Du vil jævnligt få taget blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker. Samtidig er blodprøverne også med til at vise, hvordan du tåler behandlingen.

Blodprøverne skal ofte tages 3-4 hverdage forud for dit besøg i Blodsygdomme.

Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.

Du skal selv booke tid til blodprøver på: www.booking.rm.dk/selvbooking/

Hvis du bor udenfor Region Midtjylland, kan du evt. få taget blodprøver på dit lokal sygehus. 

Du skal tage Thalidomid om aftenen, eller lige før du går i seng, fordi
medicinen virker søvndyssende.

Kapslerne må ikke knuses eller tygges. De skal synkes hele sammen med
vand.

Du skal tage Dexamethason om morgenen, da medicinen kan medføre rastløshed og opstemthed. Du kan derfor få problemer med at sove, hvis du tager det senere på dagen.

Tag gerne Dexamethason sammen med morgenmaden.

Thalidomid aktiverer nogle specielle celler i kroppens eget immunsystem. Disse celler angriber kræftcellerne. Thalidomid påvirker også det miljø, der omgiver kræftcellerne, så kræftcellerne får dårligere vilkår.

Thalidomid tager du inden sengetid, da kapslerne kan virke søvndyssende.
Kapslerne skal synkes hele. Du må ikke knuse eller tygge dem.

Blodprop i ben eller lunger

Thalidomid medfører øget risiko for blodpropper i venesystemet, typisk i benene eller i lungerne. Risikoen er størst i de første måneder af behandlingen.

Blodprop i benet kan vise sig ved ømhed og hævelse af det ene ben. Der kan
være smerter i benet, når du går.
Blodprop i lungen kan give feber, smerter i brystet, hoste, åndenød og (sjældent) ophostning af rødligt slim.

For at mindske risikoen for blodpropper skal du have blodfortyndende medicin, mens du er i behandling med Thalidomid.

Fortæl din læge, hvis du tidligere har haft blodpropper.

Oplever du symptomer på en blodprop, er det vigtigt, at du kontakter
Blodsygdomme.

Du mindsker selv risikoen for blodpropper ved at:

• holde dig i bevægelse
• gå jævnligt ture og lign.
• undgå at sidde stille i timevis med benene i ro/i samme stilling
• drikke to-tre liter væske hver dag for at holde blodet tilpas fortyndet.

Døsighed

En af de hyppigste bivirkninger ved Thalidomid er døsighed. Døsigheden aftager som regel, når din krop vænner sig til stoffet.

Når du starter i behandling med Thalidomid, skal du ikke køre bil eller betjene farlige maskiner, da medicinen virker sløvende. Efter en uges tid, kan du køre bil igen, men udvis forsigtighed.
Du bør ikke tage anden beroligende medicin eller sovetabletter sammen med
Thalidomid.
Tal med lægen, hvis du har behov for beroligende medicin.

Svimmelhed

Påvirkningen af nervesystemet kan medføre svimmelhed. Den opstår især i
forbindelse med, at du skifter fra siddende- eller liggende stilling.
Rejs dig derfor gradvist og langsomt, når du har ligget eller siddet ned.

Forstoppelse

Thalidomid giver forstoppelse. Jo højere dosis Thalidomid, du får, des større er risikoen for, at du får forstoppelse. Det er vigtigt at du holder maven igang med laksantia.

Kløe og udslæt

Thalidomid kan give tør hud, kløe og udslæt på kroppen. Problemer med huden opstår især i perioder, hvor medicinen øges i dosis.
Hudproblemerne kan i værste tilfælde gøre, at områder af huden bliver meget røde og falder af. Det er dog en sjælden bivirkning. Dette kan også ske ved slimhinderne i munden, halsen, mavesækken, tarmen og skeden.
Hvis du oplever hudproblemer, skal du kontakte Blodsygdomme.

