Nyrekateter (nefrostomikateter) - anlæggelse, forbindsskift og skylning

• Fjern aldrig et kateter, der ikke fungerer, fordi det delvis er gledet ud eller knækket

• Kateterkanalen lukker hurtigt til, men hvis kanalen er intakt, kan et nyt kateter ofte anlægges uden større gener

• Knæk på kateter/slange
• Snoning af kateter
• At kateteret er gledet ud eller ikke sidder rigtigt
• Tilstoppet kateter (blod, pus, kalk)
• Lukket trevejshane
• Forbindingen er for stram
• At du har drukket mindre end du plejer

Hjemmesygeplejersken kan hjælpe med at få kateteret til at fungere.

Vis denne vejledning til hjemmesygeplejersken.

• Trevejshane sprittes af med spritswabs med klorhexidin 0,5%
• Via trevejshane trækkes forsigtigt tilbage på kateteret med en 5 ml sprøjte til der kommer urin, små blodklumper eller luft retur
• Herefter skylles der 1-5 ml sterilt saltvand på trevejshanen
• Hvis skyllevæsken ikke kommer retur, aspireres forsigtigt med sprøjten
• Er der ingen trevejshane, skilles nyrekateteret ved det farvede mellemstykke og 5 ml sprøjte sættes på. Det er tættere på indstiksstedet, og kateteret er nemmere at få i gang igen. Skal der skylles ofte, skal der sættes trevejshane på
• Der må ikke skylles med "knækflaske/harmonika-flaske"
• Brug en spritswabs med klorhexidin 0,5% til rengøring inden kateteret samles igen

Hvis kateteret fortsat ikke fungerer, kontaktes Kræftafdelingen.

• Kateteret er gledet helt eller delvist ud
• Du føler dig utilpas med feber, mavesmerter eller svie ved vandladningen
• Du har mange smerter i øverste del af lænden - ud mod siden
• Der er store mængder blod i urinen i urinposen (let rødlig urin er normalt lige efter, at du har fået anlagt kateter)
• Der slet ikke kommer noget urin ud i posen

I nogle tilfælde skal der tages en blodprøve inden anlæggelsen. Lægen vil informere dig om dette.

Hvis du tager blodfortyndende medicin, er det muligt, at du skal holde pause med denne før nyrekateteret anlægges. Lægen vil informere dig om, hvornår du skal holde pause, og hvornår du skal starte op med den blodfortyndende medicin igen.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler, da anlæggelsen af kateteret bliver aflyst, hvis du ikke overholder disse.

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød de sidste 4 timer før dit mødetidspunkt
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen. Hvis du har sukkersyge, skal du drikke vand i stedet for sød saftevand
• De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Vi anbefaler, at du heller ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi

Hvis det er din højre nyre der skal have kateter, skal du ligge på ryggen med skråpude under din højre skulder og højre balle.

Hvis det er din venstre nyre der skal have kateter, skal du ligge på maven med skråpude under din venstre side af maven og hofte.

Når du ankommer på Røntgen og Skanning, vil du blive modtaget af personalet, som fortæller dig om og forbereder dig til anlæggelsen af nyrekateteret.

Anlæggelsen foregår sterilt, derfor har personalet hue, mundbind, handsker og kittel på for at beskytte dig mod infektion. Din hud desinficeres i det område kateteret skal anlægges, hvorefter du får lagt steril afdækning på.

Lægen giver dig lokalbedøvelse. Herefter føres nyrekateteret ind i nyrebækkenet via en nål og en meget tynd metaltråd. Når kateteret er placeret i nyren, får du kontrast i kateteret for at kontrollere, om kateteret ligger korrekt. For enden af nyrekateteret tilkobles en urinpose, og du får en forbinding over kateteret.

I nogle tilfælde kan du mærke:

• Lokalbedøvelsen kan svie og spænde når den sprøjtes ind, men kun kortvarigt. Kun smertesansen er bedøvet, ikke følesansen. Du kan derfor mærke at vi rører ved dig, men det gør ikke ondt
• Når der bliver sprøjtet kontrast ind i kateteret, kan du få trykkende fornemmelse i ryggen
• Den måde du skal ligge på er ikke altid komfortabel, men vi gør vort bedste i samråd med dig

Du kan i reglen genoptage dit arbejde dagen efter indgrebet.

Det er normalt at have lidt blod i urinen i op til en uge efter indgrebet.

Vi anbefaler, at du drikker ca. 2-2½ liter væske, så længe du har blod i urinen, så urinvejene skylles godt igennem.

Det er vigtigt at følge vejledningen i forhold til plejen, da bakterier omkring katetrets indstikssted kan føres ind i blodbanen. Dette kan medføre infektioner, og man kan være nødt til at fjerne kateteret.

• Når kateteret anlægges, giver vi hjemmesygeplejersken i din kommune besked om, at du har behov for at få skiftet forbinding
• Herefter aftaler du selv, om de skal komme hjem til dig, eller om du kan komme i et Sundhedscenter til skift af forbinding
• Forbinding skiftes x 1 ugentligt, men også hvis der er fugtig, har løsnet sig eller er uren.
  Især i starten efter anlæggelsen kan det sive fra indstiksstedet. Derfor kan det være nødvendigt at skifte forbindingen oftere

Du får udleveret materialer til første forbindsskift fra Kræftafdelingen, derefter sørger hjemmesygeplejersken for forbindsstoffer.

Urinposer til dag og nat får du fra Kræftafdelingen. Du får dem udleveret ved et planlagt fremmøde i Kræftafdelingen, eller du kan ringe til Kræftafdelingen og aftale tid for afhentning.

• 2 par rene handsker
• 3 spritswabs med klorhexidin 0,5%
• 2 pakker med sterile gazestykker 10 x 10 cm
• 2 stk. gennemsigtig vandtæt forbinding med pads 9 x 15 cm
• 1 stk. tapefixering til at holde kateterslangen på plads
• 1 urinpose
• 1 benpose

Udover en forbinding over indstiksstedet er det vigtigt, at kateteret er sat ordentligt fast. Dette kan gøres med en tapefixering, som sikrer, at kateterslangen holdes på plads for at undgå træk/knæk på kateteret. Benposen sikrer også, at dagposen sidder godt fast.

• Benposen kan sættes på den modsatte side af indstiksstedet – dvs. kateteret sættes fast liggende skråt hen over maven. Kateteret må ikke sidde for stramt fra indstiksstedet på huden og hen over maven
• Når kateteret sidder på den måde, kommer hoften fri, så kateteret ikke gnaver og undertøj og bukser kan sidde, hvor de plejer

• Kateteret er sat til et mellemstykke evt. med trevejshane. Dette mellemstykke passer til en dagpose
• Kateteret til dagposen kan afkortes i passende længde. Der skal bruges en ren saks
• Dagposen sættes i benpose eller knappes på lårfikseringsbånd. Det giver fuld bevægelighed og sikkerhed. Både benpose og fikseringsbånd kan vaskes i håndvarmt vand eller i vaskemaskine på 30-40 grader
• Til natten kobles en pose med lang slange direkte på dagposen. Dette for at bryde det lukkede system mindst muligt (af hensyn til infektionsrisikoen)
• Natposen tømmes dagligt og hætte sættes på

I nogle tilfælde skal det skiftes oftere. Skiftning af kateteret foregår ambulant.

Ja, forbindingen over kateteret er vandtæt. Kontroller, at den slutter tæt før du går i bad.

Ja, i de fleste tilfælde. Men undgå træk, vrid og knæk i kateteret.