Om klinikken

Patient og pårørende taler med sygeplejerske i klinikken

Sygdomme vi behandler

Vi undersøger og behandler dig, hvis du har en led- eller bindevævssygdom.

Eksempler på sygdomme, vi behandler:

  • Leddegigt
  • Muskelgigt
  • Muskelbetændelse
  • Psoriasisgigt
  • Sklerodermi

Vi er en del af en medicinsk afdeling. Det betyder, at vi behandler sygdomme med medicin. Tilbyder vi dig behandling, kan det være med eller uden indlæggelse.

Personale du møder

Når du kommer i klinikken kan du møde forskellige faggrupper.

Du kan f.eks. møde:

  • sekretærer
  • speciallæger
  • sygeplejersker

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Ved nogle sygdomme er der et fast lægeteam, hvor en overlæge og en yngre uddannelseslæge arbejder sammen.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Information og vejledning

Her finder du patientvejledninger om sygdomme, undersøgelser, medicin og kontrolforløb.

Oversigt over patientvejledninger fra Led- og Bindevævssygdomme

Dit besøg

Før du kommer

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til undersøgelse. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til undersøgelsen
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Udfyld spørgeskema

Før første besøg

Du skal medbringe et udfyldt spørgeskema ved dit første besøg.

Hvis det er første gang, du kommer, får du spørgeskemaet sammen med dit indkaldelsesbrev. Det skal printes, før du kan udfylde det.

Du kan også få spørgeskemaet udleveret ved receptionen, når du kommer.

Før alle kontrolbesøg

Hvis du har leddegigt, rygsøjlegigt eller psoriasisgigt, skal du før hvert kontrolbesøg udfylde et DanBio spørgeskema enten hjemmefra eller på touch-skærmen, som er placeret ved receptionen.

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Meld afbud, hvis du ikke kan komme

Det er vigtigt, at du husker at melde afbud, så tidligt som muligt, hvis du er forhindret i at komme.

Så kan vi give din tid til en anden, og du kan få en ny tid. 

Du kan altid tjekke din tid i e-boks.

Sådan melder du afbud

Du kan melde afbud ved at ringe til os eller sende en sikker mail.

Se kontaktoplysninger og træffetider i bunden af denne side.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer.

Ankomststanderen er placeret ved indgangen til klinikken.

Du får et ventenummer og kan på ankomstavlen i venteområdet se, hvornår det er din tur. 

Når det er din tur, kalder lægen dig ind.

Der er mulighed for at tage et glas vand, mens du venter.

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Dit forløb

Din første samtale

Når du er henvist til os, får du en samtale med en af vores læger.

Lægen vurderer, hvilke undersøgelser, der er brug for for at stille den rette diagnose, og informerer dig om det. 

Samtalen varer ca. 1 time.

Undersøgelser i andre afdelinger

Det er ikke alle undersøgelser, vi kan lave i vores afdeling. Derfor kan du opleve, at vi sender dig til en anden afdeling for at få lavet en undersøgelse under dit besøg hos os.

Undersøgelser i andre afdelinger kan f.eks. være:

  • Blodprøver
  • Røntgenbilleder
  • PET-skanning
  • Knogletæthedsskanning

Behandling

Hvis du har en kronisk led- og bindevævssygdom, vil behandlingen typisk være medicin og løbende kontrolbesøg.

Det er forskelligt fra patient til patient, hvordan et behandlingsforløb er sat sammen. Det afhænger af, hvilken diagnose du har.

Du vil blive inddraget i de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med dit forløb, og behandlingen går først i gang, når du har sagt ja til den plan, der er lagt.

Du vil få udleveret et kontaktkort med oplysning om vores telefontid, hvor du kan henvende dig til sygeplejerskerne ved forværring i din sygdom og spørgsmål til din medicin.

Tilbud om samtale med en sygeplejerske

Når du har fået stillet en led- og bindevævsdiagnose, vil du inden for det første halve år blive tilbudt at tale med en sygeplejerske om "livet med din led – og bindevævssygdom".

Vi kan tale om hvilke spørgsmål og tanker du har om din sygdom, og hvordan du oplever eventuelle ændringer i hverdagen.

Hvis du senere i dit sygdomsforløb har behov for en samtale med en sygeplejerske, kan du tale med lægen eller en af sygeplejerskerne om dette, når du kommer til kontrol.

Læs mere om livet med led- og bindevævssygdom

Kontroller og medicin

Kontrol

Når du går til kontrol i Led- og Bindevævssygdomme Klinik kan det ske på flere måder. 

Kontroller kan være:

  • en konsultation i klinikken
  • en telefonsamtale med lægen
  • telemedicinsk kontrol

Du skal oftest have taget blodprøver inden kontrollen, og du vil måske også skulle svare på et spørgeskema.

Til samtalen taler I om, hvordan det går med din sygdom, din medicin, behov for nye recepter mv.

Samtalen varer mellem 15 og 25 minutter.

Læs mere om forberedelse til konsultation i klinikken

Receptfornyelse 

Det er en god idé at planlægge receptfornyelse, når du kommer til kontrol ved lægen.

Hvis du kommer til at mangle en recept på præperater til behandling af din led- eller bindevævssygdom, kan receptfornyelse bestilles via sikker mail.

Hav dit nemID/MitID klar, når du bestiller receptfornyelse.

Forvent nogle dages ekspeditionstid fra du skriver til os, før recepten er effektueret. 

Afhentning af medicin

Almindelig receptpligtig medicin skal du hente på et almindeligt apotek. 

Vederlagsfri medicin skal du hente i en medicinboks i Region Midtjylland. Vederlagsfri medicin er medicin du ikke skal betale for. Det kan både være tabletter og injektioner.Hvis du bor udenfor Region Midtjylland kan medicinen sendes hjem til dig. Det gælder også, hvis du bor i Region Midtjylland, men langt fra en medicinboks. 

Når du fornyr recepter på vederlagsfri medicin, skal du samtidig booke tid til afhentning af medicinen. Du blive instrueret i, hvordan du gør det.

Læs vores vejledning om receptfornyelse og afhentning af medicin i medicinboks

Læs generelt om udlevering af medicin uden betaling (på sundhed.rm.dk)

 

Forny recept

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra

Netværk og støtte

Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.

Læs om vores tilbud til patienter og pårørende

Du kan også finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:

Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Led- og Bindevævssygdomme Klinik

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 59

Indgang E, Plan 3, E302

8200 Aarhus N

Kort

Led- og Bindevævssygdomme Klinik ligger ved Indgang E.

Oversigtskort over klinikkens placering

Parkering

Offentlig transport

Rute fra Indgang E

Hjælp til at finde vej

Kontakt

Led- og Bindevævssygdomme Klinik

Telefon

78 46 42 50

Tast 1 for kontakt til sekretær

Tast 2 for kontakt til sygeplejerske

Telefontid

Mandag til fredag: Kl. 08.00-15.00 (sekretær)

Mandag til fredag: Kl. 08.00-11.00 (sygeplejerske)

Mail

Skriv en sikker mail til os (Hav dit NemID/MitID klar)