Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen.

Læs også patientvejledningen om medicinsk kræftbehandling via www.medicinsk-kraeftbehandling.auh.dk.


Om behandlingen

Medbring al ubrugt medicin ved næste besøg på Kræftafdelingen

Du må ikke indtage grapefrugt eller grapefrugtjuice i behandlingsperioden med denne medicin

Hvis du kaster op, skal du IKKE tage en ny dosis


Risici og bivirkninger

Du kan få bivirkninger til behandlingen

Behandlingen påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan forekomme bivirkninger.

Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men vi kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt her.

Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige, i værste fald være livstruende.

Der findes medicin, der kan afhjælpe eller mindske generne fra flere af bivirkningerne. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om de bivirkninger, du har. Det kan du enten gøre, når du kommer til behandling, eller ved at ringe til os forinden.


Vær opmærksom på

Kontakt Kræftafdelingen, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:

  • Diarré, der varer i mere end 24 timer.
  • Åndenød
  • Synsproblemer
  • Alvorligt udslæt på hænder og fødder
  • Du får feber over 38,5°.

Anvend prævention indtil 30 dage efter endt behandling med encorafenib

Hvis der er mulighed for, at du eller din partner kan blive gravid, skal I anvende sikker prævention såsom kondom, mens du er i behandling og i 30 dage efter behandlingens afslutning.

Encorafenib kan nedsætte virkningen af hormonel prævention, og derfor anses spiral, p-piller, p-stav, p-plaster, p-ring og p-sprøjte ikke for at være tilstrækkelig effektiv, mens der behandles med disse stoffer. Hvis det ikke er muligt at undgå hormonel prævention, skal der derfor også bruges kondom samtidig.

Opbevar medicinen ved stuetemperatur og utilgængeligt for børn


Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.

Se evt. vores kontaktoplysninger på hjemmesiden

 

Gå direkte til

Direkte link til denne side: www.auh.dk/981554

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.