Strålebehandling mod hjernen

Masken sikrer, at du ligger rigtigt ved strålebehandlingen.

Skanningerne bruges til at planlægge din strålebehandling.

Du skal være glatbarberet både til den dag, hvor du skal have lavet masken og desuden i hele behandlingsforløbet, da det ellers kan være svært at få ansigtsmasken til at passe.

Du kan få afslappende medicin, hvis du har behov for det. Medicinen gør det muligt for dig at ligge afslappet i den tid, forberedelserne og behandlingerne tager.

Tager du afslappende medicin, må du ikke selv køre bil.

Det kan være hårdt at ligge på lejet under strålebehandlingen. Derfor er det en god idé, at du før behandlingen taler med personalet om behovet for smertestillende medicin.

Det er en samtale med din kontaktperson i stråleklinikken. Det er en god idé at have en pårørende eller bekendt med.

Personalet kan se, høre og tale med dig via kamera og højtaler.

Du har mulighed for at lytte til musik under behandlingen.

Den sammenlignes med skanningerne, som du fik lavet til at planlægge din strålebehandling for at sikre, at du ligger præcist, og du derved får strålebehandlingen korrekt hver gang.

Du skal have ______ antal strålebehandlinger.

Det er den tid, det tager, fra du kommer ind i rummet, til du er ude igen.

Akutte bivirkninger kommer som regel efter 1-2 uger og aftager gradvist i løbet af 1-4 uger efter afsluttet behandling.

Sene bivirkninger kommer tidligst 3 måneder efter sidste behandling og kan være varige.

Personalet vil tale med dig om både akutte og sene bivirkninger. De vil give råd og vejledning i forhold til at forebygge og lindre.

Akutte bivirkninger: Du kan få øget vævsvæske i hjernen i forbindelse med strålebehandlingen. Det vil ofte vise sig som en forværring af de oprindelige symptomer, du har haft. 

Du kan blive svimmel, få hovedpine, kvalme og opkastning. I forbindelse med strålebehandlingen kan du få brug for medicin, som i de fleste tilfælde kan afhjælpe disse symptomer.

Du kan også opleve træthed, koncentrationsbesvær og nedsat hukommelse.
Nogle patienter bliver frarådet at køre bil.

En sjælden bivirkning er krampeanfald. Det skyldes i de fleste tilfælde, at strålerne arbejder i det område, hvor kræftcellerne sidder/har siddet og får vævet til at hæve en lille smule. Det skyldes ikke, at kræftcellerne er begyndt at vokse.

Sene bivirkninger: Der kan forekomme koncentrationsbesvær og nedsat hukommelse.

Akutte bivirkninger: Du vil tabe hår og skæg i det strålebehandlede område. Det vokser sædvanligvis ud igen i månederne efter strålebehandlingen.

Sene bivirkninger: Du kan få ændret hårstruktur. I nogle tilfælde kommer der aldrig normal hår- og skægvækst i området igen.

Akutte bivirkninger: Du kan få rødme, ømhed og kløe. Det kan føles som en solskoldning. Du får vejledning om hudpleje under og efter strålebehandling.

Sene bivirkninger: Huden kan få en mørkere farve. Der kan komme ganske små udvidelser af blodkar i huden. Vævet under huden kan danne arvæv, således at det føles mere fast og hårdt.

Akutte bivirkninger: De fleste personer oplever en grad af træthed i forbindelse med strålebehandlingen. Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor udtalt trætheden bliver.

Strålebehandling virker bedst, når kroppens celler får rigeligt med ilt. Hvis du ryger, nedsættes kroppens iltoptagelse, og dermed kan effekten af strålebehandlingen nedsættes. Derfor opfordrer vi til, at du ikke ryger.

Fordi sollys kan give huden misfarvninger, der hvor du har fået strålebehandling, skal du beskytte din hud mod sollys - både under behandlingen og i det første år efter.

• Undgå direkte solbadning på det bestrålede område
• Brug solcreme med høj faktor (når huden er helet)

En del kosttilskud indeholder antioxidanter. Man ved ikke, om større mængder antioxidanter kan have en negativ virkning på effekten af strålebehandlingen. Derfor bør du undgå større mængder, imens du får strålebehandling.

Når du er færdig med din strålebehandling, fortsætter du den videre behandling i Kræftafdelingen eller fortsætter i opfølgning i Neurologisk Afdeling.