Du er blevet tilbudt stereotaktisk strålebehandling, fordi du har en lungesvulst af begrænset størrelse, som ikke kan opereres.
Strålebehandlingen er røntgenstråler med høj energi. Du kan ikke se eller mærke strålerne. Stereotaktisk strålebehandling er en behandling, hvor der gives en høj stråledosis med stor præcision på et lille område.
Du bliver ikke radioaktiv af strålebehandlingen og afgiver ikke stråler til andre.
For at give dig så præcis og skånsom behandling som muligt, er der nogle nødvendige forberedelser.
Forberedelser til behandlingen
Behandlingsskallen skal du ligge i under strålebehandlingen. Du skal ligge med armene over hovedet.
Under skanningen skal du ligge i behandlingsskallen. Skanningen bruges til at planlægge din strålebehandling.
Det kan være hårdt at ligge på lejet under strålebehandlingen. Derfor er det en god idé, at du før behandlingen taler med personalet om behovet for smertestillende medicin.
Om behandlingen
Strålerne gives fra mange retninger ind mod kræftknuden. Den store præcision og de mange retninger betyder, at vi kan skåne det raske væv, som ligger omkring kræftknuden.
Apparatet, der giver strålerne hedder en accelerator.
Personalet kan se, høre og tale med dig via kamera og højtaler.
Du har mulighed for at lytte til musik under behandlingen.
Du skal ligge i skallen under behandlingen
Du skal ligge stille på lejet under behandlingen
Skanningen sammenlignes med planlægningsskanninger for at sikre, at du ligger præcist, og du derved får strålebehandlingen korrekt hver gang.
Det bestemte antal vil være afhængig af din situation. Lægen vil informerer dig om, præcist hvor mange strålebehandlinger du skal have.
Behandlingerne vil være fordelt med 2-4 behandlinger om ugen.
Det er den tid, det tager, fra du kommer ind i rummet, til du er ude igen.
Du kan blive behandlet fra kl. 7.30-15 alle hverdage i Stråleklinik Aarhus og Stråleklinik Vest. Stråleklinik Aarhus har også tider på hverdage fra kl. 15-17 og lørdage fra 7.30-15
Dine tider til behandling til næstkommende uge udgives én gang ugentlig og vil være at finde på ”MineAftaler” hver onsdag.
Det er ikke muligt at ønske bestemte tider til behandling, da vi dagligt behandler omkring 200 patienter i klinikkerne.
Risici og bivirkninger
Strålebehandlingen rammer både kræftceller og nogle af de raske celler i området, hvor du får behandling. Derfor kan der komme bivirkninger.
Man kan derfor ikke på forhånd sige, hvilke bivirkninger, der kommer - og i hvilken grad. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på behandlingen.
Akutte bivirkninger kommer som regel efter 1-2 uger og aftager gradvist i løbet af 1-4 uger efter afsluttet behandling.
Sene bivirkninger kommer tidligst 3 måneder efter sidste behandling og kan være varige.
Personalet vil tale med dig om både akutte og sene bivirkninger. De vil give råd og vejledning i forhold til at forebygge og lindre.
I de fleste tilfælde er det fordi, at effekten af strålebehandlingen kan få vævet til at hæve i det område, hvor der gives strålebehandling. Det betyder ikke, at sygdommen forværres under behandlingen.
Akutte bivirkninger: Du kan få rødme, ømhed og kløe. Det kan føles som en solskoldning. Du får vejledning om hudpleje under og efter strålebehandling.
Sene bivirkninger: Huden kan få en mørkere farve. Der kan komme ganske små udvidelser af blodkar i huden. Vævet under huden kan danne arvæv, således at det føles mere fast og hårdt.
Akutte bivirkninger: De fleste personer oplever en grad af træthed i forbindelse med strålebehandlingen. Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor udtalt trætheden bliver.
Akutte bivirkninger: Du kan få hoste, åndenød og feber. Det kan være strålelungebetændelse (Pneumonitis). Det er vigtigt, at du kontakter Kræftafdelingen med det samme, hvis du oplever dette, så behandlingen for pneumonitis kan starte så hurtigt som muligt.
Sene bivirkninger: Strålelungebetændelse kan opstå efter afsluttet behandling.
Vær opmærksom på
Strålebehandling virker bedst, når kroppens celler får rigeligt med ilt. Hvis du ryger, nedsættes kroppens iltoptagelse, og dermed kan effekten af strålebehandlingen nedsættes. Derfor opfordrer vi til, at du ikke ryger.
Fordi sollys kan give huden misfarvninger, der hvor du har fået strålebehandling, skal du beskytte din hud mod sollys - både under behandlingen og i det første år efter.
Undgå direkte solbadning
Brug solcreme med høj faktor (når huden er helet)
En del kosttilskud indeholder antioxidanter. Man ved ikke, om større mængder antioxidanter kan have en negativ virkning på effekten af strålebehandlingen. Derfor bør du undgå større mængder, imens du får strålebehandling.
Videre forløb
Når du er færdig med din strålebehandling, vil du blive tilbudt opfølgning i Kræftafdelingen.
Mere information
Information om strålebehandling se video og få mere vide om bivirkninger og hvad du kan gøre:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.