Den planlagte behandlingsvarighed er ca. 3 måneder.
Behandlingen vil ophøre, hvis undersøgelser viser, at den ikke har tilstrækkelig effekt, hvis du får uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe behandlingen.
En serie forløber således:
Dag 1: Carboplatin og etoposid.
Dag 2-3: Etoposid.
Medicinen gives i en blodåre
Behandlingen vil almindeligvis foregå ambulant, så du kan tage hjem, samme dag som du har fået behandlingen.
Samtidig med den medicinske behandling skal du have strålebehandling mod lungesvulsten.
Derudover skal du efter afsluttet kemoterapi have strålebehandling mod hjernen.
Du vil modtage yderligere information om strålebehandlingen i stråleterapiafsnittet.
Før og under behandlingen vil vi med regelmæssige mellemrum foretage undersøgelser for at kontrollere eventuelle bivirkninger, og du vil eventuelt blive skannet, for at vi kan vurdere behandlingens effekt på sygdommen.
Risici og bivirkninger
Du kan få bivirkninger til behandlingen
Behandlingen påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan forekomme bivirkninger.
Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men vi kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt her.
Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige, i værste fald være livstruende.
Der findes medicin, der kan afhjælpe eller mindske generne fra flere af bivirkningerne. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om de bivirkninger, du har. Det kan du enten gøre, når du kommer til behandling, eller ved at ringe til os forinden.
Meget almindelige bivirkninger
Kvalme, mavesmerter, opkastning
Forhøjet urinstof i blodet, forstyrrelse i saltbalancen, leverpåvirkning
Høretab
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer
Påvirkning af nyrerne
Kraftesløshed
Muskelsmerter.
Almindelige bivirkninger
Allergiske reaktioner, anafylaktisk shock - en akut alvorlig allergisk tilstand
Hudkløe, hududslæt, hårtab, rødme
Ledsmerter
Blødning
Lungesygdom, muskelsammentrækninger i luftrørene
Nervebetændelse fx på arme og ben, påvirkning af hjernen, svækkede reflekser, ændring i hudens følesans
Forhøjet galdefarvestof, forhøjet kreatinin i blodet, forhøjet urinsyre i blodet
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
For lidt natrium i blodet
Dårligt fungerende lever
Betændelse i synsnerven.
Meget sjældne bivirkninger
Akut nyresvigt
Hjerterytmeforstyrrelser
Arvæv i lungerne
Blodforgiftning.
Bivirkninger med ukendt hyppighed
Væskemangel
Blodmangel
Betændelse i bugspytkirtlen
Lungebetændelse
Påvirkning af hjernens funktion
Tilstopning af leverens vener.
Den allergiske reaktion kan i sjældne tilfælde være voldsom og medføre lavt blodtryk, besværet vejrtrækning og forstyrrelser i hjertets rytme.
Meget almindelige bivirkninger
Forstoppelse, kvalme, mavesmerter, opkastning
Hårtab, ændret farve i huden
Blodmangel, påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Leverskade
Feber, kraftesløshed, kulderystelser
Forhøjet galdefarvestof, leverpåvirkning
Nedsat appetit.
Almindelige bivirkninger
Anafylaktisk shock - en akut alvorlig allergisk tilstand, nældefeber
Blodprop i hjertet, hjerterytmeforstyrrelser
Forhøjet blodtryk, årebetændelse
Infektioner
Leukæmi
Betændelse i slimhinder, svimmelhed
Diarré
Hudkløe, hududslæt.
Ikke almindelige bivirkninger
Blødning
Nervebetændelse fx på arme og ben.
Sjældne bivirkninger
Betændelse i synsnerven, forbigående blindhed
Arvæv i lungerne, lungebetændelse
Kramper
Blodforgiftning
Søvnighed
Alvorlig hudreaktion
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Bivirkninger med ukendt hyppighed
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
Muskelsammentrækninger i luftrørene
Nedsat evne til at få børn.
Vær opmærksom på
Kontakt Kræftafdelingen, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:
Tegn på infektion som f.eks. kulderystelser, feber, svie ved vandladning, hoste eller synkesmerter
Blødning som f.eks. næseblod, blå mærker og røde prikker i huden
Vedvarende kvalme og opkastning.
Diarré, der varer mere end 24 timer
Hvis du tager naturmedicin, kosttilskud eller anden medicin end den, der er ordineret på Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller det. Dette skyldes, at det kan have betydning for effekten af den behandling, du får på Kræftafdelingen.
Hvis du kommer i kontakt med en læge uden for Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller, hvilken behandling du er i gang med på Kræftafdelingen.
Hvis du eller din partner kan blive gravid, skal I anvende et sikkert svangerskabsforebyggende middel såsom spiral, p-piller, p-stav, p-plaster, p-ring eller p-sprøjte under behandlingen og i 7 måneder efter behandlingens ophør.
Kvinder, der ammer, skal ophøre med dette for at beskytte barnet.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.