Få undersøgt din urin ved din egen læge, hvis du har symptomer på urinvejsinfektion (svie ved vandlanding, hyppig vandladning, ildelugtende og grumset urin, feber). 

Din praktiserende læge bør sende urinprøven til dyrkning og resistensbestemmelse, så vi kan tilgå svaret på sygehuset. Svaret skal gerne foreligge før behandlingsstart.

På behandlingsdagen bør du indskrænke dit væskeindtag, så din urinproduktion nedsættes. 

Dette hjælper dig til bedre at kunne holde skyllevæsken i blæren.

Tag først din vanddrivende medicin efter du har fået behandlingen, så du bedre kan holde skyllevæsken i blæren.

Du skal medbringe en urinprøve.

Urinprøveglasset skal opbevares køligt under transporten hertil, fx i en plastpose med isterninger. Glas til urinprøven kan eventuelt købes på apoteket.

Urinprøven vil blive undersøgt for bakterier.

Under blæreskylningen ligger du på et leje. 

• Der lægges et tyndt kateter op i blæren og blæren tømmes.
• Skyllevæsken fyldes i blæren, hvorefter kateteret fjernes. 
• Der smøres med barrierecreme ved urinrørsåbningen efter kateterfjernelse/vask, for at beskytte huden i forbindelse med den første vandladning. 

Mens du er i klinikken, skal du have taget blodprøver. Sygeplejersken vil koordinere det med dig. 

Det er vigtigt at sidde ned, første gang du skal lade vandet efter behandlingen. Det er for at undgå urinstænk. 

Når du lader vandet første gang efter behandlingen, skal du bruge handsker, for at undgå at få opløsningen på huden. 

• Når du har ladet vandet, skal du vaske omkring urinrørsåbningen med vand og sæbe.
• Smør barrierecreme på huden omkring urinrørsåbningen.
• Toiletlåget skal lukkes inden du skyller ud

Tag efterfølgende handskerne af og vask hænder med vand og sæbe.

Blæreskylning skal gives med et fastlagt interval. Der er forskellige behandlingsintervaller:

• 3 gange om ugen i 2 uger
• 1 gang om ugen i 3 uger
• 1 gang om ugen i 6 uger

Lægen beslutter, hvilket interval du skal følge. Du bliver informeret af sygeplejersken om planen og du kan se dine mødetider i dit indkaldelsesbrev.

Behandlingen foregår i Urinvejskirurgisk Klinik. 

Det kan ske, at behandlingen må udsættes en uge på grund af blærebetændelse.

Mitomycin tilhører gruppen af lægemidler, der kaldes cytostatika (cellehæmmende midler). Mitomycin hæmmer delingen af tumorceller og skader derved disse. 

Hvis der opstår bivirkninger, sker det oftest i løbet af nogle få dage.
De mest forekommende bivirkninger: 

• Problemer med at tømme blæren
• Blærebetændelse
• Natlig vandladning 
• Hyppig vandladning, svie, smerte i urinrøret og blæren
• Blod i urinen
• Allergi: Hudkløe og udslæt, især i håndfladerne. Ved spild af Mitomycin på huden, kan der forekomme kløende udslæt/sår. 
• Feber

Det er sjældent at bivirkningerne er behandlingskrævende, men det kan blive nødvendigt at afbryde Mitomycinbehandlingen. 

Tag kontakt til Urinvejskirurgisk Klinik hvis du oplever ovenstående bivirkninger eller ved spørgsmål.

Hvis du har spørgsmål til behandling eller oplever bivirkninger, skal du kontakte os. I dagtid på hverdage skal du kontakte sygeplejersken i Urinvejskirurgisk Klinik. Har du akut behov for hjælp udenfor klinikkens åbningstid, kan du kontakte sygeplejersken i Urinvejskirurgisk Sengeafsnit. Se telefonnummer og træffetid nederst på siden.

Der er udarbejdet retningslinjer for cytostatika fra Arbejdsstyrelsen.

Gå på arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk

• Søg på "d.2.12" "arbejde med cytostatika"
• Især punkt 3.5.2, 3.5.3 og 3.8 er vigtige at læse.

Det omhandler forholdsregler ved patientpleje i private hjem, rengøring i private hjem og håndtering af forurenet vasketøj.

Hvis ikke du har adgang til internet, kan du bede personalet i klinikken om en kopi af regelsættet. 

Det er vigtigt at informere hjemmesygeplejersken eller din hjælper til personlig pleje, at du får behandling med Mitomycin. 

Hvis de er i tvivl om forholdsregler, er de velkomne til at kontakte os. 

Dit kontrolforløb planlægges individuelt i samråd med lægen i Urinvejskirurgi. Typisk vil du blive fulgt med kikkertundersøgelse af blæren.