Vi håber, at behandlingen vil lindre dine eventuelle symptomer eller holde udviklingen af sygdommen i ro i kortere eller længere tid.
Behandlingen vil ophøre, hvis undersøgelser viser, at den ikke har tilstrækkelig effekt, hvis du får uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe behandlingen.
En serie forløber således:
Dag 1: Paclitaxel
Dag 1-14: Capecitabin
Før og under behandlingen vil vi med regelmæssige mellemrum foretage undersøgelser for at kontrollere eventuelle bivirkninger, og du vil eventuelt blive skannet, for at vi kan vurdere behandlingens effekt på sygdommen.
Behandlingen vil almindeligvis foregå ambulant, så du kan tage hjem, samme dag som du har fået behandlingen.
Du får udleveret capecitabin-tabletter via Kræftafdelingen ved start på hver serie
Medbring al ubrugt medicin ved næste besøg på Kræftafdelingen
Tag capecitabin-tabletter sammen med mad og senest 30 minutter efter
Du må ikke knuse eller dele medicinen.
Hvis du glemmer at tage en dosis eller kaster op, skal du ikke tage en ny dosis, men blot tage den næste dosis som planlagt.
Hvis du har taget mere medicin, end lægen har foreskrevet, skal du straks kontakte Kræftafdelingen.
Risici og bivirkninger
Du kan få bivirkninger til behandlingen
Behandlingen påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan forekomme bivirkninger.
Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men vi kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt her.
Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige, i værste fald være livstruende.
Der findes medicin, der kan afhjælpe eller mindske generne fra flere af bivirkningerne. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om de bivirkninger, du har. Det kan du enten gøre, når du kommer til behandling, eller ved at ringe til os forinden.
Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder
Kraftesløshed
Nedsat appetit.
Almindelige bivirkninger
Afskalning af huden, betændelse i huden, forandringer af neglene, hudkløe, hududslæt, hårtab, plettet udslæt med fortykkelse af huden, rødme, tør hud, ændret farve i huden
Blodmangel, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Blødning i mave-tarmkanalen, fordøjelsesbesvær, luft fra tarmen, mundtørhed, smagsforstyrrelser
Luftvejsinfektion, virusinfektioner
Feber, svimmelhed, søvnlignende sløvhedstilstand
Leverpåvirkning
Hovedpine, sløvhed, ændring i hudens følesans
Væskeophobning i fx arme og ben, årebetændelse
Brystsmerter
Forhøjet galdefarvestof, vægttab.
Ikke almindelige bivirkninger
Forvirring, panikanfald, talebesvær
Allergiske reaktioner, væskeophobning i ansigtet
Blodprop i hjertet, hjertekrampe, hjerterytmeforstyrrelser
Ansigtssmerter, balanceforstyrrelser, ophostning af blod
Forstoppelse, svamp i munden, tyktarmsbetændelse, væskeansamling i bughulen
Besvær med at styre arme og ben, hukommelsesbesvær, nervebetændelse fx på arme og ben
Betændelse i hudens dybere lag, overfølsomhed over for sollys, småblødninger i hud og slimhinder
Dannelse af fedtsvulster, diabetes, for lidt kalium i blodet, for meget fedt i blodet
Dobbeltsyn, sløret syn
Besvimelsesanfald, blodprop i de dybe vener, blodprop i lungerne, forhøjet blodtryk, hævelser pga. væskeophobning i kroppen, lavt blodtryk
Øget blødningstendens
Blod i urinen, udvidet nyrebækken, ufrivillig vandladning, urinvejsinfektion
Knoglesmerter, muskelsvaghed
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Punkteret lunge
Blodforgiftning, svampeinfektion
Blødning fra skeden
Øresmerter.
Sjældne bivirkninger
Langsom puls
Påvirkning af ekg
Hornhindebetændelse, hornhindeforandringer
Alvorlig hudreaktion
Dårligt fungerende lever
Kramper i blodkarrene i fx arme og ben.
Meget sjældne bivirkninger
Hjernebetændelse
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Meget almindelige bivirkninger
Hårtab
Blodmangel, blødning, påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Ledsmerter, muskelsmerter
Lavt blodtryk
Infektioner
Betændelse i slimhinder
Nervebetændelse fx på arme og ben
Allergiske hudreaktioner
Diarré, kvalme, opkastning.
Almindelige bivirkninger
Langsom puls
Leverpåvirkning
Forandringer af neglene, hudreaktioner
Reaktioner på indstiksstedet.
Ikke almindelige bivirkninger
Mavesmerter
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, allergiske reaktioner
Blodprop i hjertet, forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, sygdom i hjertemuskulaturen
Anafylaktisk shock - en akut alvorlig allergisk tilstand
Væskemangel
Rødme
Betændelse i bugspytkirtlen, forstoppelse, hul på tarmen, tyktarmsbetændelse
Arvæv i lungerne, lungebetændelse, lungesygdom, væskesamling i lungehinderne
Blodprop i lungerne, hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Meget sjældne bivirkninger
Akut leukæmi
Tarmslyng, væskeansamling i bughulen
Besvær med at styre arme og ben, hjernebetændelse pga. leversygdom, påvirkning af hjernen
Hjerterytmeforstyrrelser
Alvorlig hudreaktion
Høretab, midlertidige skader på det indre øre, tinnitus
Forvirring
Kramper
Blodtryksfald når man rejser sig, kredsløbsshock
Ødelæggelse af levercellerne
Betændelse i synsnerven
Svimmelhed
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Bivirkninger med ukendt hyppighed
Muskelsammentrækninger i luftrørene
Blødning og tilstopning af karrene pga. blodprop
Alvorlig bindevævssygdom.
Der er risiko for en allergisk reaktion i forbindelse med behandlingen med paclitaxel.
Du vil til de første behandlinger få medicin for at mindske risikoen for en allergisk reaktion. Ved de efterfølgende behandlinger vil du få medicin, hvis der er behov for dette.
Den allergiske reaktion kan i sjældne tilfælde være voldsom og medføre lavt blodtryk, besværet vejrtrækning og forstyrrelser i hjertets rytme.
Vær opmærksom på
Kontakt Kræftafdelingen, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:
Diarré og samtidig feber
Diarré, der varer i mere end 24 timer
Vedvarende kvalme og opkastning
Tegn på infektion som f.eks. kulderystelser, feber, svie ved vandladning, hoste eller synkesmerter
Pludseligt opstået forpustethed og smerter i brystet.
Hvis du tager naturmedicin, kosttilskud eller anden medicin end den, der er ordineret på Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller det. Dette skyldes, at det kan have betydning for effekten af den behandling, du får på Kræftafdelingen.
Hvis du kommer i kontakt med en læge uden for Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller, hvilken behandling du er i gang med på Kræftafdelingen.
Hvis du eller din partner kan blive gravid, skal I anvende et sikkert svangerskabsforebyggende middel såsom spiral, p-piller, p-stav, p-plaster, p-ring eller p-sprøjte under behandlingen og i 7 måneder efter behandlingens ophør.
Kvinder, der ammer, skal ophøre med dette for at beskytte barnet.
Opbevar medicinen utilgængeligt for børn
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.