Medicinen skal mindske kræftknudens størrelse, så det bliver muligt at fjerne den ved operation
Serie 1-4 ser således ud:
Dag 1-2: Behandling med cisplatin, doxorubicin og væske, der hører til denne behandling
Dag 22 og 4-5 dage derefter: Behandling med methrotrexat
Dag 29 og 4-5 dage derefter: Behandling med methrotrexat
Serie 5-6 ser således ud:
Dag 1: Behandling med doxorubicin
Dag 15 og 4-5 dage derefter: Behandling med methrotrexat
Dag 22 og 4-5 dage derefter: Behandling med methrotrexat
Behandlingen vil ophøre, hvis undersøgelser viser, at den ikke har tilstrækkelig effekt, hvis du får uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe behandlingen.
Efter methotrexat gives der væske med salt, indtil methrotrexaten er udskilt. Det er forskellligt fra person til person, hvor lang tid dette tager. Det er mest almindeligt at være indlagt 4-5 dage.
Medicinen og væsken med salte gives i en blodåre
Efter 2 serier er det planlagt, at du skal opereres.
Du får igen behandling efter operationen for at fjerne evt. kræftceller, der har spredt sig i kroppen.
Før og under behandlingen vil vi med regelmæssige mellemrum foretage undersøgelser for at kontrollere eventuelle bivirkninger, og du vil eventuelt blive skannet, for at vi kan vurdere behandlingens effekt på sygdommen.
Risici og bivirkninger
Du kan få bivirkninger til behandlingen
Behandlingen påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan forekomme bivirkninger.
Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men vi kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt her.
Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige, i værste fald være livstruende.
Der findes medicin, der kan afhjælpe eller mindske generne fra flere af bivirkningerne. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om de bivirkninger, du har. Det kan du enten gøre, når du kommer til behandling, eller ved at ringe til os forinden.
Meget almindelige bivirkninger
Blodmangel, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Forhøjet urinsyre i blodet
For lidt natrium i blodet, nedsat appetit
Høretab, midlertidige skader på det indre øre, tinnitus
Lammelse, lammelse i den ene ansigts- og kropshalvdel, påvirkning af hjernen
Betændelse i bugspytkirtlen, blødning i mave-tarmkanalen
Helvedesild, infektioner
Nedsat antal sædceller i sædvæsken, nedsat evne til at få børn, vandladningsbesvær
Lungebetændelse, væskesamling i lungehinderne
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, hævede lymfeknuder
Svimmelhed
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Karbetændelse.
Sjældne bivirkninger
Ophørt urinproduktion
Knoglebrud
Diabetes
Humørsvingninger, problemer med tankevirksomhed og hukommelse
Arvæv i lungerne, lungesygdom, åndenød
Forstyrrelse i saltbalancen
Overfølsomhed over for sollys, småblødninger i hud og slimhinder
Blødning fra mave-tarmkanalen, hul på tarmen
Leverbetændelse
Blodmangel, lavt indhold af immunglobulin i blodet
Blodpropper, lavt blodtryk
For lidt ilt i blodet, sårhelingsproblemer
Blodforgiftning
Synsforstyrrelser.
Meget sjældne bivirkninger
Betændelse i lymfekirtler
Betændelse i hjernens hinder
Forbigående blindhed
Opkastning af blod, udspiling af tyktarmen
Blod i urinen
Impotens
Nedsat proteinmængde i blodet
Betændelse i hjertets hinder, væskeophobning i hjertesækken
Pludselig død
Tinnitus.
Bivirkninger med ukendt hyppighed
Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer
Nedbrydning af kæbeknoglen
Påvirkning af nervesystemet.
Vær opmærksom på
Kontakt Kræftafdelingen, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:
Tegn på infektion som f.eks. kulderystelser, feber, svie ved vandladning, hoste eller synkesmerter
Vedvarende kvalme og opkastning
Unormal og svær træthed eller svækkelse, evt. ledsaget af svimmelhed, muskelkramper, kvalme og søvnløshed
Blødning som f.eks. næseblod, blå mærker og røde prikker i huden
Pludseligt opstående smerter i brystet
Så svær irritation af mundslimhinden, at du får vanskeligt ved at spise og drikke
Diarré, der varer i mere end 24 timer.
Hvis du tager naturmedicin, kosttilskud eller anden medicin end den, der er ordineret på Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller det. Dette skyldes, at det kan have betydning for effekten af den behandling, du får på Kræftafdelingen.
Hvis du kommer i kontakt med en læge uden for Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller, hvilken behandling du er i gang med på Kræftafdelingen.
Hvis du eller din partner kan blive gravid, skal I anvende et sikkert svangerskabsforebyggende middel såsom spiral, p-piller, p-stav, p-plaster, p-ring eller p-sprøjte under behandlingen og i 7 måneder efter behandlingens ophør.
Kvinder, der ammer, skal ophøre med dette for at beskytte barnet.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.