Vi håber, at behandlingen vil lindre dine eventuelle symptomer eller holde udviklingen af sygdommen i ro i kortere eller længere tid.
Behandlingen vil ophøre, hvis undersøgelser viser, at den ikke har tilstrækkelig effekt, hvis du får uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe behandlingen.
Medicinen gives i en blodåre
Behandlingen vil almindeligvis foregå ambulant, så du kan tage hjem, samme dag som du har fået behandlingen.
Før og under behandlingen vil vi med regelmæssige mellemrum foretage undersøgelser for at kontrollere eventuelle bivirkninger, og du vil eventuelt blive skannet, for at vi kan vurdere behandlingens effekt på sygdommen.
Risici og bivirkninger
Du kan få bivirkninger til behandlingen
Behandlingen påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan forekomme bivirkninger.
Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men vi kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt her.
Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige, i værste fald være livstruende.
Der findes medicin, der kan afhjælpe eller mindske generne fra flere af bivirkningerne. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om de bivirkninger, du har. Det kan du enten gøre, når du kommer til behandling, eller ved at ringe til os forinden.
Meget almindelige bivirkninger
Blodmangel
Nedsat stofstifte
Diarré
Forstoppelse
Kvalme
Mavesmerter
Opkastning
Feber
Kraftesløshed
Kulderystelser
Svimmelhed
Træthed
Reaktioner og ubehag under infusionen
Vægttab
Nedsat appetit
Ledsmerter
Muskelsmerter
Rygsmerter
Hovedpine
Hoste
Åndenød
Forhøjet blodtryk
Væskeophobning i fx arme og ben.
Almindelige bivirkninger
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Forhøjet stofskifte, Forstyrrelse af skjoldbruskkirtlens funktion
Mundtørhed
Tarmbetændelse
Tyktarmsbetændelse
Influenzalignende symptomer
Forhøjet kreatinin i blodet
Leverpåvirkning
Påvirkning af bugspytkirtlen
For lidt natrium i blodet
Forhøjet blodsukker
Nervebetændelse fx på arme og ben
Betændelseslignende reaktion i lungerne
Hudkløe
Hududslæt
Plettet udslæt med fortykkelse af huden
Tør hud
Lavt blodtryk.
Ikke almindelige bivirkninger
Hjertebetændelse
Nedsat udskillelse af hormoner fra hypofysen
Tarmslyng
Leverbetændelse
Alvorlig betændelsesreaktion i kroppen
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
Leddegigt
Overfølsomhedsreaktioner
Psoriasis
Diabetes
Dårligt fungerende binyrebark
Muskelbetændelse
Muskelsvækkelse
Nyrebetændelse
Nyresvigt
Alvorlig hudreaktion
Betændelse i huden
Eksem
Rødme.
Sjældne bivirkninger
Årehindebetændelse i øjet
Betændelse i bugspytkirtlen
Dårligt fungerende lever
Ledbetændelse
Nerveforstyrrelser - fx føleforstyrrelser og lammelser i arme og ben
Betændelsestilstand i nyrerne
Lungesygdom
Småblødninger i hud og slimhinder.
Der er risiko for en allergisk reaktion i forbindelse med behandlingen med avelumab.
Du vil til de første behandlinger få medicin for at mindske risikoen for en allergisk reaktion. Ved de efterfølgende behandlinger vil du få medicin, hvis der er behov for dette.
Den allergiske reaktion kan i sjældne tilfælde være voldsom og medføre lavt blodtryk, besværet vejrtrækning og forstyrrelser i hjertets rytme.
Vær opmærksom på
Kontakt Kræftafdelingen, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:
Diarré, der varer i mere end 24 timer
Hovedpine, der varer mere end 24 timer
Udtalt træthed
Besvær med at trække vejret
Ondt i øjnene eller synsforstyrrelser
Udtalt eksem eller hudforandring
Hvis du tager naturmedicin, kosttilskud eller anden medicin end den, der er ordineret på Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller det. Dette skyldes, at det kan have betydning for effekten af den behandling, du får på Kræftafdelingen.
Hvis du kommer i kontakt med en læge uden for Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller, hvilken behandling du er i gang med på Kræftafdelingen.
Hvis du eller din partner kan blive gravid, skal I anvende et sikkert svangerskabsforebyggende middel såsom spiral, p-piller, p-stav, p-plaster, p-ring eller p-sprøjte under behandlingen og i 7 måneder efter behandlingens ophør.
Kvinder, der ammer, skal ophøre med dette for at beskytte barnet.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.