Risiko for fosterskader

Thalidomid medfører stor risiko for fosterskader. Derfor skal du og din partner undgå graviditet i behandlingsforløbet og i mindst 12 uger efter, behandlingen er afsluttet. Viser du eller din partner tegn på graviditet, eksempelvis i form af menstruation, der udebliver, skal I straks kontakte Blodsygdomme.
Hvis du er steriliseret, skal du alligevel bruge prævention. Uanset dit køn

Thalidomids langtidsvirkning på sæd er ukendt. Derfor er det som mand en god ide at deponere sæd, inden behandlingen starter, hvis du og din partner
planlægger at få børn på et senere tidspunkt.

Patienter i behandling med Thalidomid må ikke donere blod eller sæd.

Thalidomid kan nedsætte lysten til seksuelt samvær hos både mænd og kvinder. Hos mænd viser dette sig i form af rejsningsproblemer.

Føleforstyrrelser

Thalidomid kan påvirke nervesystemet. Det vil i så fald vise sig som føleforstyrrelser i hænder eller fødder. Specielt i fingre og tæer. Det føles oftest som en sovende fornemmelse, men kan også opleves som prikken, snurren eller stikken. Du kan få tiltagende vanskeligheder med at knappe knapper, strikke, sy eller gå op og ned ad trapper.
Mænd kan opleve ændret følsomhed i penishovedet. Kvinder kan få ændret
følsomhed i skeden og ved klitoris.
Påvirkningen af nerverne kan medføre ”nerve-smerter”, som kan føles lynende, jagende og stødende.
Nervepåvirkning forekommer især ved længere tids behandling og er ikke så
hyppig i starten af behandlingsforløbet.

Hvis du oplever nervepåvirkning, skal du oplyse det til lægen eller sygeplejersken, da påvirkningen af nervesystemet kan blive permanent, hvis du fortsætter uændret med medicinen. 

Du mindsker generne ved føleforstyrrelser ved at:

• gå i varme bade
• bruge varme- eller kuldeomslag
• få blid massage
• beskytte fødder/hænder ved at bruge handsker i koldt vejr og
• komfortabelt fodtøj med skridsikker sål
• pleje huden på hænder/fødder med creme.

Andre bivirkninger ved Thalidomid

Andre bivirkninger kan være almen utilpashed og tørhed i munden.
Behandling med Thalidomid kan også medføre, at væske hober sig op i kroppen. Symptomer herpå er hævede ben eller vægtstigning.
Hjerte og lunger kan også blive påvirket af Thalidomid.
Får du åndenød, hjertebanken eller ubehag/smerter omkring hjertet eller
lungerne, skal du kontakte os

Mens du får Thalidomid, bør du også være forsigtig med alkohol, da medicinen forstærker virkningen af alkohol.

Binyrebarkhormon indgår i mange behandlinger af blodsygdomme. Det kan fx være i form af Prednisolon, Dexamethason eller Medrol.

Binyrebarkhormon virker både celledræbende og dæmper bivirkningerne, der opstår, når kræftceller bliver ødelagt.

Bivirkningerne ved binyrebarkhormon afhænger af, hvor stor en dosis du får, og hvor lang tid behandlingen varer.

Jo højere dosis og i jo længere tid, des mere stiger risikoen for bivirkninger.

Infektion

Binyrebarkhormon sænker kropstemperaturen 'kunstigt' i de dage, du får medicinen.

Vær derfor ekstra opmærksom på andre symptomer på infektion som f.eks. utilpashed, hoste eller kulderystelser de pågældende dage.

Svie og ubehag i maven

Binyrebarkhormon kan give svie og ubehag øverst i maven. Medicinen kan endvidere medføre forværring af mavesår.

Hvis du oplever sure opstød eller halsbrand, skal du sige det ved næste kontakt med Blodsygdomme.

