Vi håber, at behandlingen vil lindre dine eventuelle symptomer eller holde udviklingen af sygdommen i ro i kortere eller længere tid.
Behandlingen vil ophøre, hvis undersøgelser viser, at den ikke har tilstrækkelig effekt, hvis du får uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe behandlingen.
En serie forløber således:
Dag 1: Irinotecan
Dag 1-14: Tegafur komb. (kapsler).
Før og under behandlingen vil vi med regelmæssige mellemrum foretage undersøgelser for at kontrollere eventuelle bivirkninger, og du vil eventuelt blive skannet, for at vi kan vurdere behandlingens effekt på sygdommen.
Behandlingen med irinotecan gives i en blodåre i armen. Det vil almindeligvis foregå ambulant, så du kan tage hjem, samme dag som du har fået behandlingen.
Du får udleveret tegafur komb.-kapsler via Kræftafdelingen ved start på hver serie
Medbring al ubrugt medicin ved næste besøg på Kræftafdelingen
Du må ikke knuse eller dele medicinen.
Det vil sige mindst 1 time før du planlægger at spise eller 1 time efter du har spist.
Hvis du glemmer at tage en dosis eller kaster op, skal du ikke tage en ny dosis, men blot tage den næste dosis som planlagt.
Hvis du har taget mere medicin, end lægen har foreskrevet, skal du straks kontakte Kræftafdelingen.
Risici og bivirkninger
Du kan få bivirkninger til behandlingen
Behandlingen påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan forekomme bivirkninger.
Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men vi kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt her.
Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige, i værste fald være livstruende.
Der findes medicin, der kan afhjælpe eller mindske generne fra flere af bivirkningerne. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om de bivirkninger, du har. Det kan du enten gøre, når du kommer til behandling, eller ved at ringe til os forinden.
Meget almindelige bivirkninger
Hårtab
Blodmangel, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Væskemangel
Åndenød
Infektioner
Diarré, kvalme, opkastning
Feber.
Almindelige bivirkninger
Mavesmerter, øget spytdannelse
Synsforstyrrelser, tåreflåd, øjenbetændelse
Afslapning af karrenes muskler, lavt blodtryk
Betændelse i slimhinder, kraftesløshed, kulderystelser, svimmelhed
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Forhøjet galdefarvestof, forhøjet kreatinin i blodet, leverpåvirkning
Nedsat appetit
Høfeber
Øget svedtendens.
Ikke almindelige bivirkninger
Allergiske reaktioner
Blødning i mave-tarmkanalen, forstoppelse, tarmslyng
Lungesygdom
Påvirkning af nyrerne.
Sjældne bivirkninger
Anafylaktisk shock - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Meget almindelige bivirkninger
Blodmangel, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Nervebetændelse fx på arme og ben
Anoreksi - nervøs spisevægring
Diarré, forstoppelse, kvalme, opkastning
Kraftesløshed, træthed.
Almindelige bivirkninger
Høretab
Synsforstyrrelser, sår på hornhinden, øjenbetændelse
Blødning i mave-tarmkanalen, mavesmerter, mundbetændelse
Betændelse i slimhinder
For lidt calcium i blodet, for lidt kalium i blodet, for lidt natrium i blodet, for meget kalium i blodet, væskemangel
Svimmelhed
Nyresvigt
Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder, hårtab
Forhøjet blodtryk, lavt blodtryk, væskeophobning i fx arme og ben
Tåreflåd
Betændelse i mavens slimhinde, fordøjelsesbesvær, hikke, luft fra tarmen, mundtørhed, smagsforstyrrelser, synkebesvær
Feber, kulderystelser
Forhøjet galdefarvestof, forhøjet urinstof i blodet, vægttab
Muskel- og ledsmerter
Hovedpine
Søvnforstyrrelser, søvnløshed
Næseblod
Hudkløe, hududslæt, tør hud, ændret farve i huden.
