Medicinen skal mindske kræftknudens størrelse, så det bliver muligt at fjerne den ved operation
Den planlagte behandlingsvarighed er ca. 12 måneder.
Behandlingen vil ophøre, hvis undersøgelser viser, at den ikke har tilstrækkelig effekt, hvis du får uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe behandlingen.
Serierne forløber således:
Serie 1-6:
Dag 1: Paclitaxel, pertuzumab trastuzumuab.
Dag 8: Paclitaxel.
Dag 15: Paclitaxel.
Serie 7-17:
Dag 1: Trastuzumab.
Pertuzumab og trastuzumab gives som en indsprøjtning i huden.
De øvrige stoffer gives i en blodåre
Behandlingen vil almindeligvis foregå ambulant, så du kan tage hjem, samme dag som du har fået behandlingen.
Risici og bivirkninger
Du kan få bivirkninger til behandlingen
Behandlingen påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan forekomme bivirkninger.
Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men vi kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt her.
Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige, i værste fald være livstruende.
Der findes medicin, der kan afhjælpe eller mindske generne fra flere af bivirkningerne. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om de bivirkninger, du har. Det kan du enten gøre, når du kommer til behandling, eller ved at ringe til os forinden.
Meget almindelige bivirkninger
Hårtab
Blodmangel, blødning, påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Ledsmerter, muskelsmerter
Lavt blodtryk
Infektioner
Betændelse i slimhinder
Nervebetændelse fx på arme og ben
Allergiske hudreaktioner
Diarré, kvalme, opkastning.
Almindelige bivirkninger
Langsom puls
Leverpåvirkning
Forandringer af neglene, hudreaktioner
Reaktioner på indstiksstedet.
Ikke almindelige bivirkninger
Mavesmerter
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, allergiske reaktioner
Blodprop i hjertet, forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, sygdom i hjertemuskulaturen
Anafylaktisk shock - en akut alvorlig allergisk tilstand
Væskemangel
Rødme
Betændelse i bugspytkirtlen, forstoppelse, hul på tarmen, tyktarmsbetændelse
Arvæv i lungerne, lungebetændelse, lungesygdom, væskesamling i lungehinderne
Blodprop i lungerne, hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Meget sjældne bivirkninger
Akut leukæmi
Tarmslyng, væskeansamling i bughulen
Besvær med at styre arme og ben, hjernebetændelse pga. leversygdom, påvirkning af hjernen
Hjerterytmeforstyrrelser
Alvorlig hudreaktion
Høretab, midlertidige skader på det indre øre, tinnitus
Forvirring
Kramper
Blodtryksfald når man rejser sig, kredsløbsshock
Ødelæggelse af levercellerne
Betændelse i synsnerven
Svimmelhed
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Bivirkninger med ukendt hyppighed
Muskelsammentrækninger i luftrørene
Blødning og tilstopning af karrene pga. blodprop
Alvorlig bindevævssygdom.
Der er risiko for en allergisk reaktion i forbindelse med behandlingen med paclitaxel.
Du vil til de første behandlinger få medicin for at mindske risikoen for en allergisk reaktion. Ved de efterfølgende behandlinger vil du få medicin, hvis der er behov for dette.
Den allergiske reaktion kan i sjældne tilfælde være voldsom og medføre lavt blodtryk, besværet vejrtrækning og forstyrrelser i hjertets rytme.
Meget almindelige bivirkninger
Blodmangel
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Tåreflåd
Diarré
Fordøjelsesbesvær
Forstoppelse
Kvalme
Mavesmerter
Mundbetændelse
Opkastning
Smagsforstyrrelser
Betændelse i slimhinder
Feber
Kraftesløshed
Svimmelhed
Træthed
Reaktioner og ubehag under infusionen
Reaktioner på indstiksstedet
Nedsat appetit
Ledsmerter
Muskelsmerter
Smerter i arme og ben
Hovedpine
Nervebetændelse fx på arme og ben
Ændring i hudens følesans
Søvnløshed
Forkølelsessymptomer
Hoste
Næseblod
Åndenød
Forandringer af neglene
Hudkløe
Hududslæt
Hårtab
Tør hud
Hedeture
Væskeophobning i fx arme og ben.
Almindelige bivirkninger
Hjertesvigt
Kulderystelser
Smerter
Allergiske reaktioner
Infektion i neglene
Luftvejsinfektion
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Ikke almindelige bivirkninger
Anafylaktisk shock - en akut alvorlig allergisk tilstand
Astma, halsbetændelse, lungebetændelse, væskesamling i lungehinderne
Besvær med at styre arme og ben, nervebetændelse fx på arme og ben
Brystbetændelse
Acne, betændelse i huden, hudkløe, plettet udslæt med fortykkelse af huden, småblødninger i hud og slimhinder, tør hud, øget svedtendens
Leverbetændelse, leverskade
Hjertesvigt, sygdom i hjertemuskulaturen
Påvirkning af nyrerne
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen
Hæmorider, mundtørhed
Tørre øjne.
Ikke almindelige bivirkninger
Høretab
Væskeophobning i hjertesækken
Blodforgiftning.
Sjældne bivirkninger
Lammelse
Betændelseslignende reaktion i lungerne.
Bivirkninger med ukendt hyppighed
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, anafylaktisk shock - en akut alvorlig allergisk tilstand
Væskeophobning i hjernen
Blødning i nethinden, hævelse inde i øjet ved synsnerven.
Vær opmærksom på
Kontakt Kræftafdelingen, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:
Tegn på infektion som f.eks. kulderystelser, feber, svie ved vandladning, hoste eller synkesmerter
Diarré, der varer i mere end 24 timer
Hoste
Besvær med at trække vejret
Brystsmerter.
Hvis du tager naturmedicin, kosttilskud eller anden medicin end den, der er ordineret på Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller det. Dette skyldes, at det kan have betydning for effekten af den behandling, du får på Kræftafdelingen.
Hvis du kommer i kontakt med en læge uden for Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller, hvilken behandling du er i gang med på Kræftafdelingen.
Hvis du eller din partner kan blive gravid, skal I anvende et sikkert svangerskabsforebyggende middel såsom spiral, p-piller, p-stav, p-plaster, p-ring eller p-sprøjte under behandlingen og i 7 måneder efter behandlingens ophør.
Kvinder, der ammer, skal ophøre med dette for at beskytte barnet.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.