Inden hver lægesamtale skal du have taget blodprøver.

Nogle gange skal du også have taget blodprøver før hver behandling.

Det aftales med personalet om blodprøverne skal tages dagen forud for behandlingen.

Hvis du bor i Region Midtjylland, kan du få taget blodprøver på et af regionens blodprøvesteder.

Du skal selv booke tid til blodprøver på: www.booking.rm.dk/selvbooking/

Hvis du bor udenfor Region Midtjylland, kan du evt. få taget blodprøver på dit lokal sygehus. 

Behandlingen skal gives i et centralt venekateter. Kateteret er en tynd plastikslange, som føres ind i en blodåre på overarmen eller under kravebenet og frem til de store vener centralt i kroppen. Spidsen af kateteret placeres lige før indgangen til hjertet. Kateteret kan have flere adskilte kanaler, også kaldet løb. Hvert løb har forskellig diameter, markeret med en farve.

Der findes forskellige typer af centrale venekatetre, behandlingen samt en individuel vurdering afgør, hvilken type du får anlagt. 

Her kan du læse mere om de centrale venekatetre:

• Anlæggelse HydroCath Assure kateter
• Anlæggelse Hickman kateter
• Anlæggelse PICC-line kateter

MTX gives som en 24 timers infusion.

Behandlingen med Methotrexat bliver givet under indlæggelse. Du skal forvente at være indlagt i 3 til 6 døgn.

Når du er blevet vejet, ordinerer lægen behandlingen, og sygeplejersken bestiller den på hospitalets apotek. Præparatet bliver blandet i poser med saltvand, som bliver bragt til afdelingen.

Under behandlingen får du taget blodprøver, for at kontrollere din nyrefunktion samt niveauet af Methotrexat i blodet. Du skal forvente, at der bliver taget blodprøver mere end én gang dagligt og som minimun kl. 8 og kl. 20.

Inden du kan få behandling med Methotrexat, skal du først have tilført 3 liter saltvand (hydreringsvæske) ind i blodåren.

I saltvandet er iblandet Natriumbicarbonat, der får din urin til at blive basisk, for at beskytte dine nyrer. Du skal derfor inden behandlingen med Methotrexat starter, lade vandet.

Herefter sikrer sygeplejersken, at urinen er basisk nok til at behandlingen med Methotrexat kan startes.

Når du har fået Methotrexat, vil du igen få hydreringsvæske, som er saltvand tilsat Natriumbicarbonat. Væsken løber kontinuerligt og må ikke kobles fra, hvis du fx skal i bad eller vil gå en tur.

Væsken gives for at beskytte nyrerne.

Du skal vejes 2 gange dagligt (kl. 8 og kl.18) for at se, om du tager på i vægt.
Hvis vægten stiger, er det tegn på, at du ikke kan tisse al den indgivne væske ud. Du vil derfor få vanddrivende medicin, hvis din vægt stiger.

Urinmåling skal foretages under hele behandlingsforløbet (også om natten) og indtil udskrivelse. Du vil selv blive oplært i at foretage urinmålingen (pH og ml). Resultatet af urinundersøgelserne skrives på de udleverede papirlabber og afleveres til sygeplejersken.

Er du ikke selv i stand til at udføre urinmålingen, vil sygeplejersken hyppigt tage urin fra og måle. 

Har du urinkateter, tømmes posen hver 3. time, hvorefter der udføres urinmåling. Når du har fået Methotrexat, skal du have rigeligt væske bagefter. Væsken løber ind med en konstant hastighed over hele døgnet.

42 timer efter, at du er opstartet Methotrexat, vil sygeplejersken give dig en indsprøjtning i blodåren med Calciumfolinat (folinsyre). Calciumfolinat virker som en slags modgift til Methotrexat og skal forhindre, at dine slimhinder i munden, mavetarm-kanalen og øjnene bliver for påvirket af kemoterapien. Indsprøjtningerne gives hver 6. time afhængigt af niveauet af Methotrexat i blodet.

Du vil også få mundskyl og øjendråber med Calciumfolinat (folinsyre) som hjælper med at undgå bivirkninger fra behandlingen.  Øjendråber og mundskyl gives 4 gang i døgnet, mens du er vågen.

Behandlingen med Calciumfolinat fortsætter indtil indholdet af Methotrexat i blodet er lavt nok til, at du kan udskrives.

