Normaltrykshydrocephalus (NPH): Operation

Hvis du oplever en væsentlig forbedring i din tilstand inden operationen, bedes du kontakte sekretæren i Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik senest en uge før (Se kontaktoplysninger længere nede). Vi vil så vurdere, om der fortsat er indikation for at udføre den planlagte operation.

Du bør også kontakte os, hvis der er sket ændring i din generelle helbredstilstand, fx hvis:

• Du er blevet ramt af anden sygdom, der har krævet lægelig behandling 
• Du har betændelse i kroppen
• Du har sår eller bylder i nærhed af operationsområdet
• Du har feber

Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til din indlæggelse eller operation.

Hvis du skal opereres og får blodfortyndende medicin eller anden medicin, som nedsætter blodets evne til at størkne, så er det vigtigt, at personalet i god tid ved, hvad du tager og hvorfor.  

Personalet vil vejlede dig om, hvornår og hvordan du skal stoppe med medicinen før operationen. Det er vigtigt, at du følger vejledningen, da din operation kan blive aflyst, hvis du har taget blodfortyndende medicin.

Vær opmærksom på at nogle typer af smertestillende medicin også kan nedsætte blodets evne til at størkne.

Hvis du er i tvivl skal du ringe til sygeplejersken i Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. Se kontaktoplysninger til sidst i vejledningen under "Kontakt". 

Se, hvordan du tager din medicin op til operationen 

Hvis du har diabetes (sukkersyge) og tager medicin for det, skal du måske undlade at tage noget af medicinen i forbindelse med din operation.

Se, hvad du skal gøre:

• Langtidsvirkende insulin, f.eks. Semglee, Lantus, Abasaglar, Levemir, Toujeo, Tresiba
  Fortsæt som vanlig, dvs. vanlig morgendosis tages.
• Ozempic, Trulicity, Victoza, Xultophy, Wegovi
  Fortsæt som vanligt.
• Insulinpumpe
  Fortsæt med basal infusion.
• Alle tabletter for sukkersyge
  Tag ikke medicinen den dag, du skal opereres
• Hurtigtvirkende insulin og Mixtard insulin
  Tag ikke medicin den morgen, du skal opereres

Vi måler dit blodsukker før, under og efter operationen

I forbindelse med operationen vil vi hyppigt måle dit blodsukker og sørge for, at det hverken bliver for højt eller lavt.

Efter operationen

Så snart du kan spise og drikke normalt igen, fortsætter du med at tage den medicin, du plejer. 

Kontakt os, hvis du er i tvivl om noget

Er du i tvivl om noget, kan du altid kontakte os via det telefonnummer, du har fået udlevet i forbindelse med dit ambulante besøg.

Du kan tilmelde dig NemSMS på www.borger.dk.

Så får du en sms, der minder dig om din aftale med hospitalet.

Sidste hverdag inden din operation modtager du enten en SMS eller en opringning mellem kl. 12.00 og 13.00.

Her får du at vide, hvornår du præcist skal møde på operationsdagen.

Træffer vi dig ikke, så skal du møde kl. 7.00.

Vi anbefaler, at du har en pårørende hos dig under indlæggelsen, da der vil blive givet mange informationer og ske mange ting på kort tid.

Pårørende må være hos dig under hele indlæggelsen, hvilket betyder, at:

• En pårørende må overnatte på stuen
• Pårørende kan deltage i stuegang

Læs mere om hvordan vi gerne vil samarbejde med dine pårørende i vejledning til pårørende.

Du må meget gerne vælge en kontaktperson, som vil stå for at samle og koordinere henvendelser og information omkring dig og dit forløb, mens du er indlagt hos os.

Hvis du allerede modtager hjælp i hjemmet, vil du også have behov for denne hjælp efter operationen. Derfor skal du ikke stoppe hjælpen, fordi du tror, den ikke vil være nødvendig længere.

