Ustekinumab er et biologisk lægemiddel til behandling af sygdomme som psoriasis og psoriasisgigt.

Ustekinumab tilbydes til voksne patienter med svær psoriasis, hvor behandling med andre lægemidler er utilstrækkelig eller ikke tåles.


Forbered dig til behandlingen

Du bliver indkaldt til gruppeundervisning - samme dag tages der røntgen af hjerte og lunger samt blodprøver

Vi anbefaler, at du bliver vaccineret mod influenza og lungebetændelse

Du skal have taget en blodprøve til undersøgelse for tuberkulose


Om behandlingen

Du får et forløb i vores specialklinik

Første gang du skal have medicinen

Vi lærer dig og dine pårørende at sprøjte medicinen ind

Du skal have medicinen hver 12. uge - dog oftere i starten


Sådan virker medicinen

Ustekinumab mindsker symptomerne på psoriasis i huden

Du kan opleve en bedring af hudsymptomerne i løbet af få uger


Risici og bivirkninger

Der kan forekomme bivirkninger

Du kan opleve ømhed ved indstiksstedet

Du kan have øget tendens til infektioner og feber

Kontakt afdelingen eller din egen læge/vagtlægen, hvis du har feber eller mistanke om infektion


Vær opmærksom på

Behandlingen stoppes, hvis der ikke sker en forbedring

Hvis behandlingen stoppes, vender sygdommen sædvanligvis tilbage i løbet af nogle uger

Tal med lægen og sygeplejersken i Hudafdelingen, hvis du overvejer at blive gravid

Kontakt hudlæge/sygeplejerske inden en eventuel operation

Det er ikke alle vacciner du må få, når du er i behandling med medicinen

Vær opmærksom på om din rejseforsikring dækker udenlandsk rejseaktivitet

Tag din medicin med på flyrejser


Når du kommer hjem

Vælg et nyt sted at stikke hver gang, du skal tage medicinen

Tag medicinen hurtigst muligt, hvis du har glemt at tage den

Medbring din køletaske samt frosne køleelementer, når du skal hente ny medicin

Aflever defekt eller ubrugt medicin på apoteket

Smid brugte sprøjter/penne i en gul nålespand


Videre forløb

Du skal til kontrol cirka hver 3. - 5. måned i starten

Alle patienter, der får biologisk behandling, bliver registeret i en database


Mere information

Kontakt afdelingen hvis du har spørgsmål om Adalimumab eller din psoriasis

Læs mere om Ustekinumab


Kontakt

Klinik for Hud- og Kønssygdomme - Sekretær

Telefon

7846 1833

Træffetider

mandag - fredag
Kl. 08.00 - 12.30

tast 1 for kontakt til sekretær 

 

Sygeplejetelefon S2 vedrørende nældefeber, atopisk eksem, lymfom, sklerodermi og psoriasis

Telefon

7846 1833

Træffetider

mandag - fredag
kl. 08.00 - 08.30

 

tast 2 for kontakt til sygeplejerske

 

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.