Fra dag 3 kl. 22 får du dagligt målt koncentrationen af Methotrexat i dit blod to gange dagligt, morgen og aften. Når koncentrationen er tilstrækkelig lav, kan du stoppe med at få væske, injektioner, mundskyl og øjendråber. Herefter kan du blive udskrevet.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor længe det tager at udskille Methotrexat. Vi kan derfor ikke præcist sige, hvor længe du skal være indlagt, men det er typisk et sted mellem 3 og 6 dage.

Visse mavesyrepræparater (Prontonpumpehæmmer), Gigtmedicin (NSAIDprøparater) samt Sulfametoxazol hæmmer udkillelsen af MTX. Hvis du normalt er i behandling med én eller flere af disse præparater, vil lægen pausere dette/disse fra opstart af MTX til endt udskillelse. Ved udskrivelsen genoptages den vanlige behandling.

Behandling med højdosis Methotrexat kan gives:

• for, at beskytte hjernen mod indtrængende kræftceller
• fordi der allerede er påvist kræftceller i hjernen eller rygmarvsvæsken
• som led i en behandling for kræft andre steder i kroppen end hjernen/rygmarvsvæsken

Methotrexat er kemoterapi, som rammer og ødelægger celler, der deler sig. Methotrexat er en cellegift, som binder og inaktiverer et enzym, som er med til at danne B-vitaminet folsyre i kroppen. Det betyder, at der kommer mangel på folsyre. Folsyre har en vigtig opgave i forhold til de af kroppens byggesten, der sørger for cellernes arvemateriale (DNA) og celledelingen. Når der mangler folsyre forhindres bl.a. kræftcellerne i at dele sig.

Du vil få tablet Allopurinol i forbindelse med din behandling.

Allopurinol forhindrer, at affaldsstoffer fra de ødelagte kræftceller ophober sig i kroppen. Disse affaldsstoffer kan skade nyrerne og give urinsyregigt (podagra). 

Allopurinol kan sjældent give udslæt. Får du dette skal du kontakte Blodsygdomme.

Drik 2-3 liter væske om dagen efter du har fået din behandling og den efterfølgende uges tid. Det skåner også din krop, når affaldsstofferne skal udskilles.

Du vil få tablet Ondansetron i forbindelse med din behandling.

Ondansetron forhindrer kvalme og opkastning.

Når du får Ondansetron kan du opleve hovedpine, rødme og varmefølelse, forstoppelse og nedsat appetit.

Fortæl lægen og sygeplejersken, hvis du er ved at blive forstoppet. Det kan være nødvendigt at få et afføringsmiddel. 

Bivirkninger er ikke utilsigtede virkninger af medicin.

Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.

Det er almindeligt kendt, at medicinsk kræftbehandling giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.

Der kan også opstå senfølger, som er bivirkninger, der optræder på trods af, at behandlingen er afsluttet eventuelt flere år efter.

Fortæl lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så kan vi forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.

Gener i mund og svælg

Methotrexat kan give svære mundgener med smerter og besvær med at synke spyttet, fordi slimhinderne i mundhule og svælg løsner sig. Når du ser ind i munden, vil den først være bleg, senere højrød med flager af slimhinder, og i værste fald sår.

Trods forebyggelse med Calciumfolinat (folinsyre) er der nogle, der alligevel oplever smerter og synkeproblemer. Det er meget vigtigt, at du fortæller sygeplejersken og lægen, hvis du oplever dette.

Når slimhinderne er blevet sårbare, kan der komme infektion med bakterier, virus eller svamp oveni. Hvis det sker, kan symptomerne forværres.

Du vil få vejledning i mundpleje af afdelingens tandplejer eller sygeplejersken. Og har du behov for det, vil sygeplejersken hjælpe dig med mundplejen.

Det er vigtigt, at du fortæller sygeplejersken eller lægen, hvis du får sår, blærer, belægninger eller smerter i munden, så du kan få den rette behandling. Hvis det er nødvendigt, kan du også få smertestillende medicin.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge generne:

• Skylle munden hyppigt med vand
• Børste tænder med blød tandbørste 3-4 gange daglig
• Brug tandpasta, der indeholder fluor, da det forebygger huller i tænderne.
• Tyg medicinsk tyggegummi uden sukker og uden frugtsyre, fordi det renser tandkødet og stimulerer spytproduktionen.