Hvis du ikke modtager hjælp i hjemmet, men oplever, at du har brug for det allerede nu, skal du kontakte din kommunale hjemmehjælp med det samme.

På den måde kan hjælpen starte op før operationen, så du ikke skal vente. Det kan for eksempel være hjælp til personlig pleje, medicin, eller andre praktiske opgaver.

Inden din indlæggelse, skal du sørge for at din medicinliste er opdateret, ved at gennemgå din medicin med din egen læge. 

Inden operationen skal du købe smertestillende medicin.

Du skal købe enten Pamol, Panodil eller Pinex à 500 mg.

Medicinen fås i håndkøb på apoteket.

Den smertestillende medicin skal du tage fast, når du bliver udskrevet.

Det er vigtigt, at du sørger for, at du har gang i maven inden din operation, da du er i risiko for at få forstoppelse efter operationen. Risikoen herfor er øget, hvis du får stærkt smertestillende medicin. 

Første tegn på normal tarmfunktion er luftafgang. Vær derfor opmærksom på om du kommer af med luft og afføring. Hvis du ikke gør det, så vil det ofte være nødvendigt at hjælpe din mave i gang med et afføringsmiddel. 

Du kan få viden og redskaber til at forebygge og behandle en eventuel forstoppelse i denne vejledning:

• Forstoppelse. Hjerne- og Rygkirurgi 

Kost

Det er vigtigt, at du spiser en sund, varieret og proteinrig kost før og efter operationen, så dit sår kan hele bedst.

Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Rygning kan give komplikationer efter operationen, fx at såret heler dårligere, større risiko for betændelse eller hjerte- og lungeproblemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger før og 4 uger efter operation. Hvis dette ikke er muligt, er enhver nedskæring i tobakken gavnlig for dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selv om du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Hvis dit alkoholforbrug er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du større risiko for komplikationer som for eksempel lungeproblemer, betændelse og dårlig sårheling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Dyrk motion eller bevæg dig i det omfang, du kan, fx gåture eller cykling.

Få hjælp af din egen læge eller et lokalt sundhedstilbud

Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud i din kommune. Du kan også tale med din egen læge eller selv henvende dig i dit lokale sundhedshus.

Du kan læse mere om din kommunes sundhedstilbud på www.sundhed.dk under "Sundhedstilbud".

Læs om kørsel til og fra hospitalet samt kørselstilskud på www.befordring.rm.dk.

Vær opmærksom på, at det er på eget ansvar at medbringe værdigenstande på hospitalet, da vi desværre ikke har mulighed for at passe på dem.

Lad derfor være med at tage dyre genstande, smykker og større beløb i kontanter med.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

På operationsdagen skal du tage den medicin, som du har aftalt med lægen eller sygeplejersken samt 1 g Paracetamol (Fx Pamol, Panodil, Pinex), dvs. to tabletter af 500 mg.

Det er desuden altid vigtigt at du tager din faste smertestillende medicin. 

Hvis ikke andet er aftalt, så skal du tage medicinen lige før kl. 06.00 med 1-2 glas saftevand.

Når du møder til din operation, skal du medbringe din vanlige medicin i original emballage. Efter operationen aftaler du med personalet, om du selv tager din egen medicin, eller om du har behov for, at personalet hjælper dig med at huske den og/eller kommer med medicinen. 

Høreapparat, briller, tandprotese samt evt. astma-medicin medbringes til operationsgangen. 

Undlad at have kontaktlinser på.

Medbring kun det mest nødvendige tøj og ejendele, da vi har begrænset opbevaringsplads. 

Du skal sørge for at vaske dig grundigt inden operationen for at forebygge betændelse. Det er vigtigt, at antallet af bakterier på din hud er så lille som muligt, når du bliver opereret.

Inden brusebadet skal du:

• tage alle dine smykker af (inkl. fingerringe)
• fjerne evt. neglelak på hænder og fødder
• rense dine negle grundigt
• fjerne evt. piercinger

Efter badet må du ikke smøre dig ind i creme. Det hindrer virkningen af den huddesinfektion, som du får på i forbindelse med operationen.

