Log ind ved at indtaste dit cpr-nummer og en personlig kode - Den personlige kode får du tilsendt på SMS, når du indtaster dit cpr-nummer og trykker "start besvarelse"
Det tager cirka 10-15 minutter at besvare spørgeskemaet
PSA-blodprøven er en vigtig del af dit kontrolforløb, hvorfor du bedes bestille tid til blodprøvetagning, så du kan få et samlet svar, når du kontaktes.
Vi tilstræber at se din besvarelse af skemaet inden for 2-3 uger. Hvis du har behov for akut hjælp, skal du kontakte din praktiserende læge.
Symptomer og følger kan være meget forskellige – nogle oplever slet ikke at have symptomer eller følger efter operationen. Du skal derfor ikke blive bekymret, hvis der i skemaet spørges om symptomer eller følger, som du aldrig har oplevet.
Du besvarer HELBREDSbarometeret flere gange i forløbet. Derved kan vi holde øje med, om din vurdering af dit helbred og livskvalitet ændres. Samtidig ved vi dog, at der kan være andre grunde til, at man vurderer sit helbred som godt eller dårligt. Derfor spørger vi, om du har andre sygdomme.
Vi spørger til træthed, smerter, vægtændringer m.m. for at få et generelt indblik i din fysik.
Vi ved fra forskning, at patienter med alvorlig sygdom som kræft har øget risiko for at udvikle depression. Vi spørger derfor ind til symptomer på depression, så du kan få hjælp, hvis du har behov for det.
Behandling for prostatakræft kan påvirke din seksualitet.
Vi tilbyder sexologisk rådgivning ved specialuddannet sygeplejerske, hvor du får mulighed for at drøfte emnet og blive vejledt i årsager og behandlingsmuligheder. Du er velkommen alene eller sammen med din partner.
Operation for prostatakræft kan påvirke vandladningen på forskellige måder. De fleste vil opleve utæthed i varierende grad.
Hvis du har modtaget strålebehandling mod prostata, kan der opstå gener fra tarmen, som f.eks. diarre, smerter eller blødning fra endetarmen.
Gode råd
På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk/prostatakraeft kan du finde mere information om prostatakræft. Kræftens Bekæmpelse har rådgivningscentre i hele landet, hvor man gratis kan komme ind og få hjælp og rådgivning.
Patientforeningen for prostatakræft, PROPA, tilbyder kurser og arrangementer i hele landet. Se mere på www.PROPA.dk
Kontakt
Urinvejskirurgisk Klinik, AUH
Telefon
Vi kan kontaktes på telefon 78452701 alle hverdage Kl. 08.00 - 15.00.
Hvis du vil tale med en sygeplejerske, kan du ringe alle hverdage kl. 7.45-8.30.
Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 35, 8200 Aarhus N Indgang C, Plan 2, Krydspunkt C218 Se på et kort
Urinvejskirurgisk Klinik
Sygeplejerskerne kan træffes på telefon 78452701 alle hverdage kl. 7.45-8.30.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: auh.dk/758342
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.