet kan hjælpe dig med at bevare eller forbedre muskelstyrke og kondition. 

Forskning tyder også på, at fysisk aktivitet kan gøre behandlingen mere effektiv. 

Når du bevæger dig, sker der positive ændringer i kroppen: 

• Immunforsvaret bliver stærkere  
• Betændelsestilstande i kroppen dæmpes 
• Tarmens bakterier (også kaldt tarmfloraen) påvirkes i positiv retning 
• Fysisk aktivitet kan hjælpe dine immunceller bedre ind i kræftknuden 

Alt dette kan være med til at styrke effekten af immunterapien. 

Fysisk aktivitet giver mere energi og mindsker træthed.  
Så selvom du måske føler dig træt, kan fysisk aktivitet faktisk hjælpe mod den træthed, der kan komme i forbindelse med både sygdom og behandling. Mange oplever, at de får mere overskud i hverdagen, når de bevæger sig regelmæssigt. 

Fysisk aktivitet styrker både krop og humør. Bl.a. kan træning mindske angst og nedtrykthed og give en følelse af velvære. Desuden kan det gavne sundheden generelt fx i forhold til hjerte, kredsløb og blodtryk. 

Du behøver ikke være aktiv hver dag. Der kan komme dage, hvor du ikke har overskud – og det er helt okay. Men selv små mængder fysisk aktivitet tæller. En kort gåtur, en tur på cyklen/kondicyklen, hus- og havearbejde, let udstrækning eller daglige gøremål kan være nyttig motion og give dig ny energi og naturlig træthed. 

Vær derfor fysisk aktiv i det omfang, du kan – både før, under og efter behandlingen.

 
HUSK – alle små skridt tæller – selv små ændringer i dine vaner med fysisk aktivitet kan gøre en forskel. 

En sund og varieret kost er vigtig for alle.

Både overvægt og undervægt kan være en ulempe: Overvægt kan øge risikoen for bl.a. udvikling af hjertekarsygdomme, diabetes og andre kræftformer, mens undervægt kan gøre det sværere at tåle behandlingen. 

Målet er ikke at spise ”perfekt”, men at give kroppen den energi og de næringsstoffer, den har brug for, så du kan bevare en stabil vægt og have overskud til behandlingen. 

Generelle kostråd til kræftpatienter: 

• Spis varieret – gerne grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, fisk, æg og magert kød 
• Fuldkorn er særligt gavnligt – de indeholder fibre, som støtter tarmfunktionen og hjælper kroppen med at holde vægten stabil 
• Sørg for nok protein og sunde fedtstoffer – især hvis du taber dig under behandlingen 
• Sukker er ikke farligt i sig selv – men sukkerholdige fødevarer giver sjældent kroppen noget nyttigt – de kaldes ”tomme kalorier” 

Hvis du taber dig ufrivilligt kan du have brug for ekstra kalorier 
- så gælder der lidt andre anbefalinger, og det kan give mening at skrue op for fedt- og energiholdig mad. 

Du kan få vejledning om mad, drikke og kosttilskud hos sygeplejersken. 

Tarmfloraen spiller en vigtig rolle – og forskning tyder på, at tarmens sammensætning kan påvirke, hvor godt immunterapi virker. Tarmfloraen kan styrkes, hvilket kan gøre immunterapien mere effektiv. 

• Spis fiberrig kost (fx fuldkorn, grøntsager, og bælgfrugter) 
• Undgå probiotiske kosttilskud og unødvendigt indtag af antibiotika – da disse muligvis kan svække effekten af immunterapi 
  (Det betyder ikke, at man skal undgå antibiotika, hvis lægen ordinerer det) 

HUSK – alle små skridt tæller – selv små ændringer i dine kostvaner kan gøre en forskel. 

Du må drikke det, du har lyst til, men følg de aktuelle anbefalinger for alkohol.

Vi anbefaler, at du holder op med at ryge, da der er mange gevinster ved at holde op.

• Visse typer behandling virker bedre, hvis man ikke ryger
• Risikoen for at få en anden kræftsygdom nedsættes
• Lungerne bliver bedre til at bekæmpe infektioner
• Bedring af blodcirkulationen, konditionen og smags- og lugtesans

Tænderne påvirkes normalt ikke af behandlingen. Derimod kan der opstå tørhed af slimhinderne i munden og spytdannelsen kan blive nedsat ved nogle typer behandling. Tørheden gør tænderne mere udsatte, og det kan øge risikoen for huller.

Kontakt din tandlæge og få lavet en status over dine tænder og slimhinders tilstand.