Du må heller ikke have neglelak, smykker, piercinger og kontaktlinser på, når du skal opereres. Det er vigtigt, at du overholder dette, så vi kan overvåge dig bedst muligt under operationen.

Adresse:

Forberedelse og Opvågning Nord 2, Indgang J, Krydspunkt J320, Plan 3.
Palle Juul-Jensens Boulevard 165 
8200 Aarhus N.

• Se kort eller anvend "AUH Find Vej" app. 

Skan dig ind ved ankomstskanneren og tag plads i venteområdet.

Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar.

Der kan opstå ventetid pga. akutte patienter. Vi informerer dig løbende herom.

Modtagelse på operationsdagen

Som pårørende er du velkommen til at deltage i forberedelsen til operation. Af hensyn til pladsforholdene er der kun mulighed for, at én pårørende deltager sammen med patienten.

På operationsdagen kan vi aftale, hvad du, som pårørende, eventuelt skal deltage i og hvornår. Der er praktiske begrænsninger, som gør, at du ikke kan være med til alt. Når patienten er klædt om og klar til operation, venter vedkommende i et særligt venterum for omklædte. Mens vedkommende venter der, skal du være i venteområdet uden for afdelingen, i en af hospitalets cafeer eller måske har du planer et sted uden for hospitalet.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for at pårørende kan vente sammen med patienten, når vedkommende er omklædt.  

Ventetid

Som pårørende kan du opleve ventetid, fordi vi ikke altid kan forudse, hvor lang tid en operation varer.

Vi kan derfor heller ikke give dig et præcist tidspunkt for, hvornår operationen er slut. Hvis du ønsker det, kan du blive ringet op af opvågningssygeplejersken når patienten er kommet til Opvågning. I enkelte tilfælde er det pga. stor travlhed ikke muligt at du ringes op, derfor udleveres et kort med telefonnummer på Forberedelse og Opvågning, så du kan ringe til os.

Operationen

Det er ikke muligt for pårørende, at være med til selve operationen.

På opvågningen

På opvågningen har patienten brug for langsomt i sit eget tempo at vågne op efter bedøvelsen i rolige omgivelser, mens personalet observerer og vurderer behov for smertestillende. Derfor er det, som udgangspunkt ikke muligt at du kommer på besøg i opvågningen.

I særlige tilfælde gives der dog mulighed for korte besøg af en pårørende. Det aftales individuelt med den sygeplejerske, der tager imod patienten i Forberedelse og Opvågning.

Udskrivelse

Skal patienten hjem eller på patienthotellet samme dag, som operationen er foregået, kan det være en stor fordel, du er med i samtalen om operationen og det videre forløb.

Som pårørende skal du kunne afhente og følge patienten med kort varsel. I så fald beder personalet altid om telefonnummer og navn på den person, der skal hente og følge patienten.

Formålet med operationen er at mindske dine symptomer for en periode ved at lede væske væk fra hjernen. Operationen vil ikke kurere din grundsygdom, og det vil være forskelligt fra person til person, om og i hvilken grad symptomerne mindskes, samt hvor længe de vil det.

Først efter tre måneder kan det vurderes, om ventilen har hjulpet på dine symptomer. 

På operationsstuen hilser du på den kirurg, der skal operere dig.

I nogle tilfælde kan det være en anden kirurg end den kirurg, som du talte med i klinikken.

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi
• Epidural smertebehandling under og efter operationen

Vi fjerner lidt af dit hår, når du er bedøvet.

For at lede væsken væk fra din hjerne skal der både indopereres et reservoir, en ventil og en drænslange, som sammen vil lede væsken til din mave eller i sjældne tilfælde til dit hjerte.

Reservoir

Først vil kirurgen indoperere et reservoir, som kan bruges til at trække hjernevæske ud af ventrikelsystemet i hjernen. 

