Vi håber, at behandlingen vil lindre dine eventuelle symptomer eller holde udviklingen af sygdommen i ro i kortere eller længere tid.
Behandlingen vil ophøre, hvis undersøgelser viser, at den ikke har tilstrækkelig effekt, hvis du får uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe behandlingen.
En serie forløber således:
Dag 1: Gemcitabin og carboplatin
Dag 8: Gemcitabin
Medicinen gives i en blodåre
Behandlingen vil almindeligvis foregå ambulant, så du kan tage hjem, samme dag som du har fået behandlingen.
Før og under behandlingen vil vi med regelmæssige mellemrum foretage undersøgelser for at kontrollere eventuelle bivirkninger, og du vil eventuelt blive skannet, for at vi kan vurdere behandlingens effekt på sygdommen.
Risici og bivirkninger
Du kan få bivirkninger til behandlingen
Behandlingen påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan forekomme bivirkninger.
Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men vi kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt her.
Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige, i værste fald være livstruende.
Der findes medicin, der kan afhjælpe eller mindske generne fra flere af bivirkningerne. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om de bivirkninger, du har. Det kan du enten gøre, når du kommer til behandling, eller ved at ringe til os forinden.
Meget almindelige bivirkninger
Kvalme, mavesmerter, opkastning
Forhøjet urinstof i blodet, forstyrrelse i saltbalancen, leverpåvirkning
Høretab
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer
Påvirkning af nyrerne
Kraftesløshed
Muskelsmerter.
Almindelige bivirkninger
Allergiske reaktioner, anafylaktisk shock - en akut alvorlig allergisk tilstand
Hudkløe, hududslæt, hårtab, rødme
Ledsmerter
Blødning
Lungesygdom, muskelsammentrækninger i luftrørene
Nervebetændelse fx på arme og ben, påvirkning af hjernen, svækkede reflekser, ændring i hudens følesans
Forhøjet galdefarvestof, forhøjet kreatinin i blodet, forhøjet urinsyre i blodet
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
For lidt natrium i blodet
Dårligt fungerende lever
Betændelse i synsnerven.
Meget sjældne bivirkninger
Akut nyresvigt
Hjerterytmeforstyrrelser
Arvæv i lungerne
Blodforgiftning.
Bivirkninger med ukendt hyppighed
Væskemangel
Blodmangel
Betændelse i bugspytkirtlen
Lungebetændelse
Påvirkning af hjernens funktion
Tilstopning af leverens vener.
Den allergiske reaktion kan i sjældne tilfælde være voldsom og medføre lavt blodtryk, besværet vejrtrækning og forstyrrelser i hjertets rytme.
Meget almindelige bivirkninger
Hudkløe, hududslæt, hårtab
Blodmangel, påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
Åndenød
Blod i urinen, skum i urinen
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen
Leverpåvirkning
Influenzalignende symptomer
Kvalme, opkastning.
Almindelige bivirkninger
Muskelsmerter, rygsmerter
Søvnighed, søvnløshed
Diarré, forstoppelse, mundbetændelse, sår i munden
Forhøjet galdefarvestof
Hoste, høfeber
Hovedpine
Kraftesløshed
Nedsat appetit
Øget svedtendens.
Ikke almindelige bivirkninger
Hjerterytmeforstyrrelser
Lungebetændelse, muskelsammentrækninger i luftrørene
Hjerneblødning/blodprop i hjernen
Leverskade
Nyresvigt.
Sjældne bivirkninger
Vejrtrækningsbesvær, væske i lungerne
Alvorlige hudreaktioner
Lavt blodtryk
Blodprop i hjertet.
Meget sjældne bivirkninger
Alvorlig hudreaktion, anafylaktisk shock - en akut alvorlig allergisk tilstand
Tyktarmsbetændelse
Påvirkning af hjernens funktion
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Blodpropper og blødning i de små kar.
Bivirkninger med ukendt hyppighed
Blodforgiftning.
Vær opmærksom på
Kontakt Kræftafdelingen, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:
Tegn på infektion som f.eks. kulderystelser, feber, svie ved vandladning, hoste eller synkesmerter
Blødning som f.eks. næseblod, blå mærker og røde prikker i huden
Vedvarende kvalme og opkastning
Diarré, der varer i mere end 24 timer
Besvær med at trække vejret.
Hvis du tager naturmedicin, kosttilskud eller anden medicin end den, der er ordineret på Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller det. Dette skyldes, at det kan have betydning for effekten af den behandling, du får på Kræftafdelingen.
Hvis du kommer i kontakt med en læge uden for Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller, hvilken behandling du er i gang med på Kræftafdelingen.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.