Vær opmærksom på at kontakte dit forsikringsselskab og evt. pensionskasse omkring kritisk sygdom. De vil kunne oplyse dig om muligheden for at få udbetalt penge i forbindelse med din sygdom.

Immunterapi virker ved at hjælpe dit immunsystem med at bekæmpe kræften.

Immunsystemet er kroppens naturlige forsvar. Normalt bekæmper kroppens immunforsvar fremmede og unormale celler i kroppen. Men selvom immunforsvaret faktisk kan genkende visse kræftceller, reagerer det ikke altid tilstrækkeligt over for kræftcellerne. Det skyldes, at kræftcellerne er dygtige til at udvikle mekanismer, der kan beskytte dem mod immunforsvarets angreb.

Immunterapi er målrettet kroppens immunsystem og går derfor ud på at:

• Styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller
• Svække kræftcellernes evne til at forsvare sig

Behandlingen sætter ofte en langvarig påvirkning af immunsystemet i gang.

Medicinen blandes op med væske og gives i en plastikkanyle i en blodåre på underarmen.

Type af medicin og dosis er forskellig afhængig af dig og hvilken kræftsygdom, der er tale om. Du kan derfor ikke sammenligne din behandling med andre patienters.

Varighed, hyppighed og længde kan også være forskellig. Lægen og sygeplejersken vil gennemgå din behandlingsplan, inden du starter behandlingen.

Behandlingen gives som regel ambulant. Det vil sige, at du kan tage hjem samme dag.

Behandlingen påvirker immunforsvaret, som angriber kræftcellerne. Kroppens normale celler kan dog også blive påvirket, så der kan komme bivirkninger. Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen, og hvilke bivirkninger den enkelte oplever.

Bivirkningerne kaldes auto-immune bivirkninger, da de ligner auto-immune sygdomme, som skyldes et aktivt immunsystem, der reagerer mod det raske væv. Det kan give en betændelseslignende reaktion i kroppen.

Du vil få taget blodprøver for at følge immunterapiens påvirkning på dine organer. Derved er det muligt at sætte tidligt ind med medicinsk behandling, hvis det er nødvendigt.

De fleste bivirkninger er oftest forbigående og kræver ingen behandling. Nogle bivirkninger kan dog vare i længere tid, og i enkelte tilfælde bliver de kroniske.

Jo tidligere, du nævner bivirkningerne for os, jo hurtigere kan du starte en behandling og forhindre, at problemet bliver alvorligt.

Du er altid velkommen til at ringe om alle bivirkninger.

Du kan få bivirkninger på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen – men du kan også få bivirkninger uger eller op til 6 måneder efter afsluttet behandling.

Du får en eller flere af følgende bivirkninger.

Telefonnummeret står på dit kontaktkort.

Sygdommen og behandlingen forhindrer dig ikke i at være sammen med familie og venner. Men nogle gange kan det være svært for dem at vide, hvordan de bedst støtter dig.

Familie og omgangskreds kan blive tilbageholdende, fordi de er bange for at sige eller gøre noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du fortæller, hvad du har brug for. Ofte er det en hjælp for dem at blive bedt om konkrete ting, fx at købe ind, lave mad og slå græs.

Din situation betyder måske, at du og din familie i en periode har behov for mere støtte og hjælp.

Pårørende skal forholde sig til en ny og ukendt verden. Samtidig er pårørende måske dem, der bedst ser forandringer og kan påpege ting, der skal søges hjælp til.

Praktiske opgaver i hjemmet kan komme til at hvile på de pårørende. Derfor gemmer de ofte deres egne følelser og behov væk. De kan have brug for at tale om usikkerhed og bekymringer, og at nogen spørger: Hvordan har du det?

Venner, naboer og andre i netværket kunne hjælpe med praktiske opgaver.

Den pårørende kan også fortælle arbejdsgiver og kolleger om sin situation. Der kan blive brug for at tage fri til at være med til samtaler og undersøgelser eller brug for aflastning af arbejdsopgaver.

Åbenhed kan forhindre, at børn føler sig udenfor og ladt alene med deres fantasier og følelser. Initiativet til at tale om sygdommen og dens betydning bør komme fra de voksne. Børn er ofte tilbageholdende, hvis de mærker, at det er svært for forældrene.

Børnenes alder og modenhed har stor betydning for, hvordan man kan tale om sygdommen, men også familiens traditioner og kultur spiller ind.

Det kan være svært at finde overskud til at være forældre, når man selv eller ens partner er syg. Derfor kan det være en idé at inddrage andre voksne, som har børnenes fortrolighed, og som kan hjælpe med det praktiske og det følelsesmæssige.

