HDT er en forkortelse af HøjDosisTerapi - som er en behandling med en ekstraordinær stor dosis kemoterapi. En dosis så stor, at knoglemarven stopper produktionen af blodstamceller.

Forudsætningen for at tåle HDT er derfor, at du får tilført blodstamceller, der kan genoptage produktionen - i dette tilfælde dine egne stamceller.

Om knoglemarv og stamceller

Knoglemarven danner stamceller, som udvikler sig til:

  • røde blodceller/erytrocytter, der transporterer ilt rundt i kroppen
  • hvide blodceller/leukocytter/immunforsvaret, der er med til at bekæmpe infektioner og andre fremmede celler
  • blodplader/trombocytter, der er med til at få blodet til at størkne ved blødning

Stamceller er derfor uundværlige for kroppen, men desværre samtidigt særligt følsomme over for kemoterapi.

Normalt findes stamceller kun i knoglemarven, men kemoterapi og vækstfaktor, kan få stamcellerne kortvarigt ud i blodbanen, hvorfra de kan opsamles.

Dine optøede stamceller gives senere tilbage til blodbanen hvorfra de selv finder tilbage til knoglemarven. Efter 6-10 dage vil de begynde at dele sig.

Forudsætningerne for at få tilbudt HDT er bl.a.:

  • du skal være under 70 år
  • at lægen vurderer din generelle helbredstilstand, og det forventes at du kan tåle behandlingen
  • at lægen vurderer, at HDT vil være gavnligt i behandlingen af din sygdom

Under behandlingen vil produktionen af blodceller helt ophøre i en periode, og der vil være en øget risiko for blødning og for alvorlige infektioner. Desuden kan tilstøde andre komplikationer som f.eks. påvirkning af hjertets funktion.

Desuden skal du forvente, at kvalme og opkastning forekommer i højere grad end under dine tidligere behandlinger.

Når du er blevet anbefalet behandling med højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, er det fordi den behandling oftest kan bringe sygdommen under kontrol i flere år. Der er desværre ikke tale om helbredelse af sygdommen.  

Behandlingen består af to dele:

  1. Forberedelse til og udtagning af stamceller til nedfrysning. Forberedelsen består af kemoterapi og efterfølgende behandling med en vækstfaktor, der til sammen driver stamcellerne ud i blodbanen hvorfra de kan opsamles maskinelt.
  2. Højdosis kemoterapi og efterfølgende tilbageførsel af dine stamceller.

Forbered dig til behandlingen


Forbehandling og opsamling af stamceller


Højdosis-behandlingen


Tilbageførsel af dine stamceller


Vær opmærksom på


Bivirkninger og risici


Når du kommer hjem


Kontakt

Transplantationsafsnittet

Telefon og træffetid

Sekretær, sengeafsnit og klinik: Tlf. 7845 5820

For kontakt vedrørende siddende transport - Ring til Kørselskontoret (Region Midt): Tlf. 7023 6248 - Hverdage kl. 8-14

For kontakt vedrørende liggende transport ring til afsnittet på hverdage kl. 8-15

Adresse

Blodsygdomme
Aarhus Universitetshospital, Indgang C
Palle Juul-Jensens Boulevard 35, 8200 Aarhus N

Vis på kort 

Hent appen "AUH Find vej app", der viser dig vej til afdelingen: 
App Store eller Google Play

Kontakt vedrørende transplantationsforløbet

Hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere information om transplantationsforløbet eller om nogle af undersøgelserne, er du velkommen til at kontakte afdelingens transplantations koordinator på tlf. 2136 1895 - Hverdage kl. 8-15.

Kontakt altid lægen hvis.......

Kontakt læge på tlf. 2343 5651

  • Hvis du har feber med temperatur over 38,5
  • Hvis du har slimhindeblødning
  • Anden alvorlig tilstand

Gå direkte til

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.