Lægen vurderer udfra blodprøvesvarene, hvor meget behandling du skal have.
Behandlingen gives som drop i en blodåre.
Behandlingen gives ca. hver 4. uge i maximalt 2 år.
Antallet af behandlinger afhænger af hensigten med behandlingen.
Behandlingen fortsætter så længe, den er virksom, og der ikke er opstået uacceptable bivirkninger.
For at vurdere behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger, vil du under behandlingsforløbet med regelmæssige mellemrum få taget blodprøver og lavet røngtenundersøgelser.
Medmindre du har for meget kalk i blodet, skal du dagligt tage kalktabletter
Sådan virker medicinen
Sygdom i knoglerne eller sygdomsspredning til knoglerne kan give smerter og der er øget risiko for knoglebrud.
Desuden kan sygdomsspredning til knoglerne medføre, at der kommer for meget kalk (Kalcium) i blodet. Dette kan blandt andet medføre symptomer som kvalme, opkastning, træthed og tørst.
Zoledronsyre hæmmer nedbrydning af knoglevæv, hvilket:
mindsker risikoen for knoglebrud
mindske smerter
nedsætte et eventuelt forhøjet kalkindhold i blodet.
Risici og bivirkninger
Bivirkningerne er almindeligvis få og milde.
Der kan forekomme én eller flere af følgende bivirkninger:
Let feber
Influenza-lignende symptomer med led- og/eller knoglesmerter. Dette kan afhjælpes med tablet Panodil/Pamol (paracetamol)
Hudkløe
Udslæt
Irritation af slimhinderne i øjnene
Træthed
I sjældne tilfælde kan der forekomme forvirring, tørst, kvalme og opkastning.
Dette kaldes for bisfosfonat osteonekrose (BON).
Mere information
De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning.
Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.
Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk
Kontakt
Kontakt Blodsygdomme
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen.
Se kontaktoplysningerne på Blodsygdommes hjemmeside under de enkelte afsnit:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.