Om klinikken

Opfølgende behandling

Vi behandler og udfører kontrol, hvis du har behov for opfølgende behandling efter et forløb på Skadestuen.

Behandling og kontrol kan f.eks. være:

  • Røntgenbilleder, som viser om et brud på en knogle vokser rigtigt sammen
  • Kontrol af sår
  • Genoptræning

Læs mere om forskellige behandlinger

Vi er en del af Skadestuen. Det betyder, at du kun kommer ind til os, hvis du bliver henvist fra Skadestuen. 

Faggrupper du møder

I Akut Dagklinik kan du møde læger, sygeplejersker eller fysioterapeuter.

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

Dit besøg

Før du kommer

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til kontrol. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post. 

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til kontrollen
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, og læst den information du har fået i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Læs om henvisning og indkaldelse

Når du ankommer

Du scanner dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret i vindfanget ved indgangen.

Du får et ventenummer og skal bagefter henvende dig til sygeplejersken i receptionen. På ankomstavlen i venteområdet kan du se, hvornår det er din tur.

Du kan købe slik og drikkevarer i automaterne i venteområdet. Vær opmærksom på, at du kun kan betale med din mobiltelefon (fordi der kun er mobilepay eller?)

Ventetid i Akut Dagklinik

Længere ventetid

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Brug af mobiltelefon i ventetiden

Du må gerne bruge din mobil, mens vi venter. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at tage billeder eller filme andre patienter eller personale.

Læs mere om mobil og gratis wifi

Venterum til børn

Vi har et venterum til børn, hvor der bl.a. er bøger og spil. I er også velkomne til at tage legetøj med hjemmefra.

I løbet af ventetiden kan det ske, at I møder hospitalsklovne i klinikken. Hospitalsklovnene hjælper med at få tiden til at gå og spreder god stemning.

 

Din behandling

Når det er din tur, bliver du hentet i venteområdet af en læge eller sygeplejerske. 

Vi undersøger din skade og kontrollerer om alt er, som det skal være.

Nogle skader kræver flere undersøgelser. Det kan f.eks. være, at du skal have taget røntgenbilleder, hvis vi skal tjekke, om dit brud på en knogle vokser rigtigt sammen.

 

Når dit forløb hos os slutter

Du er tilknyttet Akut Dagklinik, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

I nogle tilfælde fortsætter din behandling et andet sted, når dit forløb hos os slutter.

Vi aftaler din opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet. Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.

Vi laver et udskrivelsesbrev om dit forløb hos os, som både du og din egen læge har adgang til på sundhed.dk. Der kan du finde information om den behandling, du har fået. Du kan også se de eventuelle aftaler, vi har lavet med dig.

Læs mere om udskrivelse og efterbehandling

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Vi opfordrer dig som pårørende til at tage med til patientens undersøgelse og kontrol.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra

Find vej

Adresse og kort

Parkering

Offentlig transport

Rute fra Indgang J3

Hjælp til at finde vej på hospitalet

Kontakt

Telefon

Sekretær: 7846 3723 (ændring af eller spørgsmål til din tid)

Telefontid

  • Mandag-fredag: Kl. 07.00-12.00 Gælder det også weekender og helligdage?

Ved akut behov for hjælp kontakt egen læge eller Lægevagten

Mail

Skriv en sikker mail til os (hav dit NemID/MitID klar)