Hudkræft kan behandles og helbredes med overfladisk behandling i form af røntgenstråler.
Om behandlingen
Behandlingen er begrænset til et meget lille område
Du vil kunne mærke et let tryk mod huden, fordi stråleapparatet placeres mod din hud.
Området der skal behandles markeres med tuschprikker
Behandlingen gives på hverdage og varer kun få minutter
Risici og bivirkninger
Bivirkninger er mest udtalte 10-14 dage efter behandlingen. Der kan gå op til 3 måneder inden huden er helet op igen.
Akutte bivirkninger: Du kan opleve kløe, svie, ømhed, rødme og dannelse af sår i huden i det behandlede område. Der kan komme en forværring af sårdannelsen de første 14 dage efter afslutning af strålebehandlingen. Derefter heler huden op af sig selv.
Sene bivirkninger: Der vil være permanent hårtab i området, der er behandlet.
Vær opmærksom på
Det strålebehandlede område i hårbunden kan være vanskeligt at pleje selv. Det kan være nødvendigt at få hjælp af en pårørende eller hjemmesygeplejerske.
Du kan godt vaske håret forsigtigt med uparfumeret shampoo, så længe der bliver skyllet godt for at fjerne sæberester.
Området smøres ind med fed uparfumeret creme 2 gange dagligt. Undgå at smøre oven på de tegnede tuschprikker. Brug en vatpind.
Føntørring frarådes, så længe der er sår.
Har du sår i området, skal du undgå at smøre creme i såret, men smør gerne huden undeom.
Gullige belægninger i såret er en del af sårhelingen.
Havbad, karbad og svømmehal frarådes indtil huden er ophelet
Fordi sollys kan give huden misfarvninger, skal du beskytte din hud mod sollys under behandlingen og i det første år derefter.
Undgå direkte solbadning
Brug solcreme med høj faktor (når huden er helet)
Brug en hat med skygge
Strålebehandling virker bedst, når kroppens celler får rigeligt med ilt. Hvis du ryger, nedsættes kroppens iltoptagelse, og dermed kan effekten af strålebehandlingen nedsættes. Derfor opfordrer vi til, at du ikke ryger.
En del kosttilskud indeholder antioxidanter. Man ved ikke, om større mængder antioxidanter kan have en negativ virkning på effekten af strålebehandlingen. Derfor bør du undgå større mængder, imens du får strålebehandling.
Videre forløb
Du skal bestille tid til opfølgning 6- 8 måneder efter din sidste strålebehandling ved den hudlæge, som har henvist dig til Kræftafdelingen.
Mere information
Information om strålebehandling se video og få mere vide om bivirkninger og hvad du kan gøre:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.