Strålebehandling er røntgenstråler med høj energi. Du kan ikke se eller mærke strålerne. Apparatet, der giver strålerne hedder en accelerator.
For at give dig så præcis og skånsom behandling som muligt, er der nogle nødvendige forberedelser.
Forberedelser til behandlingen
Skanningerne bruges til at planlægge din strålebehandling.
Det kan være hårdt at ligge på lejet under strålebehandlingen. Derfor er det en god idé, at du før behandlingen taler med personalet om behovet for smertestillende medicin.
Om behandlingen
Under strålebehandlingen skal din blære eventuelt være fyldt. Du vil bliver vejledt i dette ved samtalen med sygeplejersken før opstart med behandling.
Personalet kan se, høre og tale med dig via kamera og højtaler.
Du har mulighed for at lytte til musik under behandlingen.
Du skal ligge stille på lejet under behandlingen
Skanningen sammenlignes med planlægningsskanninger for at sikre, at du ligger præcist, og du derved får strålebehandlingen korrekt hver gang.
Det bestemte antal vil være afhængig af din situation. Lægen vil informere dig om, præcist hvor mange strålebehandlinger du skal have.
Det er den tid, det tager, fra du kommer ind i rummet, til du er ude igen.
Du kan blive behandlet fra kl. 7.30-15 alle hverdage i Stråleklinik Aarhus og Stråleklinik Vest. Stråleklinik Aarhus har også tider på hverdage fra kl. 15-17 og lørdage fra 7.30-15
Dine tider til behandling til næstkommende uge udgives én gang ugentlig og vil være at finde på ”MineAftaler” hver onsdag.
Det er ikke muligt at ønske bestemte tider til behandling, da vi dagligt behandler omkring 200 patienter i klinikkerne.
Risici og bivirkninger
Strålebehandlingen rammer både kræftceller og nogle af de raske celler i området, hvor du får behandling. Derfor kan der komme bivirkninger.
Man kan derfor ikke på forhånd sige, hvilke bivirkninger, der kommer - og i hvilken grad. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på behandlingen.
Akutte bivirkninger kommer som regel efter 1-2 uger og aftager gradvist i løbet af 1-4 uger efter afsluttet behandling.
Sene bivirkninger kommer tidligst 3 måneder efter sidste behandling og kan være varige.
Personalet vil tale med dig om både akutte og sene bivirkninger. De vil give råd og vejledning i forhold til at forebygge og lindre.
Akutte bivirkninger: Du kan få rødme, ømhed og kløe. Det kan føles som en solskoldning. Du får vejledning om hudpleje under og efter strålebehandling.
Sene bivirkninger: Huden kan få en mørkere farve. Der kan komme ganske små udvidelser af blodkar i huden. Vævet under huden kan danne arvæv, således at det føles mere fast og hårdt.
Sene Bivirkninger: Du har øget risiko for eller opleve forværring af hævelse af benene.
Akutte bivirkninger: Strålebehandlingen kan medføre diarré og hyppig afføringstrang. Du kan få slim og eventuelt lidt blod i afføringen. Diarrén kan afhjælpes med medicin.
Sene Bivirkninger: Du kan få vedvarende gener med vekslende afføringsmønster - hyppigere og løsere afføringer, og kan have svært ved at holde på afføringen.
Akutte bivirkninger: Slimhinden i blæren og urinrøret kan blive irriteret. Dette kan medføre hyppige vandladninger, pludselig vandladningstrang og svie ved vandladning. Du kan have svært ved at holde på vandet.
Sene bivirkninger: Du kan få vedvarende gener med hyppig vandladning, smerter ved vandladning og have svært ved at holde på vandet.
Sene bivirkninger: I meget sjældne tilfælde kan der opstå fistler, som er en lille åbning mellem f.eks. skede og blære eller skede og tarm.
Akutte bivirkninger: Du kan få kvalme og i få tilfælde opkast. Disse gener kan behandles med kvalmestillende medicin.
Akutte bivirkninger: Du kan få smerter i det strålebehandlede område. Dette vil oftest kunne afhjælpes med medicin, og smerterne vil aftage gradvist efter afslutning på strålebehandlingen.
Sene bivirkninger: Du kan få arvæv i hud og muskler i det strålebehandlede område, hvilket kan give smerter. I sjældne tilfælde kan der komme brud i knoglerne i området, hvor du får stråler.
Akutte bivirkninger: De fleste personer oplever en grad af træthed i forbindelse med strålebehandlingen. Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor udtalt trætheden bliver.
Strålebehandling vil ofte medføre tørhed og forsnævring i skeden. Forandringer i skeden kan dog afhjælpes. Du får yderligere information om dette og en patientvejledning om forandringer i skeden efter strålebehandling. Strålebehandling vil desuden kunne påvirke æggestokkene, således at du vil komme i overgangsalder. Du kan evt. få behov for hormonbehandling.
Du har mulighed for at blive henvist til sexologisk rådgivning.
Vær opmærksom på
Strålebehandling virker bedst, når kroppens celler får rigeligt med ilt. Hvis du ryger, nedsættes kroppens iltoptagelse, og dermed kan effekten af strålebehandlingen nedsættes. Derfor opfordrer vi til, at du ikke ryger.
En del kosttilskud indeholder antioxidanter. Man ved ikke, om større mængder antioxidanter kan have en negativ virkning på effekten af strålebehandlingen. Derfor bør du undgå større mængder, imens du får strålebehandling.
Videre forløb
Når du er færdig med din strålebehandling, vil du blive tilbudt et opfølgningsforløb.
Mere information
Information om strålebehandling se video og få mere vide om bivirkninger og hvad du kan gøre:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.