Strålebehandling ved forstadier til kræft i testiklen
Gå direkte til
Strålebehandling er røntgenstråler med høj energi. Du kan ikke se eller mærke strålerne. Apparatet, der giver strålerne hedder en accelerator.
For at give dig så præcis og skånsom behandling som muligt, er der nogle nødvendige forberedelser.
Forberedelser til behandlingen
Inden strålebehandlingen har du en samtale med en læge og sygeplejerske samt fysiker. Vi vil der vurdere størrelsen og dybden af det område, der skal have stråler.
Det kan være hårdt at ligge på lejet under strålebehandlingen. Derfor er det en god idé, at du før behandlingen taler med personalet om behovet for smertestillende medicin.
Om behandlingen
Personalet kan se, høre og tale med dig via kamera og højtaler.
Du har mulighed for at lytte til musik under behandlingen.
Du skal ligge stille på lejet under behandlingen
Inden hver behandling indstilles stråleapparatet ved hjælp af et lysfelt. Det er for at sikre, at du får strålebehandlingen korrekt hver gang.
Afdækningen lægges op mod pungen, og den sikre, at strålerne ikke kommer længere ind end testiklen. Vi vil også sørge for, at din penis ligger væk fra testiklen og pungen under behandlingen.
Du skal i alt have 8 behandlinger
Det er den tid, det tager, fra du kommer ind i rummet, til du er ude igen.
Dine tider til strålebehandling
Du kan blive behandlet fra kl. 7.30-15 alle hverdage i Stråleklinik Aarhus og Stråleklinik Vest. Stråleklinik Aarhus har også tider fra kl. 15-17 på hverdage og lørdage fra 7.30-15
Dine tider til behandling til næstkommende uge udgives én gang ugentlig og vil være at finde på ”MineAftaler” hver onsdag.
Det er ikke muligt at ønske bestemte tider til behandling, da vi dagligt behandler omkring 200 patienter i klinikkerne.
Risici og bivirkninger
Strålerne rammer både celler der er forstadier til kræft og raske celler i området, hvor du får behandling. Derfor kan der komme bivirkninger. Man kan ikke på forhånd sige, hvilke bivirkninger, der kommer - og i hvilken grad. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på behandlingen.
Akutte bivirkninger kommer som regel efter 1-2 uger og aftager gradvist i løbet af 1-4 uger efter afsluttet behandling.
Sene bivirkninger kommer tidligst 3 måneder efter sidste behandling og kan være varige.
Personalet vil tale med dig om både akutte og sene bivirkninger. De vil give råd og vejledning i forhold til at forebygge og lindre.
Akutte bivirkninger: Nogle kan opleve en let ømhed af huden, den er forbigående.
Akutte bivirkninger: Nogle oplever en smugle ømhed i testiklen. Det er forbigående.
Akutte bivirkninger: Alle bliver sterile af behandlingen. Derfor vigtigt, at du har talt med lægen om at deponere sæd inden den første behandling.
Sene bivirkninger: En del vil med tiden opleve aftagende produktion af hormoner. Det gælder lidt mindre end halvdelen. Det vil opleves som langsomt indsættende træthed og evt. nattesved samt mindre lyst til sex og nedsat rejsningsevne. Det vil ofte opstå nogle år efter behandlingen. Hvis du oplever disse symptomer, kan du tale med en læge om det, og det skal vurderes, om testosteron i blodet skal måles. Hvis testosteron er for lavt, kan man behandle det. Det vil lægen tale med dig om.
Du har mulighed for at blive henvist til sexologisk rådgivning.
Vær opmærksom på
Du skal tale med lægen om at få deponeret sæd inden den første behandling.
Strålebehandling virker bedst, når kroppens celler får rigeligt med ilt. Hvis du ryger, nedsættes kroppens iltoptagelse, og dermed kan effekten af strålebehandlingen nedsættes. Derfor opfordrer vi til, at du ikke ryger.
En del kosttilskud indeholder antioxidanter. Man ved ikke, om større mængder antioxidanter kan have en negativ virkning på effekten af strålebehandlingen. Derfor bør du undgå større mængder, imens du får strålebehandling.
Videre forløb
Når du er færdig med din strålebehandling, vil du blive tilbudt opfølgning i Kræftafdelingen.
Mere information
Information om strålebehandling se video og få mere vide om bivirkninger og hvad du kan gøre:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.