Kirurgen laver en mindre åbning af huden i din hovedbund og placerer reservoiret. Du vil efterfølgende kunne mærke det som en lille boble under huden. 

Der er flere forskellige typer af reservoir. Det kan se således ud: 

Ventil og drænslange

Fra reservoiret er der to udgange.

Fra den ene udgang placeres der en drænslange til hjernes hulrum. For at den kan placeres i hjernens hulrum, bores der et lille hul i dit kranie.

Fra den anden udgang placeres der en drænslange til din ventil.

Ventilen indopereres bag dit øre via en lille åbning i din hovedbund. Ventilen vil du måske kunne mærke bag dit øre, som et lille hårdt rør.

Ventilen og drænslangen ser således ud:

Fra ventilen placeres der endnu en drænslange under huden ned langs halsen og henover kravebenet videre til din mave eller i sjældne tilfælde til dit hjerte. Det kræver en lille åbning i maveskindet i højre side. Du vil kunne mærke drænslangen på din hals og ved dit kraveben.

Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer mellem 2 til 2½ timer. Dvs. fra du bliver bedøvet, til du bliver vækket igen.

Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr. 

Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.

Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.

Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.

Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.

Efter ethvert indgreb er der en risiko for komplikationer.

De er heldigvis sjældne, men de kan opstå, selvom vi gør alt for at undgå dem.

Det kan være en blodansamling omkring operationsstedet eller betændelse i operationssåret.

Du skal være opmærksom på følgende:

• Rødme, varme og hævelse ved sårene eller langs drænforløbet
• Pus fra sårene
• Temperaturforhøjelse

Hvis dette opstår, så skal du kontakte Hjerne- og Rygkirurgisk Klinik. 

1. Fortil på hovedet et lille stykke bag hårgrænsen
2. Bag øret 
3. På maveskindet

Det er vigtigt, at du kommer ud af sengen hurtigst muligt for at mindske risikoen for komplikationer. 

Du skal forvente, at vi allerede få timer efter operationen vil opfordre dig til fx at gå til toilettet eller til at komme op at sidde i en stol. Første gang skal personalet hjælpe dig, da du kan være svimmel.

Dagen efter operationen må du ligge, sidde, stå og bevæge dig, som du er i stand til. Du skal tilstræbe så normalt et aktivitetsniveau som muligt.

Når du vågner efter operationen, kan du have hovedpine, ømhed, kvalme, svimmelhed og en strammende fornemmelse omkring operationssåret.

Hvis du har smerter, er det vigtigt, at du fortæller os det, så vi kan behandle dig med smertestillende tabletter eller medicin i dit drop.

Smerter og kvalme kan og bør afhjælpes med medicin i de dage, det er nødvendigt.

Du kan forvente at blive udskrevet efter 1 døgn. 

Sting skal fjernes på 10.-12. dagen efter operationen med mindre, du har lavet
en anden aftale med neurokirurgen. 

Du skal bestille tid hos din egen læge til dette.

Forbindinger må fjernes 24 timer efter operationen. 

Under forbindingen kan der sidde små plastre på tværs af såret. Disse skal blive siddende længst muligt.

Du må gå i brusebad 24 timer efter operationen og gå i svømmehal 4 uger efter, at såret er helet.

Ved enhver form for operation er der risiko for betændelse.

Du skal være opmærksom på følgende symptomer, både ved dit sår på hovedet og på maven (hvis du har fået skiftet det stykke af drænet, der går til din mave):

De hyppigste symptomer på betændelse er:

• rødme
• hævelse
• varme
• feber
• der kommer betændelse fra sårene

Du må da straks kontakte Hjerne- og Rygkirurgi. Betændelse kan kræve
behandling med antibiotika eller fjernelse af evt. ventil og dræn.

Efter en operation er du i risiko for at få forstoppelse. Dette gælder især, hvis du også får stærk smertestillende medicin.

Første tegn på normal tarmfunktion er luftafgang. Vær derfor opmærksom på om du kommer af med luft og afføring. Det vil ofte være nødvendigt at hjælpe din mave i gang med et afføringsmiddel.