Sukkersyge

Stigning i blodsukkeret kan være en bivirkning ved binyrebarkhormon. Dette kan give en forbigående sukkersyge eller midlertidig forværring af en sukkersyge, du har i forvejen. Du vil blive instrueret i, hvordan du skal forholde dig til forhøjet blodsukker. Det kan blive nødvendigt at give dig insulin.

Hvis du pludselig bliver mere tørstig end normalt og har hyppigere vandladning gennem flere dage, skal du kontakte Blodsygdomme.

Afkalkning af knogler

Længerevarende behandling med binyrebarkhormon øger risikoen for knogleskørhed.

Vi anbefaler, at du påbegynder behandling med UniKalk Forte (håndkøb på apoteket), 1 stk. 2 gange dagligt og fortsætter i ca. et år. Hvis du er i tvivl om dette, så tal med din læge. 

Opstemthed

Når du får binyrebarkhormon, kan du opleve at blive mere energisk og humørmæssigt opstemt. Det kan udvikle sig til midlertidige ændringer i personligheden og/eller mani. Samtidigt kan du have svært ved at sove.

Derfor skal du helst tage tabletterne om morgenen.

Nedtrykthed

Du kan føle dig modløs og nedtrykt. Det kan udvikle sig til en egentlig depression.

Fortæl plejepersonalet hvis du føler dig trist over en længere periode. De kan hjælpe med samtaler, råd og vejledning.

Øget appetit

Binyrebarkhormon øger appetitten hos mange patienter. Trangen til at spise kan blive stor og gøre, at du spiser mere, end du plejer.

Omfordeling af kroppens fedt

Omfordeling af fedtet kan give en tøndeformet krop med tynde arme og ben. En anden konsekvens er rødme og rundhed i ansigtet, der også kaldes ”måneansigt”. Bivirkningerne kommer som regel efter langvarig behandling med binyrebarkhormon og ses kun sjældent, når det gives i høje doser i kort tid. 

Hudforandringer

Du kan opleve hudforandringer, når du får behandling med binyrebarkhormon. Huden kan blive tør, tynd og pergamentagtig. Den kan let gå i stykker, og der kan være tendens til hudblødninger, hvis man slår sig, eller nogen tager hårdt fat på én. 

Ophør med binyrebarkhormon

Du kan blive utilpas i dagene efter, at du er holdt op med binyrebarkhormon. Det kan for eksempel vise sig ved generel utilpashed, træthed, ledsmerter, nedtrykthed eller rysten på hænderne. 

Tal med din læge om, hvorvidt en gradvis nedtrapning af binyrebarkhormon er nødvendig. 

Du vil med stor sandsynlighed få blodfortyndende medicin, da risikoen for blodpropper er øget i behandlingsperioden.

Denne type medicin gives enten i form af tabletter eller daglige indsprøjtninger.

Bivirkninger er ikke utilsigtede virkninger af medicin.

Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.

Det er almindeligt kendt, at medicinsk kræftbehandling giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.

Der kan også opstå senfølger, som er bivirkninger, der optræder på trods af, at behandlingen er afsluttet eventuelt flere år efter.

Fortæl lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så kan vi forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.

De forskellige blodceller, som dannes i knoglemarven, udgøres af:

• De røde blodlegemer (”blodprocenten”, målt ved indholdet af
  hæmoglobin), som transporterer ilt til vævene
• De hvide blodlegemer (leukocytter) er en vigtig del af immunforsvaret
• Blodpladerne (trombocytter) er med til at standse blødninger

Disse blodceller bliver påvirket af kemoterapien og mellem 5 til 18 dage efter hver behandling, er antallet af celler nedsat.
Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret inden start på næste serie, men det er ikke sjældent, at der er behov for blodtransfusion og evt. blodplade-transfusion undervejs i behandlingsforløbet.

Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdoms- og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infektioner.

