Undersøgelsen kan vise, om der er bakterier eller andre mikroorganismer i lungerne.

Den kan laves for at stille en diagnose eller for at kontrollere, om en behandling virker som forventet.


Forbered dig til undersøgelsen

Du har fået udleveret et ekspektoratsæt af sygeplejersken


Om undersøgelsen

Host slim op fra de nedre luftveje

Spyt slimen ned i bægeret og overfør det til spidsglasset

I posen ligger en pipette og gaffel til formålet.

Anvender du pipetten til at suge slimen op, skal du være opmærksom på, at slimen ikke suges op i toppen af pipetten.

Sidder slimen fast i bægeret, kan du med fordel anvende gaflen.

Pak prøven

  1. Kontrollér at der er stregkodelabel på spidsglasset
  2. Anbring glasset i det absorberende omslag
  3. Anbring det i forseglingsposen
  4. Luk posen og læg den i papomslaget
  5. Placér det i kuverten, som lukkes

Frankér kuverten og send den med Quickpost, eller aflever den i afdelingen


Efter undersøgelsen

Svar på prøven - Personalet kontakter dig ved behov


Kontakt

Kontakt Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.

Se eventuelt vores kontaktoplysninger på vores hjemmeside: lunge.auh.dk

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.