Undersøgelsen viser, om du har allergi over for en bestemt fødevare i forbindelse med anstrengelse.
Gå direkte til
Symptomerne optræder efter få minutter til 2 timer efter, at du har indtaget fødevaren.
Hududslæt: Viser sig som et kløende udslæt, der ligner udslættet efter berøring med en brændenælde (nældefeber).
Åndedrætssymptomer: Vejrtrækningsbesvær eller hævelse af læber, slimhinde i munden og evt. halsen.
Symptomer fra mave-tarm kanalen: Opkastning, diarré og mavesmerter.
Almene symptomer: Utilpashed, svimmelhed og eventuel besvimelse.
Personer som har haft en svær allergisk reaktion (anafylatisk reaktion) i forbindelse med anstregelse og indtagelse af en bestemt fødevare.
Fødevareallergi mistænkes, hvis du får symptomer på allergi umiddelbart efter anstregelse forudgået af fødevareindtag.
Der tages blodprøve og laves priktest. Hvis disse er negative, kan allergi udelukkes.
Hvis en eller begge test er positive, og symptomerne giver mistanke om fødevareallergi laves provokationstest (se særskilt vejledning). Dette for at bestemme, hvor stor en mængde der skal til før du reagerer.
Hvis provokationstesten er negativ, laves anstrengelsestest med fødevareindtag.
Forbered dig til undersøgelsen
Provokationstesten bliver aflyst, hvis du ikke er rask.
Spis kun fødevarer, du ved, du kan tåle
Hold pause med allergimedicin de sidste 3 døgn før undersøgelsen
Noget blodtryksmedicin skal du holde pause med, før du kommer. Lægen eller sygeplejersken vil fortælle dig, hvis du skal holde pause med din medicin.
Kontakt os, hvis du starter på nyt medicin
Der vil stå anført i dit indkaldelsesbrev, hvis du skal have taget blodprøver og EKG inden fremmøde
På undersøgelsesdagen
Du kan klæde om inden undersøgelsen, men der er ikke mulighed for bad i afdelingen.
Tag din inhalationsmedicin (for astma), som du plejer
Hold pause med al anden medicin på provokationsdagen med mindre andet er aftalt
Der er ingen forplejning på undersøgelsesdagen, og det er ikke muligt at forlade afdelingen for at gå i kantinen.
Da vi skal observere symptomer, der i sjældne tilfælde kan være alvorlige, må du ikke forlade din plads.
Fortæl personalet, hvis du skal på toilettet.
Sørg for at have en parkeringsbillet, der ikke udløber, hvis du kommer i bil.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen udføres ved, at du indtager den pågældende fødevare, muligvis i stigende doser under tæt observation.
Undersøgelsen afsluttes, når der ikke er fremkommet nogen reaktion 2 timer efter sidste dosis.
Du skal løbe ca. 9 minutter på løbebånd.
Der tilstræbes en belastning på 80% af din forventede maximale puls.
Din lungefunktion måles før og muligvis efter anstrengelsen.
Tag derfor læsestof, computer, håndarbejde eller lignende med.
Videre forløb
Din læge modtager svar på undersøgelsen
Mere information
Får du konstateret en fødevareallergi, er det vigtigt at undgå den fødevare, du ikke kan tåle.
Antihistaminer kan virke på nogle af symptomerne.
Der gives ikke vaccinationsbehandling til fødevareallergi.
Kun få personer reagerer voldsomt på en beskeden mængde af den fødevare, de ikke tåler. Det kan for eksempel være ved allergi over for jordnødder.
Har du reageret voldsomt på en fødevare, skal du have allergiberedskab til at bruge, hvis du ved en fejl indtager den allergifremkaldende fødevare.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.