Vi håber, at behandlingen vil lindre dine eventuelle symptomer eller holde udviklingen af sygdommen i ro i kortere eller længere tid.
Behandlingen vil ophøre, hvis undersøgelser viser, at den ikke har tilstrækkelig effekt, hvis du får uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe behandlingen.
En serie forløber således:
Dag 1: Relatlimab + nivolumab (to stoffer samlet i ét præparat)
Før og under behandlingen vil vi med regelmæssige mellemrum foretage undersøgelser for at kontrollere eventuelle bivirkninger, og du vil eventuelt blive skannet, for at vi kan vurdere behandlingens effekt på sygdommen.
Medicinen gives i en blodåre
Behandlingen vil almindeligvis foregå ambulant, så du kan tage hjem, samme dag som du har fået behandlingen.
Risici og bivirkninger
Behandlingen påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan forekomme bivirkninger.
Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men vi kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt her.
Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige, i værste fald være livstruende.
Der findes medicin, der kan afhjælpe eller mindske generne fra flere af bivirkningerne. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om de bivirkninger, du har. Det kan du enten gøre, når du kommer til behandling, eller ved at ringe til os forinden.
Meget almindelige bivirkninger
Blodmangel, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Nedsat stofskifte
Mavesmerter
For lidt calcium i blodet, for lidt kalium i blodet, for lidt natrium i blodet, for meget kalium i blodet, forhøjet calcium i blodet
Ledsmerter
Urinvejsinfektion
Åndenød
Diarré, forstoppelse, kvalme, opkastning
Feber, træthed
Forhøjet kreatinin i blodet
Nedsat appetit
Muskel- og ledsmerter
Hovedpine
Hoste
Hudkløe, hududslæt, ændret farve i huden.
Almindelige bivirkninger
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Hjertebetændelse
Betændelsestilstand i hypofysen, forhøjet stofskifte
Sløret syn, årehindebetændelse i øjet
Betændelse i bugspytkirtlen, mundbetændelse, tyktarmsbetændelse
Leverbetændelse
Reaktioner og ubehag under infusionen eller injektionen
Forhøjet urinsyre i blodet, leverpåvirkning
Diabetes, dårligt fungerende binyrebark, for meget natrium i blodet, lavt blodsukker, væskemangel
Ledbetændelse, muskelkramper, muskelsvaghed
Nervebetændelse fx på arme og ben, svimmelhed
Forvirring
Nyresvigt
Betændelseslignende reaktion i lungerne
Hududslæt med rødlige fortykninger af huden, hårtab, overfølsomhed over for sollys
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, årebetændelse
Betændelse i skjoldbruskkirtel
Tørre øjne, tåreflåd
Betændelse i mavens slimhinde, mundtørhed, smagsforstyrrelser, synkebesvær
Kulderystelser
Influenzalignende symptomer, luftvejsinfektion
Forhøjet galdefarvestof, forhøjet mængde af troponin i blodet kan være tegn på skadet hjertemuskel, påvirkning af bugspytkirtlen, vægttab
Skum i urinen
Tilstoppet næse
Tør hud.
Ikke almindelige bivirkninger
Væskeophobning i hjertesækken
Nedsat funktion af kønskirtlerne, nedsat udskillelse af hormoner fra hypofysen
Hjernebetændelse, nervebetændelse, nerveforstyrrelser - fx føleforstyrrelser og lammelser i arme og ben
Nyrebetændelse
Astma
Betændelse i hårsæk, hududslæt med blæredannelse
Røde øjne
Spiserørskatar
Nældefeber
Sædcellemangel.
Sjældent kan der forekomme mangel på fordøjelsesenzymer fremstillet af bugspytkirtlen, og det er set med ukendt hyppighed tilfælde af cøliaki (med mavesmerter, diarre og oppustethed efter indtagelse af glutenholdige fødevarer).
Vær opmærksom på
Kontakt Kræftafdelingen, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:
Diarré, der varer i mere end 24 timer
Hovedpine, der varer mere end 24 timer
Udtalt træthed
Besvær med at trække vejret
Ondt i øjnene eller synsforstyrrelser.
Hvis du tager naturmedicin, kosttilskud eller anden medicin end den, der er ordineret på Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller det. Dette skyldes, at det kan have betydning for effekten af den behandling, du får på Kræftafdelingen.
Hvis du kommer i kontakt med en læge uden for Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller, hvilken behandling du er i gang med på Kræftafdelingen.
Hvis du eller din partner kan blive gravid, skal I anvende et sikkert svangerskabsforebyggende middel såsom spiral, p-piller, p-stav, p-plaster, p-ring eller p-sprøjte under behandlingen og i 7 måneder efter behandlingens ophør.
Kvinder, der ammer, skal ophøre med dette for at beskytte barnet.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.