7318 Information om behandling med sotorasib og panitumumab
Gå direkte til
Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen.
Læs også patientvejledningen om medicinsk kræftbehandling via www.auh.dk/874012.
Om behandlingen
Vi håber, at behandlingen vil lindre dine eventuelle symptomer eller holde udviklingen af sygdommen i ro i kortere eller længere tid.
Behandlingen vil ophøre, hvis undersøgelser viser, at den ikke har tilstrækkelig effekt, hvis du får uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe behandlingen.
En serie forløber således:
Dag 1-28: Sotorasib (tabletter)
Dag 1 og 15: Panitumumab
Før og under behandlingen vil vi med regelmæssige mellemrum foretage undersøgelser for at kontrollere eventuelle bivirkninger, og for at vi kan vurdere behandlingens effekt på sygdommen.
Behandlingen vil almindeligvis foregå ambulant, så du kan tage hjem, samme dag som du har fået behandlingen.
Du får udleveret sotorasib-tabletter via Kræftafdelingen ved start på hver serie
Medbring al ubrugt medicin ved næste besøg på Kræftafdelingen
Du må ikke knuse eller dele medicinen.
Du skal tage medicinen hver dag, og det anbefales, at du tager medicinen på nogenlunde samme tidspunkt hver dag.
Hvis du har problemer med at synke tabletten, kan den opslæmmes i et halvt glas vand (uden brus).
Brug ikke andre væsker.
Knus ikke tabletten.
Sving forsigtigt glasset rundt, indtil tabletten er opslæmmet. Dette kan tage op til 20 minutter.
Drik væsken med det samme.
For at være sikker på, at du har drukket al medicinen, skylles glasset omhyggeligt med et halvt glas vand, som drikkes.
Hvis du glemmer at tage en dosis af medicinen, kan du tage den op til 6 timer efter det sædvanlige tidspunkt for indtagelsen.
Hvis der er gået mere end 6 timer, skal du springe over den glemte dosis den dag.
Næste dag skal du tage din daglige dosis på det sædvanlige tidspunkt.
Hvis du kaster op, skal du IKKE tage en ny dosis
Hvis du har taget mere medicin, end lægen har foreskrevet, skal du straks kontakte Kræftafdelingen.
Risici og bivirkninger
Behandlingen påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan forekomme bivirkninger.
Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men vi kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt her.
Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige, i værste fald være livstruende.
Der findes medicin, der kan afhjælpe eller mindske generne fra flere af bivirkningerne. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om de bivirkninger, du har. Det kan du enten gøre, når du kommer til behandling, eller ved at ringe til os forinden.
Meget almindelige bivirkninger
Diarré
Kvalme
Træthed
Opkastning
Forstoppelse
Mavesmerter
Feber
Ledsmerter
Rygsmerter
Stakåndethed
Hoste
Lavt antal røde blodlegemer (anæmi), som kan medføre, at du føler dig træt og udkørt
Hovedpine.
Almindelige bivirkninger
Høje niveauer af nogle enzymer, herunder enzymer i blodet set i test (forhøjet basisk fosfatase, bilirubin og gammaglutamyltransferase)
Leverskade.
Ikke almindelige bivirkninger
En form for lungebetændelse, som kaldes "interstitiel lungesygdom".
Kulderystelser, feber og åndedrætsbesvær kan opstå i op til et døgn efter infusionen. Hudreaktioner ses hos næsten alle patienter og kan være alvorlige.
Acne, betændelse i huden, hudkløe, hududslæt, hårtab, revner i huden, tør hud
Blodmangel
Øjenbetændelse
Hoste, åndenød
For lidt kalium i blodet, nedsat appetit
Væskeophobning i fx arme og ben
Rygsmerter
Feber, kraftesløshed, træthed
Søvnløshed
Vægttab.
Almindelige bivirkninger
Allergiske reaktioner
Angst
Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder, betændelse i hudens dybere lag, betændelse i hårsæk, forandringer af neglene, rødme, uønsket hårvækst
For lidt calcium i blodet, forhøjet blodsukker, væskemangel
Blodprop i de dybe vener, blodprop i lungerne, forhøjet blodtryk, lavt blodtryk
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
Betændelse i læben, blødning fra endetarmen, fordøjelsesbesvær, mundtørhed, sure opstød
Smerter i arme og ben
Kulderystelser, svimmelhed
Brystsmerter
Næseblod
Hovedpine
Hurtig puls.
Ikke almindelige bivirkninger
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, alvorlig hudreaktion
Lungesygdom, muskelsammentrækninger i luftrørene
Blåfarvning af huden
Kraftig lokalirritation med ødelæggelse af huden
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, reaktioner og ubehag under infusionen
Hornhindebetændelse.
Sjældne bivirkninger
Anafylaktisk shock - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Desuden er forekommet alvorlige, evt. dødelige infektioner, fx blodforgiftning og betændelse i bindevævet omkring musklerne.
Vær opmærksom på
Kontakt Kræftafdelingen, hvis du oplever et eller flere af følgende symptomer:
Hududslæt
Diarré, der varer i mere end 24 timer
Vedvarende kvalme og opkastninger
Besvær med at trække vejret og/eller hoste.
Hvis du tager naturmedicin, kosttilskud eller anden medicin end den, der er ordineret på Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller det. Dette skyldes, at det kan have betydning for effekten af den behandling, du får på Kræftafdelingen.
Hvis du kommer i kontakt med en læge uden for Kræftafdelingen, er det vigtigt, at du fortæller, hvilken behandling du er i gang med på Kræftafdelingen.
Hvis du eller din partner kan blive gravid, skal I anvende et sikkert svangerskabsforebyggende middel såsom spiral, p-piller, p-stav, p-plaster, p-ring eller p-sprøjte under behandlingen og i 7 måneder efter behandlingens ophør.
Kvinder, der ammer, skal ophøre med dette for at beskytte barnet.
Opbevar medicinen utilgængeligt for børn
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.