Ikke almindelige bivirkninger
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, forhøjet antal blodplader, forhøjet antal hvide blodlegemer, højt indhold af immunglobulin i blodet
Blodprop i hjertet, hjertekrampe, hjerterytmeforstyrrelser, hjertesvigt, væskeansamling omkring hjertet
Allergisk reaktion i øjet
Blødning i bughulen, herpesinfektion i munden, hul på tarmen, sår omkring endetarmsåbningen, tarmslyng, væskeansamling i bughulen
Balanceforstyrrelser, samtidig svigt af to eller flere organer, smerter
Overfølsomhed, væskeophobning i ansigtet
Blodforgiftning, infektioner, svampeinfektion
Blødning
Hæmning af blodets evne til at størkne, leverpåvirkning, nedsat antal hvide blodlegemer, øget blødningstendens, øgning af blodets evne til at størkne
Anfald af urinsyregigt, for meget fedt i blodet, forhøjet blodsukker
Knoglesmerter, kramper, ledsmerter, muskelkramper, rygsmerter, smerter i arme og ben
Tendens til blødning fra svulsten
Bevidsthedstab, lammelse i den ene ansigts- og kropshalvdel, muskelsvækkelse, nervebetændelse, påvirkning af hjernen, rysten, talebesvær
Akut nyreskade, blod i urinen, blødning fra binyrerne, nedsat urinproduktion, nyrebækkenbetændelse
Rejsningsproblemer
Lungebetændelse, åndenød
Alvorlig hudreaktion, betændelse i hårsæk, småblødninger i hud og slimhinder
Besvimelsesanfald, blodansamling, blodprop, blodprop i de dybe vener, blodprop i lungerne, blodpropper, blodtryksfald når man rejser sig, blødning i lungerne, hjerneblødning/blodprop i hjernen, hævelser pga. væskeophobning i kroppen, kredsløbsshock pga. blodforgiftning, kredsløbsshock pga. for lille væskevolumen i blodbanen, årebetændelse
Hjertebanken, hurtig puls
Øregener
Indsunkne øjne, pigmentforandringer og misfarvning af huden på øjenlåget
Betændelse i læben, betændelse i mave-tarmkanalen, hæmorider, hævede læber, spiserørskatar, sure opstød, tandkødsbetændelse, øget spytdannelse
Brændende fornemmelse, utilpashed
Infektion i neglene, luftvejsinfektion
Forhøjet kreatinin i blodet, vægtøgning
Hævede led, nakkesmerter
Rastløshed
Brystsmerter, nedsat sexlyst, ubehag i brystvorterne
Allergiske hudreaktioner, pigmentforandringer og misfarvning af huden, rødme, øget svedtendens
Forbigående symptomer pga. iltmangel i hjernen, hedeture, øget blodophobning i en del af kroppen.
Sjældne bivirkninger
Blødning og tilstopning af karrene pga. blodprop
Betændelse i bugspytkirtlen
Alvorlig leversvigt, leverbetændelse
Nedbrydning af muskelvæv
Hjernebetændelse
Lungesygdom
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, overfølsomhed over for sollys
Manglende lugtesans
Forandringer af neglene.
Vær opmærksom på
Kontakt Kræftafdelingen, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:
Tegn på infektion som f.eks. kulderystelser, feber, svie ved vandladning, hoste eller synkesmerter
Diarré
Rødme, vabler, hudafskalning eller smerter fra hænder og fødder.
Hvis du tager naturmedicin, kosttilskud eller anden medicin end den, der er ordineret på Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller det. Dette skyldes, at det kan have betydning for effekten af den behandling, du får på Kræftafdelingen.
Hvis du kommer i kontakt med en læge uden for Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller, hvilken behandling du er i gang med på Kræftafdelingen.
Hvis du eller din partner kan blive gravid, skal I anvende et sikkert svangerskabsforebyggende middel såsom spiral, p-piller, p-stav, p-plaster, p-ring eller p-sprøjte under behandlingen og i 7 måneder efter behandlingens ophør.
Kvinder, der ammer, skal ophøre med dette for at beskytte barnet.
Opbevar medicinen utilgængeligt for børn
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.