Det kan være nyttigt at informere børnenes institution, kontaktpædagog, skole, klasselærer, fritidsleder eller træner. Aftal at de skal sige til, hvis børnene reagerer anderledes eller ændrer adfærd.

Tal med sygeplejersken om at lade børn/børnebørn se afdelingen og den behandling, som du får.

Børn tåler meget - blot ikke at blive holdt uden for.

Du skal ikke isolere dig fra andre mennesker. Du kan gå på indkøb, til fest og i det hele taget være sammen med andre mennesker i almindelighed.
Du bør dog undgå at gå på sygebesøg. Hvis den eller dem, som du bor sammen med, har infektionssygdomme som fx forkølelse og influenza, kan du prøve at undgå tæt kontakt.

Sygdom og behandling kan gøre det svært at passe arbejdet som normalt. Nogle patienter er derfor sygemeldt i en periode.

Du har ikke pligt til at informere din arbejdsgiver om sygdom og behandling, men åbenhed overfor kolleger og arbejdsgiver kan ofte give større forståelse, og mulighed for at arbejde fleksibelt.

Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge. Hvis du har spørgsmål om arbejde eller økonomi, kan du få vejledning hos din sagsbehandler i kommunen.

Skal du til en familiefest eller andre arrangementer, vil personalet forsøge at planlægge behandlingen, så du har mulighed for at deltage.

Rejser til udlandet kan ikke altid lade sig gøre, mens du er i behandling. Hvis du planlægger en rejse, er det vigtigt at afklare forsikringsforhold og mulighed for eventuel lægehjælp på turen.

Sygdom og behandling kan ændre dit udseende og den måde, du opfatter dig selv på. Det er forskelligt, hvor meget udseendet ændres, og hvor meget ændringerne i udseendet betyder.

Det er ikke blot det ydre, der kan forandres. Mange oplever også ændringer i kropsopfattelsen. Det kan vise sig som utryghed ved kroppen og en følelse af at have mistet kontrol. Forandringerne kan påvirke selvopfattelsen og selvtilliden. Tal med dine pårørende, andre patienter eller personalet på afdelingen om det.

Fysisk aktivitet kan være med til at skabe en god kropsfornemmelse.

Nogle patienter oplever nedsat hukommelse og koncentrationsevne før, under og efter kræftbehandlingen.

Oplevelsen af disse vanskeligheder kan variere meget fra person til person. Typisk er symptomerne midlertidige og er væk - senest et år efter afsluttet behandling. Hos enkelte kan forandringerne dog være til stede i længere tid.

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Sygdom og behandling kan påvirke lysten til seksuelt samvær. Man kan føle sig træt og uoplagt, have smerter og synes, at det seksuelle er sekundært.

Det kan være svært at tale om det seksuelle. Det er ofte tavsheden og frygten for, hvad partneren føler og tænker, der er det største problem. Samlivet ændrer sig måske, men behovet for nærhed, omsorg og berøring vokser ofte, når man har sygdom inde på livet.

Man må gerne have seksuelt samvær, og der er ikke fare for at smitte din partner ved samleje. Dog bør I forebygge graviditet under hele behandlingsløbet.

Du kan få vejledning hos afdelingens personale. Lægen kan desuden henvise til sexologisk rådgivning.

Hvis du ønsker svar på, om kræfttilfældene i din familie skyldes arvelige forhold, kan du tale med din praktiserende læge. Lægen vurderer, om du skal undersøges nærmere på en genetisk afdeling. 

Du kan læse mere om arvelighed af kræft og genetisk udredning på cancer.dk.

Der er mange patienter, der bruger forskellige former for alternativ behandling sammen med deres kræftbehandling. Nogle former for alternativ behandling kan måske gøre det lettere at komme igennem sygdom og behandling, mens andre former kan have en uhensigtsmæssig påvirkning.

Du kan få yderligere skriftlig information i forhold til mange emner. Se i Kræftafdelingens pjecevægge, tal med personalet eller besøg Kræftafdelingens hjemmeside

Kræftens Bekæmpelse har også skriftlige informationer. 

Derudover kan du få information om en lang række emner på hjemmesiderne:

Kræftafdelingen - www.auh.dk/kraeftafdelingen

Kræftens Bekæmpelse - www.cancer.dk

Livet med og efter kræft - www.rm.dk/livogkraeft

Læger og sygeplejersker

Afdelingens personale giver dig vejledning og støtte i forbindelse med din sygdom og behandling. Du kan altid spørge, hvis du er i tvivl om noget, eller hvis du gerne vil have informationer gentaget.

Der findes mange skriftlige patientvejledninger. Personalet vil udlevere dem efter dine behov.

