Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Vi undersøger og behandler børn og unge under 18 år med sygdomme i hjerne og nervesystem.

Eksempler på sygdomme, vi behandler:

  • Krampeanfald
  • Epilepsi
  • Forsinkelse i motorisk udvikling
  • Cerebral Parese, hvor musklerne er lammede og samtidig spændte (spastiske)
  • Generel udviklingsforsinkelse

Personale I møder

Når I kommer i Børn og Unge Klinik, kan I møde forskellige fagpersoner.

I kan f.eks. møde:

  • Børne- og ungelæger 
  • Fysioterapeuter
  • Sekretærer
  • Sygeplejersker
  • Bioanalytikere

I kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

I kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om I vil være med.

Fysiske forhold

Neurologi er en del af Børn og Unge Klinik, som behandler børn og unge under 18 år for mange forskellige sygdomme.

Skal barnet/den uge med hjerne- eller nervesygdom indlægges, vil det blive på  Sengeafsnit 1 i Børn og Unge, AUH, hvor der også ligger børn med andre sygdomme.

Læs om sengeafsnittet:

Børn og Unge Afsnit 1

Jeres besøg

Før I kommer

Læs indkaldelsesbrevet

Når jeres barn er blevet henvist, modtager I en indkaldelse. 

Børn under 15 år får tilsendt indkaldelsen som fysisk brev og i forældres Digital Post. Unge over 15 år modtager brevet i Digital Post. 

I indkaldelsesbrevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til selve mødet
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til den aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har forberedt dig sammen med dine forældre, og læst den information du har fået i indkaldelsesbrevet. Husk at læse alle bilag.

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Husk at medbringe

Når du kommer i klinikken, skal du huske at medbringe:

  • Indkaldelsesbrev
  • Dit sundhedskort
  • Fast medicin
  • Specialkost ved allergi
  • Evt. madpakke

Når I ankommer

Scan barnets sundhedskort på ankomststanderen, når I ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til klinikken.

Tag plads i venteområdet. Der er spil, bøger og legetøj, som I er meget velkomne til at benytte.

I kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde jeres aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser.

I kan henvende jer til personalet i klinikken, hvis I har spørgsmål til ventetiden.

Jeres forløb

Undersøgelse

Når børn og unge skal undersøges, sker det enten i Børn og Unge eller i en af de afdelinger, vi samarbejder med. Nogle forløb foregår under indlæggelse og andre med samtaler og opfølgning i Børn og Unge.

Undersøgelser i andre afdelinger kan f.eks. være:

  • blodprøver
  • ultralydsskanninger
  • røntgenbilleder

Læs mere om blodprøver for børn og unge

Se videoer om børn og blodprøver lavet til børn mellem 5 og 12 år

Se information i børnehøjde om røntgen og skanning

Behandling og løbende kontroller

Behandlingen vil ofte være en kombination af medicin og løbende kontroller. 

I bliver inddraget i de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med forløbet. Behandlingen går først i gang, når I har sagt ja til den plan, der er lagt.

Vi forsøger at tilrettelægge forløbet sådan, at én læge er ansvarlig for behandlingsplanen.

Kontakt sygeplejersken ved akutte spørgsmål omkring medicin og behandling, som ikke kan vente med afklaring til næste konsultation.

Når forløbet hos os slutter

I er tilknyttet Børn og Unge Klinik så længe, vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til behandlingen.

I nogle tilfælde fortsætter barnets/den unges behandling et andet sted, når forløbet hos os slutter.

Vi aftaler opfølgende behandling med jer, inden I bliver afsluttet. I er altid velkommen til at spørge os om den videre plan, hvis I er i tvivl.

Vi laver et udskrivelsesbrev efter jeres besøg hos os, som egen praktiserende læge har adgang til på sundhed.dk. Der kan lægen finde information om den behandling, som barnet/den unge har fået og se de eventuelle aftaler, vi har lavet med jer.

Efter indlæggelse og afslutning af forløb hos os, skriver sygeplejersken et brev til jeres sundhedsplejerske, hvis I har kontakt.

Læs mere om udskrivelse og videre behandling

Patientvejledninger

I vores patientvejledninger kan I læse om vores undersøgelser og behandlinger, så I kan forberede barnet på det, der skal ske.

 

Netværk og støtte

Mens I er på hospitalet, kan I benytte jer af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.

Se tilbud til børn og unge:

Læs mere om vores tilbud til patienter og pårørende

I kan finde råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:

I Børn og Unge taler vi gerne med jer om, hvilke netværk og støttemuligheder, der er relevante for jer. 

Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Børn og Unge Klinik - Neurologi

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 121

Indgang H5, Plan 2, H104

8200 Aarhus N

Kort

Børn og Unge Klinik - Neurologi ligger ved Indgang H5

Oversigtskort over klinikkens placering

Kontakt

Neurologi Børn og Unge

Telefon og telefontid

Sekretær:

  • 78 45 15 30 / 78 45 15 31
  • Mandag-fredag: Kl. 10.00-12.00

Mail 

Sikker mail (Kræver MitID)