Du skal især være opmærksom ved:

• temperatur over 38,5˚C
• almen utilpashed og kulderystelser

Hold dagligt øje med om du har:

• belægninger i munden eller synkesmerter
• hoste eller åndenød
• svie ved vandladning
• smerter eller rifter ved endetarmen
• sår med tegn på betændelse i huden
• herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden

Kontakt os, hvis du har symptomer

Har du en åben indlæggelse i Blodsygdomme skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Du minimerer risikoen for infektion ved at:

• have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
• oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
• undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
• drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse
• undgå forstoppelse. Det sænker risikoen for, at rifter og hæmorider ved endetarmen opstår eller forværres

Læs mere i vejledningen: Svækket immunforsvar - at beskytte sig selv og andre mod infektioner (Blodsygdomme)

Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.

Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling, som påvirker de raske celler i knoglemarven.

Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion.

Hold øje med symptomer på blodmangel

• Åndenød
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Øresusen
• Hovedpine
• Du er kuldskær
• Du er mere bleg, end du plejer

Kontakt os, hvis du har symptomer

Har du en åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Undgå større fysisk anstrengelse
• Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder

Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling.

Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.

Hold øje med

• Blødning fra næse, tandkød eller skede
• Blod i afføring eller urin
• Mange blå mærker eller røde prikker i huden

Hvis du får et af disse symptomer, skal du kontakte Blodsygdomme forvagt. Du skal måske have en transfusion med blodplader.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Brug en blød tandbørste
• Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen) eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl,Treo), da de øger risikoen for blødninger
• Undgå kraftig fysisk anstrengelse
• Undgå forstoppelse

Vær opmærksom på

• Nogle gange er det nødvendigt at fortsætte behandling med hjertemagnyl på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis antallet af blodplader er lavt. 

Du kan opleve øget træthed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Trætheden kan tiltage i takt med antallet af behandlinger, men aftager, når du har afsluttet den medicinske kræftbehandling.

Hvad kan du selv gøre?

• Hold hvilepauser i løbet af dagen. Sov gerne en kort middagslur.
• Vær aktiv, gerne i frisk luft. Det giver dig en mere normal form for træthed.
• Nedsæt forventningerne til dig selv og acceptér, at du ikke kan det samme, som før du blev syg.
• Bed familie og venner om hjælp. De fleste vil meget gerne hjælpe og kan fx aflaste dig med praktiske gøremål, som at købe ind, lave mad, passe børn, gøre rent eller måske ordne haven.

Læs mere: LINK https://www.auh.dk/siteassets/afdelinger/kraftafdelingen/pjecer/pjece-traethed-sept-2017-1.pdf

Enkelte stoffer inden for medicinsk kræftbehandling kan give føleforstyrrelser (neuropati) på grund af påvirkning af nervespidserne. 

Du kan derfor opleve prikken, stikken og sovende fornemmelser specielt i fingre og tæer. Du kan opleve følelsen af at gå på vat. 

Du kan også opleve tiltagende vanskeligheder med at knappe knapper, sy, strikke og gå op og ned ad trapper.

Mænd kan opleve ændret følsomhed i penishovedet og rejsningsproblemer.

Kvinder kan opleve ændret følsomhed i skeden og ved klitoris.

Tal med din læge, hvis du oplever føleforstyrrelser

Det er vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du oplever føleforstyrrelser.

Du kan i nogle tilfælde få forstoppelse af behandlingen og i andre tilfælde tynd mave (diarré).

Forstoppelse

Hvis du får forstoppelse af den medicinske kræftbehandling, er det næsten altid nødvendigt at tage et afføringsmiddel. Tal med sygeplejersken om det, så du kan få det middel, der er bedst for dig. 

Afføringsmidler kan købes på apoteket uden recept.

Hvad kan du selv gøre ved forstoppelse?

• Drik rigelig med væske, 2-3L dgl. 
• Hold dig aktiv, gå fx en tur. Du må gerne tage en kort middagslur.
• Spis fiberrigt - grøntsager, fuldkornsprodukter og tørrede frugter. Hvis appetitten er lille, er det vigtigste, at du får nok at spise, fremfor hvad det er. Supplér i stedet med et afføringsmiddel.
• Vær opmærksom så snart du oplever en ændring i dit afføringsmønster.

