Strålebehandling ved kræft i lungen - 2 gange dagligt
Gå direkte til
Strålebehandling er røntgenstråler med høj energi. Du kan ikke se eller mærke strålerne. Apparatet, der giver strålerne hedder en accelerator.
For at give dig så præcis og skånsom behandling som muligt, er der nogle nødvendige forberedelser.
Forberedelser til behandlingen
Du vil ved skanningen få tatoveret små prikker, som bruges til at sikre, at du ligger på samme måde ved hver behandling.
Du kan få fjernet tatoveringen efter afsluttet strålebehandling, når din hud er helet op.
Fjernelse foregår hos hudlæge eller en laser klinik.
Du skal selv bestille tid og betale.
Skanningen bruges til at planlægge din strålebehandling.
I nogle tilfælde skal du ligge i en behandlingsskal, når du skal have strålebehandlingen. Denne får du lavet før skanningen. Skallen formes efter din krop, imens du ligger på ryggen. Det kan tage op til en time.
Det kan være hårdt at ligge på lejet under strålebehandlingen. Derfor er det en god idé, at du før behandlingen taler med personalet om behovet for smertestillende medicin.
Om behandlingen
Personalet kan se, høre og tale med dig via kamera og højtaler.
Du har mulighed for at lytte til musik under behandlingen.
Du skal ligge stille på lejet under behandlingen
Skanningen sammenlignes med planlægningsskanninger for at sikre, at du ligger præcist, og du derved får strålebehandlingen korrekt hver gang.
Du får 2 behandlinger om dagen med 6 timers mellemrum.
Det er den tid, det tager, fra du kommer ind i rummet, til du er ude igen.
Dine tider til strålebehandling
Du kan blive behandlet fra kl. 7.30-15 alle hverdage i Stråleklinik Aarhus og Stråleklinik Vest. Stråleklinik Aarhus har også tider fra kl. 15-17 på hverdage og lørdage fra 7.30-15
Dine tider til behandling til næstkommende uge udgives én gang ugentlig og vil være at finde på ”MineAftaler” hver onsdag.
Det er ikke muligt at ønske bestemte tider til behandling, da vi dagligt behandler omkring 200 patienter i klinikkerne.
Risici og bivirkninger
Strålebehandlingen rammer både kræftceller og nogle af de raske celler i området, hvor du får behandling. Derfor kan der komme bivirkninger.
Man kan derfor ikke på forhånd sige, hvilke bivirkninger, der kommer - og i hvilken grad. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på behandlingen.
Akutte bivirkninger kommer som regel efter 1-2 uger og aftager gradvist i løbet af 1-4 uger efter afsluttet behandling.
Sene bivirkninger kommer tidligst 3 måneder efter sidste behandling og kan være varige.
Personalet vil tale med dig om både akutte og sene bivirkninger. De vil give råd og vejledning i forhold til at forebygge og lindre.
I de fleste tilfælde er det fordi, at effekten af strålebehandlingen kan få vævet til at hæve i det område, hvor der gives strålebehandling. Det betyder ikke, at sygdommen forværres under behandlingen.
Akutte bivirkninger: Du kan få rødme, ømhed og kløe. Det kan føles som en solskoldning. Du får vejledning om hudpleje under og efter strålebehandling.
Sene bivirkninger: Huden kan få en mørkere farve. Der kan komme ganske små udvidelser af blodkar i huden. Vævet under huden kan danne arvæv, således at det føles mere fast og hårdt.
Akutte bivirkninger: De fleste personer oplever en grad af træthed i forbindelse med strålebehandlingen. Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor udtalt trætheden bliver.
Akutte bivirkninger: Du kan få hoste, åndenød og feber. Det kan være strålelungebetændelse (Pneumonitis). Det er vigtigt, at du kontakter Kræftafdelingen med det samme, hvis du oplever dette, så behandlingen for pneumonitis kan starte så hurtigt som muligt.
Sene bivirkninger: Strålelungebetændelse kan opstå efter afsluttet behandling.
Akutte bivirkninger: Du kan få irritation, svie, ømhed og smerter i spiserøret. Generne er på grund af påvirkning af slimhinderne ved strålebehandlingen.
Smerter: Der kan komme smerter i spiserøret. Får du smerter, kan du få smertestillende medicin.
Synkebesvær: Smerter i spiserøret kan give synkebesvær. Du kan også få sure opstød. Desuden kan de muskler, som du bruger til at synke med, blive påvirket af strålebehandlingen.
Vægttab: På grund af smerter og synkebesvær kan det være svært at spise og drikke, som du normalt ville gøre. Dermed kan det være svært at holde vægten. Vægttab kan også skyldes tab af muskelmasse, fordi man bevæger sig mindre, end man er vant til. Det kan knibe med energien til fysisk aktivitet, når man får strålebehandling
Sene bivirkninger: Slimhinderne i det bestrålede område er ofte mere sarte end tidligere. I sjældne tilfælde kan der på længere sigt forekomme synkebesvær.
Vær opmærksom på
De færreste kan passe et arbejde under strålebehandlingen og vil som regel også have behov for at være sygemeldt nogle måneder efter behandlingen.
Strålebehandling virker bedst, når kroppens celler får rigeligt med ilt. Hvis du ryger, nedsættes kroppens iltoptagelse, og dermed kan effekten af strålebehandlingen nedsættes. Derfor opfordrer vi til, at du ikke ryger.
En del kosttilskud indeholder antioxidanter. Man ved ikke, om større mængder antioxidanter kan have en negativ virkning på effekten af strålebehandlingen. Derfor bør du undgå større mængder, imens du får strålebehandling.
For at undgå for stort vægttab, kan du selv følge med i vægten på din egen vægt. Hold også øje med vægten i tiden efter strålebehandlingen, vej dig evt. 1 gang om ugen.
Det kan tage lang tid at tage på i vægt igen. Derfor er det vigtigt, at du følger råd og vejledninger, som du får i dit forløb.
Gør det du kan. Al fysisk aktivitet er gavnlig.
Fordi sollys kan give huden misfarvninger, der hvor du har fået strålebehandling, skal du beskytte din hud mod sollys - både under behandlingen og i det første år efter.
Undgå direkte solbadning
Brug solcreme med høj faktor (når huden er helet)
Videre forløb
Når du er færdig med din strålebehandling, vil du blive tilbudt opfølgning i Kræftafdelingen.
Mere information
Information om strålebehandling se video og få mere vide om bivirkninger og hvad du kan gøre:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.