Strålebehandling ved sarkom i hoved/halsområdet før operation
Gå direkte til
Strålebehandling er røntgenstråler med høj energi. Du kan ikke se eller mærke strålerne. Apparatet, der giver strålerne hedder en accelerator.
For at give dig så præcis og skånsom behandling som muligt, er der nogle nødvendige forberedelser.
Forberedelser til behandlingen
Masken sikrer, at du ligger rigtigt ved strålebehandlingen.
Skanningerne bruges til at planlægge din strålebehandling.
Du skal være glatbarberet både til den dag, hvor du skal have lavet masken og desuden i hele behandlingsforløbet, da det ellers kan være svært at få ansigtsmasken til at passe.
Du kan få afslappende medicin, hvis du har behov for det. Medicinen gør det muligt for dig at ligge afslappet i den tid, forberedelserne og behandlingerne tager.
Tager du afslappende medicin, må du ikke selv køre bil.
Det kan være hårdt at ligge på lejet under strålebehandlingen. Derfor er det en god idé, at du før behandlingen taler med personalet om behovet for smertestillende medicin.
Om behandlingen
Du skal have ansigtsmasken på under behandling
Personalet kan se, høre og tale med dig via kamera og højtaler.
Du har mulighed for at lytte til musik under behandlingen.
Du skal ligge stille på lejet under behandlingen
Skanningen sammenlignes med planlægningsskanninger for at sikre, at du ligger præcist, og du derved får strålebehandlingen korrekt hver gang.
Du skal have 25 strålebehandlinger
Det er den tid, det tager, fra du kommer ind i rummet, til du er ude igen.
Dine tider til strålebehandling
Du kan blive behandlet fra kl. 7.30-15 alle hverdage i Stråleklinik Aarhus og Stråleklinik Vest. Stråleklinik Aarhus har også tider fra kl. 15-17 på hverdage og lørdage fra 7.30-15
Dine tider til behandling til næstkommende uge udgives én gang ugentlig og vil være at finde på ”MineAftaler” hver onsdag.
Det er ikke muligt at ønske bestemte tider til behandling, da vi dagligt behandler omkring 200 patienter i klinikkerne.
Risici og bivirkninger
Strålebehandlingen rammer både kræftceller og nogle af de raske celler i området, hvor du får behandling. Derfor kan der komme bivirkninger.
Man kan derfor ikke på forhånd sige, hvilke bivirkninger, der kommer - og i hvilken grad. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på behandlingen.
Akutte bivirkninger kommer som regel efter 1-2 uger og aftager gradvist i løbet af 1-4 uger efter afsluttet behandling.
Sene bivirkninger kommer tidligst 3 måneder efter sidste behandling og kan være varige.
Personalet vil tale med dig om både akutte og sene bivirkninger. De vil give råd og vejledning i forhold til at forebygge og lindre.
Akutte bivirkninger: Du kan få rødme, ømhed og kløe. Det kan føles som en solskoldning. Du får vejledning om hudpleje under og efter strålebehandling.
Sene bivirkninger: Huden kan få en mørkere farve. Der kan komme ganske små udvidelser af blodkar i huden. Vævet under huden kan danne arvæv, således at det føles mere fast og hårdt.
Akutte bivirkninger: De fleste personer oplever en grad af træthed i forbindelse med strålebehandlingen. Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor udtalt trætheden bliver.
Akutte bivirkninger: Du kan få kvalme og i få tilfælde opkast. Disse gener kan behandles med kvalmestillende medicin.
Akutte bivirkninger: Hvis spytkirtlerne er med i det bestrålede område, vil spytmængden blive nedsat, og spyttet kan i en periode blive mere sejt. Munden vil føles meget tør, og smagssansen kan blive nedsat og/eller ændret.
Sene bivirkninger: Mundtørheden kan være kronisk. Det seje slim bliver oftest mindre med tiden.
Akutte bivirkninger: Du kan få irritation, svie, ømhed og smerter i spiserøret. Generne er på grund af påvirkning af slimhinderne ved strålebehandlingen.
Smerter: Der kan komme smerter i spiserøret
Synkebesvær: Kræftknuden kan genere synkefunktionen. Desuden kan de muskler, som du bruger til at synke med, blive påvirkede af strålebehandlingen. Smerter i spiserøret kan også give synkebesvær
Vægttab: På grund af smerter og synkebesvær kan det være svært at spise og drikke, som du normalt ville gøre. Dermed kan det være svært at holde vægten. Vægttab kan også skyldes tab af muskelmasse, fordi man bevæger sig mindre end man er vant til. Det kan knibe med energien til fysisk aktivitet, når man får strålebehandling
Sene bivirkninger: Slimhinderne i det bestrålede område er ofte mere sarte end tidligere, og synkeproblemer kan vare i lang tid og i nogle tilfælde kan de være kroniske.
Akutte bivirkninger: Hvis lunger eller luftrør bestråles, kan du få tør irritationshoste eller lettere åndenød.
Akutte bivirkninger: Hvis struben bestråles, kan det medføre forbigående hæshed eller forværre hæsheden, som du allerede har.
Du kan få tør hoste, og nogle oplever lettere åndenød.
Sene bivirkninger: Når stemmen kommer igen, kan du opleve, at den forsvinder, når du anstrenger den fx ved at tale længe eller højt. Som regel kommer stemmen tilbage med god kvalitet. Hæsheden kan være permanent.
Akutte bivirkninger: Der kan komme påvirkning af hørelsen. Det kan skyldes hævelse omkring det "eustatiske rør", som forbinder svælg og mellemøre. Dette kan evt. afhjælpes med et dræn i øret.
Sene bivirkninger: I nogle tilfælde kan strålebehandlingen skade din hørelse.
Akutte bivirkninger: Dine slimhinder i øjnene kan blive irriteret og bive røde.
Sene bivirkninger: Der er øget risiko for grå stær. Tårekirtlerne kan blive påvirkede, og der er risiko for kronisk tørhed i øjet.
Sene bivirkninger: Hvis skjoldbruskirtlen er med i det bestrålede område, kan der mange år efter afsluttet strålebehandling opstå en nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen. Dette kan påvirke stofskiftet og kræver behandling med tabletter.
Vær opmærksom på
Fordi sollys kan give huden misfarvninger, der hvor du har fået strålebehandling, skal du beskytte din hud mod sollys - både under behandlingen og i det første år efter.
Undgå direkte solbadning
Brug solcreme med høj faktor (når huden er helet)
Strålebehandling virker bedst, når kroppens celler får rigeligt med ilt. Hvis du ryger, nedsættes kroppens iltoptagelse, og dermed kan effekten af strålebehandlingen nedsættes. Derfor opfordrer vi til, at du ikke ryger.
En del kosttilskud indeholder antioxidanter. Man ved ikke, om større mængder antioxidanter kan have en negativ virkning på effekten af strålebehandlingen. Derfor bør du undgå større mængder, imens du får strålebehandling.
Mere information
Information om strålebehandling se video og få mere vide om bivirkninger og hvad du kan gøre:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.