Fnat er en hyppig hudsygdom - sygdommen smitter og du skal derfor både tage medicin, men også sørge for grundig rengøring og tøjvask. 

Fnat smitter oftest ved tæt kropskontakt med en person, som er smittet, fx seksualpartnere, værelseskammerater, familiemedlemmer eller børn og unge, som er tæt sammen.

Fnat kan smitte via fx håndklæder, stofmøbler, sengetøj og høretelefoner, og af og til ses der også udbrud af fnat i børneinstitutioner, skoler, efterskoler og plejehjem, hvor mange personer opholder sig tæt sammen


Vær opmærksom på

Kløen opstår 3-6 uger efter du er blevet smittet

Hvis du har haft fnat før, kan kløen opstå inden for få dage

Børn under 3 år kan have fnat i ansigt og hårbund


Forbered dig til behandlingen

Læg tøj, som ikke skal bruges i behandlingsugen, væk for at minimere rengøring og tøjvask


Om behandlingen

Undgå tæt hudkontakt under behandlingen

Undgå at dele håndklæder, tøj, puder, tæpper og sengetøj

Undgå at gå med bare fødder i hjemmet under behandlingsforløbet - brug strømper eller indesko


Videre forløb

Du må gerne tage på arbejde eller gå i skole, når du er behandlet

Du er fri for fnat, hvis du ikke har fået nyt udslæt en uge efter, at behandlingen er stoppet


Mere information


Kontakt

Klinik for Hud- og Kønssygdomme - Sekretær

Telefon

7846 1833

Træffetider

mandag - fredag
Kl. 08.00 - 12.30

tast 1 for kontakt til sekretær 

 

Klinikken for Hud- og Kønssygdomme - Sygeplejersker

Telefon

7846 1833

Træffetider

mandag, tirsdag og fredag
Kl. 08.10 – 09.00

tast 3 for kontakt til sygeplejerske

i klinik for  Hud- og Kønssygdomme 

Gå direkte til

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.