Højt stofskifte (hyperthyreose/thyrotoksikose)

For højt stofskifte kan begynde pludseligt eller gradvist med symptomer som:

• Uro, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, irritabilitet, træthed
• Rysten på hænderne
• Varmefornemmelse, svedtendens
• Hjertebanken, hurtig puls, evt. uregelmæssig hjerterytme
• Vægttab på trods af normal eller øget appetit
• Afføringen kan være løsere og hyppigere end normalt
• Nedsat kraft i muskler (kan fx have svært ved at gå på trapper)
• Hævelse af skjoldbruskkirtlen (Struma)
• Menstruationen kan blive sparsom eller uregelmæssig

Man kan have et eller flere symptomer og disse kan være af varierende grad.

Sygdomme der kan give forhøjet stofskifte:

• Graves' sygdom er en autoimmun sygdom, hvor kroppen danner antistoffer mod sit eget væv, i dette tilfælde mod skjoldbruskkirtlen. Dette fører til en overstimulering og ofte forstørret skjoldbruskkirtel og kraftigt forhøjet stofskifte.

• Knudestruma eller knoldstruma (multinodøs toksisk struma) er en forstørret, uensartet og knudret skjoldbruskkirtel. Knuderne er helt godartede, men producerer ekstra stofskiftehormon, hvorved stofskiftet øges. Sygdommen er ikke autoimmun, men skyldes en række forskellige faktorer.

• Irritation/inflammation i skjoldbruskkirtlen (subakut thyroidit), er en tilstand, hvor der frigives for meget stofskiftehormon fra skjoldbruskkirtlen. Tilstanden er forbigående, men i nogle tilfælde kan der efterfølgende udvikles et for lavt stofskifte. Derudover kan enkelte former for medicin også udløse et forhøjet stofskifte.

• Forhøjet stofskifte kan optræde i en forbigående form efter en fødsel (postpartum thyroiditis).

Diagnosen stilles ved hjælp af en blodprøve, hvor niveauet af stofskiftehormoner og det regulerende hormon TSH undersøges. Nogle gange suppleres blodprøverne med en ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen og eventuelt en skintigrafi.

Medicinsk behandling er meget velegnet til Graves’ sygdom. Ved medicinsk behandling af højt stofskifte benyttes lægemidler, som nedsætter skjoldbruskkirtlens produktion af stofskiftehormon og derved på sigt nedsætter stofskiftet. Medicin der anvendes, er enten Thycapzol eller Propycil.

Som udgangspunkt behandles med tabletter i en periode, fx 1 til 2 år, hvorefter sygdommen oftest går i sig selv. I forløbet reguleres medicindosis ud fra jævnlig kontrol med blodprøver. Når der er tegn på, at sygdommen er gået i ro, kan man forsøge at standse tabletbehandlingen. Man skal regne med fortsat kontrol, da der er risiko for tilbagefald.

Ved tilbagefald kan operation eller jodbehandling overvejes.

Op mod 1/3 af alle patienter med Graves’ sygdom kan have lette øjengener fx grusfornemmelse, øget tåreflod, hævelse af øjenlågene, tilbagetrækning af øverste øjenlåg, som giver et stirrende blik, og i nogle tilfælde fremstående øjne (exophthalmus). Hos de fleste vil symptomerne være lette og forbigående. Kun få vil opleve svære symptomer som kræver behandling. Hvis du oplever øjengener, specielt smerter, rødme eller hævelse omkring øjnene, skal du kontakte Stofskifteklinikken.

Ved højt stofskifte med knudestruma kan du også vælge medicinsk behandling. Her må man regne med at behandlingen skal fortsætte hele livet, fordi sygdommen ikke går i ro af sig selv.

For højt stofskifte med knudestruma kan også behandles med radioaktivt jod. Behandlingen gør, at stofskiftet falder og kirtlen bliver mindre. Effekten af behandlingen er oftest langsomt indsættende på såvel kirtelstørrelse som stofskiftet. Der vil som regel gå måneder, før der kan konstateres en effekt, og i enkelte tilfælde vil ændringer på kirtelstørrelsen kunne ses i helt op til 1-2 år efter behandlingen. Fordelen ved radioaktivt jod er, at man ofte kan slippe for at skulle have medicinsk behandling for stofskiftet efterfølgende. Da behandlingen med radioaktivt jod virker langsomt, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at bruge medicinsk behandling med tabletter for at få stofskiftet normaliseret inden jodbehandlingen.

Mindst 20 procent af de patienter, der behandles med radioaktivt jod, får før eller senere for lavt stofskifte. Derfor skal radiojod-behandlede patienter have kontrolleret stofskiftet cirka 1 gang om året resten af livet. Hvis der findes lavt stofskifte, startes livslang behandling med stofskiftehormon i tabletform.

I nogle tilfælde kan medicinsk behandling være nødvendigt, men ofte vil tilstanden gå i ro af sig selv. Stofskiftet kontrolleres med blodprøver så man sikrer sig, at stofskiftet ikke bliver for lavt efterfølgende.

Hvis du planlægger at blive gravid, skal du kontakte Stofskifteklinikken, da der ofte vil være behov for medicinændringer. Det er ligeledes vigtigt, at du kontakter Stofskifteklinikken så snart du bliver gravid, så der kan holdes ekstra øje med stofskiftet.

Kvinder som har haft stofskiftesygdom og som er afsluttet fra Stofskifteklinikken skal kontakte deres egen læge ved påvist graviditet.

• Radioaktiv jodbehandling af sygdomme i skjoldbruskkirtlen
• Stofskiftet, sådan fungerer det - Patienthåndbogen på sundhed.dk