Diarré

Diarré betyder, at du har mere end 3 løse/vandige afføringer om dagen. Hvis du får svær eller langvarig diarré, kan du miste vigtige salte og væske. Det kan blive nødvendigt at give dig væske og salte i en blodåre under indlæggelse og eventuelt også stoppende medicin.

Hvad kan du selv gøre ved diarré?

• Drik mindst 3L for at erstatte den mistede væske. 
• Spis bananer, dåsefrugt, supper og sportsdrikke for at holde saltbalancen.
• Gamle husråd som revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos og ris kan muligvis afhjælpe diarréen.

Bilkørsel

Når du starter i behandling med Thalidomid, skal du ikke selv køre bil eller betjene farlige maskiner, da medicinen virker sløvende.

Efter en uges tid, kan du selv køre bil igen. På det tidspunkt har kroppen i nogen grad vænnet sig til medicinen. Men udvis forsigtighed.

Beroligende medicin og sovetabletter

Du bør ikke tage anden beroligende medicin eller sovetabletter sammen med
Thalidomid. Tal med lægen, hvis du har behov for beroligende medicin.

Alkohol

Mens du får Thalidomid, bør du også være forsigtig med at drikke alkohol, da medicinen forstærker virkningen af alkohol.

Din lyst til sex kan blive forringet eller helt ophøre i perioder under og efter behandlingen. Det skyldes en lang række fysiske og psykiske faktorer.

Samleje skader ikke din partner

Mængden af kemoterapi der bliver udskilt gennem skedens slimhinder og i sæd, er ubetydelig. Du kan derfor have samleje uden at skade din partner.

Vi anbefaler, at du undlader at have samleje med skiftende partnere, og at du ikke har analt samleje i perioder, hvor dit immunforsvar er særligt svækket for at forebygge infektioner.

Hvis du er kvinde - dine slimhinder kan påvirkes

Du kan få sarte og tørre slimhinder i skeden og eventuelt smerter ved samleje. Det kan derfor være en god ide at skåne slimhinden og undgå rifter ved at anvende ikke-vandbaseret glidecreme.

Efter samleje anbefaler vi dig at tisse for at forebygge blærebetændelse.

Spørg i øvrigt personalet eller lægen om råd og vejledning.

Hvis du er mand - du kan opleve rejsningsproblemer

Du kan få problemer med rejsning eller opleve impotens i perioder. Hvis problemet fortsat er til stede efter afsluttet behandling, kan du få hjælp hos egen læge.

Du kan under behandlingen opleve at få tør udløsning eller, at udløsning sker hurtigere eller langsommere end sædvanligt. Efter endt behandling bliver det oftest normalt igen.

Spørg personalet om råd og vejledning hvis du får behov for det.

Du kan læse mere om samliv og seksualitet i denne pjece fra Kræftens Bekæmpelse:

https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/0/2940/1385437762/86578kraeftogseksualitet_sept2012.pdf

Husk efter udskrivelsen at tage den udleverede medicin til de aftalte tidspunkter.

Det er vigtigt, at du tager forebyggende medicin mod kvalme i den aftalte periode og ved behov. Almen utilpashed, appetitløshed samt smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandling. 

Drik altid 2-3 liter væske om dagen, idet udskillelsen af affaldsstoffer derved bedres.

Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer.

Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde i behandlingsperioden. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.

Mellem behandlingerne kan du optimere dit forløb ved at:

• spise og drikke god og næringsrig mad og væske
• forsøge at undgå et vægttab
• sørge for frisk luft og daglig motion
• sørge for god nattesøvn og tag gerne en middagslur
• bede venner og familie om hjælp til det praktiske
  
  

De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning. 

Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.

Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk

• Få mere information om myelomatose på Blodsygdommes hjemmeside