Du kan få viden og redskaber til at forebygge og behandle en eventuel forstoppelse i denne vejledning:

• Forstoppelse. Hjerne- og Rygkirurgi 

• Du må ikke køre bil eller andre motorkøretøjer de første 4 uger efter din operation eller behandling i eller omkring hjernen.

• Nogle gange kan der være andre grunde til, at du ikke må køre. Det kan fx være problemer med synet eller krampeanfald. Hvis det gælder for dig, vil lægen fortælle dig det. Spørg gerne, hvis du er i tvivl, eller hvis du ikke har fået informationen, inden udskrivelse. 

• Vær også opmærksom på, at noget medicin kan gøre dig uegnet til at køre bil. Medicin, der kan være farligt i trafikken, er mærket med en rød trekant på pakningen. Er du usikker på, om din medicin påvirker dig i trafikken, kan du spørge personalet, inden du bliver udskrevet, eller tage kontakt til din egen læge.

Hydrocephalus er en kronisk tilstand, som kan komme pludseligt eller langsomt.

Det er normalt at tilstanden vil være forbundet med angst, bekymring, vrede og magtesløshed for både dig og dine pårørende. 

Det er meget individuelt hvordan du og dine pårørende takler følelserne. Vi opfordrer til at du taler med dine pårørende og evt. søger hjælp til hvordan du og I bedst kan håndtere dit sygdomsforløb. Egen lægen kan fx henvise til psykolog. 

På www.sundhed.dk kan du se de sundhedsdata, det offentlige har registreret om dig. Det kan være prøvesvar, din journal, oversigt over din medicin og de behandlinger, du har været igennem på forskellige sygehuse.

Din praktiserende læge får et udskrivningsbrev med oplysninger om indlæggelsen. Du kan se indholdet af udskrivningsbrevet på www.sundhed.dk, i appen MinSundhed eller hos din læge.

Du vil blive ringet op 3 måneder efter din operation af vores sygeplejefaglige forløbskoordinator for hydrocephalus.  

Hvis du er udredt i Aalborg, vil du blive indkaldt til kontrol efter 1 år på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. 

Hvis du er udredt andre steder fra, er der ingen kontrol efter 1 år. 

Hjernen er omgivet af et støddæmpende lag hjernevæske under kraniet. Hjernevæsken dannes i hjernens hulrum, de såkaldte ventrikler, hvoraf der findes fire i alt. 

Hjernens ventrikler

1. Højre laterale ventrikel
2. Venstre laterale ventrikel
3. Tredje ventrikel
4. Fjerde ventrikel 
   
   

Ventriklerne står i forbindelse med hinanden, hvor hjernevæsken strømmer fra de laterale ventrikler, ned i 3. ventrikel og via en smal forbindelse mellem storhjernen og lillehjernen (aqueducten) ned til 4. ventrikel.

Herfra løber hjernevæsken videre ud i rummet som omgiver hjernen (subarachnoidalrummet), og videre op over hjernens overflade, hvor den opsuges og optages i blodet.

Hjernevæsken er således i en konstant dannelse, bevægelse og opsugning.

Ved NPH ophobes væske i hjernens hulrum. Den ekstra væske skaber ikke et overtryk i hjernen, men fører til, at hulrummene forstørres.

I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til NPH, men hos mange er NPH en neurodegenerativ lidelse, hvilket betyder, at nervecellerne langsomt og over tid mister deres funktion og går til grunde.

NPH påvirker især evnen til at gå og holde balancen, men det medfører også, at det er svært at styre sin blærefunktion, hvorfor du kan have problemer med at holde på vandet. Næsten alle med NPH har begge symptomer, og hos mange er evnen til at huske og følge med også nedsat.

NPH behandles med en operation, hvor der indsættes en permanent drænslange for at lede den overskydende hjernevæske væk. Operationen er nærmere beskrevet ovenfor.