Psykolog

Mange arbejdspladser tilbyder psykologhjælp. Du og dine pårørende har desuden mulighed for samtaler hos en psykolog med støtte fra den offentlige sygesikring. Der ydes tilskud til højest 12 samtaler, og henvisning sker via din egen læge.

Du kan også få psykologhjælp hos Kræftens Bekæmpelse.

Fysioterapeut

Har du behov for genoptræning eller hjælpemidler, vil personalet hjælpe dig med kontakt til en fysioterapeut. En fysioterapeut kan tilbyde rådgivning og behandling i forbindelse med fx genoptræning, sove- og hvilestillinger, åndenød, hævelse af arm eller ben (lymfødem) og fysisk aktivitet. Enkelte tilbud findes i afdelingen, men foregår oftest hos privatpraktiserende fysioterapeut efter henvisning fra afdelingen eller din egen læge.

Diætist

Diætisten kan hjælpe dig, hvis du har problemer omkring ernæring. Diætisten kan træffes i afdelingen efter aftale, eller du kan kontakte en privat praktiserende diætist i din kommune. På Kræftens Bekæmpelses Kræftlinje kan du få rådgivning af en diætist.

Hospitalspræst

Når man bliver syg, kan der komme mange tanker og overvejelser. Det kan dreje sig om personlige forhold, sorg, krise og eksistentielle eller religiøse spørgsmål.

Hospitalet har tilknyttet en præst, hvis du har brug for et medmenneske at tale med. Hospitalspræsten har tid til at lytte og er vant til at tale med mennesker i din situation.

Både du og dine pårørende er velkomne, og det er uanset hvilket forhold, I har til religion og uanset, om I er medlem af Folkekirken eller ej.

Præsten kan også formidle kontakten videre til præsten i dit eget sogn eller andre trossamfund.

Egen læge

Det er en god idé at holde kontakten til din egen læge under dit behandlingsforløb. Det vil gøre det lettere for dig og din familie at hente støtte og vejledning dér. 

Din egen læge tager sig af helbredsmæssige problemer, der ikke har noget at gøre med din kræftsygdom.

Din egen læge vil løbende blive orienteret om din sygdom og behandling, medmindre du ikke ønsker det.

Hjemmeplejen

Under dit behandlingsforløb kan det være, at du har brug for hjælp til fx rengøring, personlig hygiejne, medicin, anskaffelse af hjælpemidler, støtte og vejledning.

Du kan selv henvende dig til din kommune for at få kontakt med hjemmeplejen, men både afdelingen og din egen læge kan også hjælpe dig med det. Kommunen afgør hvilken hjælp, du kan få.

Sagsbehandler/Socialrådgiver

Sagsbehandler eller socialrådgiver i kommunen kan hjælpe dig med at afklare sociale og økonomiske spørgsmål bl.a. i forhold til arbejde, pension og forsikring.

Kræftens Bekæmpelse

På Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre kan du tale med en rådgiver. Rådgivningen er gratis og kan foregå individuelt eller sammen med en pårørende. Pårørende er også velkomne til selv at henvende sig.

I rådgivningscentrene kan du tale med frivillige, der selv har haft kræft inde på livet.

Der er åben rådgivning i dagtimerne, hvor man kan komme uden forudgående aftale.

Find din nærmeste kræftrådgivning på www.cancer.dk/raadgivning.

Rådgivningscentrene har en række tilbud og aktiviteter og administrerer desuden Kræftens Bekæmpelses legat.

Telefonrådgivning

Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning. Her kan du få personlig vejledning og generel information om bl.a. behandling, bivirkninger, kost, sociale rettigheder og forskellige støttemuligheder. Du kan være anonym, og de professionelle rådgivere har tavshedspligt.

Kræftlinjen har åbent på telefon 80 30 10 30

Hverdage kl. 9-21

Lørdag og søndag kl. 12-17

Patientforeninger

Der findes flere patientforeninger, som har forskellige arrangementer og møder, og som tilbyder støtte og vejledning. Du kan få oplysning om disse hos Kræftens Bekæmpelse – www.cancer.dk

Livet kan være anderledes efter kræftdiagnosen. Mange har spørgsmål og bekymringer i forhold til familien, arbejde, økonomi osv. Du kan tale med personalet om dit behov for støtte, og lægen kan hjælpe med at henvise til genoptræning i din kommune.

Alle kommuner har tilbud om rehabilitering. Der er en oversigt over alle tilbud i hele landet på www.sundhed.dk.

Derudover er der også tilbud om rehabilitering og undervisnings- og kursustilbud til patienter og pårørende hos Kræftens Bekæmpelse på www.cancer.dk.

Se desuden "Livet med og efter kræft" på www.rm.dk/livogkraeft.