Tilskud til paryk, tørklæde eller kasket (Blodsygdomme)
En bivirkning til en del af af vores behandlinger, kan være hårtab. Som patient, er du berettiget til at søge tilskud til paryk, tørklæde eller kasket.
Gå direkte til
Vær opmærksom på
Kemoterapi kan ind i mellem medføre, at du taber håret på hovedet og eventuelt også andre steder på kroppen. Når du modtager behandling, kan der komme udtynding af håret, eller ved nogen behandlinger decideret hårtab. Hårtabet begynder typisk ca. 2-4 uger efter, at du er startet behandlingen.
Hårtabet kan være meget individuelt. Nogle bevarer en smule hår eller små dun i hovedbunden, ligesom enkelte kan opleve, at håret begynder at vokse ud igen et stykke inde i behandlingsforløbet.
Håret vokser ud igen, når hele behandlingsforløbet er afsluttet.
Det nye hår kan være lidt ændret i farven eller have en anden struktur i forhold til tidligere fx kan det være kraftigere eller mere krøllet. Men inden for et halvt års tid bliver håret stort set altid, som det var før behandlingen.
Sådan gør du
Taber du håret som følge af din behandling kan du få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket.
Det er en god ide at få lavet din paryk inden du begynder at tabe håret, da det så er lettere for parykmageren at skabe en paryk, der ligner dit eget hår.
Du bestemmer selv, hvor du vil købe din paryk eller anden hovedbeklædning. Sygehuset kan desværre ikke være behjælpelige med at finde en forhandler.
Ansøgningen om tilskud foregår elektronisk via nedenstående link:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.