Strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Gå direkte til
Du er blevet opereret for brystkræft eller forstadier til brystkræft. Selvom du har fået fjernet hele kræftknuden, kan der være enkelte syge celler tilbage i brystet/brystområdet. Derfor anbefaler vi, at du får strålebehandling, idet behandlingen nedsætter risikoen for, at du får tilbagefald af sygdommen.
Strålebehandling er røntgenstråler med høj energi. Du kan ikke se eller mærke strålerne. Apparatet, der giver strålerne hedder en accelerator.
For at give dig så præcis og skånsom behandling som muligt, er der nogle nødvendige forberedelser.
Forbered dig til behandlingen
Skanningen bruges til at planlægge din strålebehandling.
Du skal ligge på en bestemt måde – både mens du bliver skannet og mens du får strålebehandling. Du vil derfor ligge i en "støtteskal", som sikrer, at du ligger på samme måde ved hver behandling.
Du vil ved skanningen få tatoveret små prikker, som bruges til at sikre, at du ligger på samme måde ved hver behandling.
Du kan få fjernet tatoveringen efter afsluttet strålebehandling, når din hud er helet op.
Fjernelse foregår hos hudlæge eller en laser klinik.
Du skal selv bestille tid og betale.
Om behandlingen
Umiddelbart før 1. strålebehandling kommer du til en samtale med en sygeplejerske. Du får bl.a. orientering om behandlingsforløbet, mulige bivirkninger og hvad du kan gøre.
Du vil få udleveret tider til strålebehandlingen til den 1. uge.
Du skal have 15 strålebehandlinger
Personalet kan se, høre og tale med dig via kamera og højtaler.
Du har mulighed for at lytte til musik under behandlingen.
Du skal ligge stille på lejet under behandlingen
Disse sammenlignes med den eller de planlægningsskanninger, som du har fået lavet. Dette for at sikre, at du ligger præcist, og du dermed får strålebehandlingen korrekt hver gang.
Disse ekstra behandlinger kaldes "boost". Boost-behandling gives som en lille ekstra daglig stråledosis samtidig med den øvrige strålebehandling.
Lægen informerer dig, hvis du kun skal have ekstra strålebehandling.
Du kan blive behandlet fra kl. 7.30-15 alle hverdage i Stråleklinik Aarhus og Stråleklinik Vest. Stråleklinik Aarhus har også tider på hverdage fra kl. 15-17 og lørdage fra 7.30-15
Dine tider til behandling til næstkommende uge udgives én gang ugentlig og vil være at finde på ”MineAftaler” hver onsdag.
Det er ikke muligt at ønske bestemte tider til behandling, da vi dagligt behandler omkring 200 patienter i klinikkerne.
Risici og bivirkninger
Strålebehandlingen rammer både kræftceller og nogle af de raske celler i området, hvor du får behandling. Derfor kan der komme bivirkninger.
Man kan derfor ikke på forhånd sige, hvilke bivirkninger, der kommer - og i hvilken grad. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på behandlingen.
Akutte bivirkninger kommer som regel efter 1-2 uger og aftager gradvist i løbet af 1-4 uger efter afsluttet behandling.
Sene bivirkninger kommer tidligst 3 måneder efter sidste behandling og kan være varige.
Personalet vil tale med dig om både akutte og sene bivirkninger. De vil give råd og vejledning i forhold til at forebygge og lindre.
Akutte bivirkninger: Du kan få rødme, ømhed, tørhed, hudløshed, knopper og kløe. Det kan føles som en solskoldning. Huden er mest udsat i områder, hvor der er folder eller varmt og fugtigt. Hudproblemer ses typisk efter 1-2 uger efter strålebehandlingens start. Hudreaktionerne kan forværres de første 14 dage efter du har afsluttet strålebehandlingen, og vil derefter gradvist aftage de næste 2-4 uger.
Sene bivirkninger: Huden kan få en mørkere farve. Der kan komme ganske små udvidelser af blodkar i huden. Vævet under huden kan danne arvæv, således at det føles mere fast og hårdt.
Akutte bivirkninger: De fleste personer oplever en grad af træthed i forbindelse med strålebehandlingen. Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor udtalt trætheden bliver.
Akutte bivirkninger: Der kan komme ømhed og hævelse af brystet/ brystområdet.
Sene bivirkninger: Vævet i brystet kan føles mere fast og ueftergiveligt. Nogle kvinder føler uro i brystet i op til et år efter afsluttet strålebehandling.
Akutte bivirkninger: Operation og strålebehandling mod armhulen kan medføre en vis risiko for, at der kan komme hævelse af armen på den opererede side (lymfødem). Hævelsen af armen, som kan komme i forbindelse med strålebehandlingen, vil sædvanligvis aftage efter nogen tid, når strålebehandlingen er afsluttet.
Sene bivirkninger: Lymfødem kan udvikle sig til en kronisk tilstand. Der kan komme problemer med indskrænket skulderbevægelighed.
Akutte bivirkninger: Hvis lunger eller luftrør bestråles, kan du få tør irritationshoste. Hosten er sædvanligvis forbigående, men kan være relativt langvarig.
Vær opmærksom på
Strålebehandling virker bedst, når kroppens celler får rigeligt med ilt. Hvis du ryger, nedsættes kroppens iltoptagelse, og dermed kan effekten af strålebehandlingen nedsættes. Derfor opfordrer vi til, at du ikke ryger.
En del kosttilskud indeholder antioxidanter. Man ved ikke, om større mængder antioxidanter kan have en negativ virkning på effekten af strålebehandlingen. Derfor bør du undgå større mængder, imens du får strålebehandling.
Fordi sollys kan give huden misfarvninger, der hvor du har fået strålebehandling, skal du beskytte din hud mod sollys - både under behandlingen og i det første år efter.
Undgå direkte solbadning
Brug solcreme med høj faktor (når huden er helet)
Du skal fortsætte med dine armøvelser, som fysioterapeuten har instrueret
Videre forløb
Lægen i Kræftafdelingen vil informere dig om, hvor og hvordan din opfølgning bliver.
Mere information
Information om strålebehandling se video og få mere vide om bivirkninger og hvad du kan gøre:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.