Gulfarvning af urin

Methotrexat har en kraftig gul farve, og det farver din urin i samme kraftige
farve. Det betyder ikke noget og forsvinder af sig selv efter et par dage.

Nyreskade

Hvis urinen ikke er basisk, kan Methotrexat udfældes som krystaller i nyrerne og give varig nyreskade. Det er derfor vigtigt at måle urinens surhed. Hydreringen med Natriumhydrogenkarbonat iblandet saltvandsposerne skal sørge for, at urinen er basisk.

Påvirket leverfunktion

Dine levertal kan forbigående blive forhøjede. Det er yderst sjældent, at der kommer varige leverskader. Fortæl din læge, hvis du har haft eller har et større alkoholforbrug eller har haft leversvigt eller leverbetændelse.

Hududslæt

I sjældne tilfælde kan Methotrexat give et allergisk hududslæt i form af nældefeber. Øget lysfølsomhed er også beskrevet, så det er klogt ikke at være i direkte sol, så længe du får behandling med Methotrexat.

Hvad kan du selv gøre:

• Anvend dagligt en fed, uparfumeret fugtighedscreme
• Brug solcreme med høj faktor og beskyt huden med tøj og hat ved ophold i stærkt sollys. Vær ikke i solen mellem kl. 12 og 15
• Gå ikke i solarium i behandlingsforløbet og op til 1 år efter afsluttet behandling

Kontakt afdelingen, hvis du får udslæt, så lægen kan vurdere, om du skal have behandling for udslættet, og om der eventuelt skal ændres i din kemoterapibehandling.

Lungepåvirkning

Fortykkelse af bindevævet i lungerne (lungefibrose) og lungebetændelse ses
sjældent, men kan give varigt nedsat lungefunktion.

Andre bivirkninger

Nogle få kan opleve hovedpine, svimmelhed og døsighed under behandlingerne. Enkelte kan få muskelsmerter.

Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdoms- og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infektioner.

Du skal især være opmærksom ved:

• temperatur over 38,5˚C
• almen utilpashed og kulderystelser

Hold dagligt øje med om du har:

• belægninger i munden eller synkesmerter
• hoste eller åndenød
• svie ved vandladning
• smerter eller rifter ved endetarmen
• sår med tegn på betændelse i huden
• herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden

Kontakt os, hvis du har symptomer

Har du en åben indlæggelse i Blodsygdomme skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Du minimerer risikoen for infektion ved at:

• have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
• oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
• undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
• drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse
• undgå forstoppelse. Det sænker risikoen for, at rifter og hæmorider ved endetarmen opstår eller forværres

Læs mere i vejledningen: Svækket immunforsvar - at beskytte sig selv og andre mod infektioner (Blodsygdomme)

Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.

Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling, som påvirker de raske celler i knoglemarven.

Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion.

Hold øje med symptomer på blodmangel

• Åndenød
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Øresusen
• Hovedpine
• Du er kuldskær
• Du er mere bleg, end du plejer

Kontakt os, hvis du har symptomer

Har du en åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Undgå større fysisk anstrengelse
• Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder

Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling.

Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.

Hold øje med

• Blødning fra næse, tandkød eller skede
• Blod i afføring eller urin
• Mange blå mærker eller røde prikker i huden

Hvis du får et af disse symptomer, skal du kontakte Blodsygdomme forvagt. Du skal måske have en transfusion med blodplader.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Brug en blød tandbørste
• Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen) eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl,Treo), da de øger risikoen for blødninger
• Undgå kraftig fysisk anstrengelse
• Undgå forstoppelse

Vær opmærksom på

• Nogle gange er det nødvendigt at fortsætte behandling med hjertemagnyl på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis antallet af blodplader er lavt. 

Du kan få kvalme eller opkastning af behandlingen. 

Du vil få forebyggende medicin mod kvalme, hvis din behandling forventes at medføre kvalme/opkastning.

Du kan få udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme ved behov i dagene efter udskrivelsen.

Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme i den aftalte periode

Tal med plejepersonalet eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.

Det kan du gøre for at modvirke kvalmen:

• Spis når du føler dig sulten og gerne mange små måltider i løbet af dagen
• Drik gerne 2-3 liter væske
• Sid op når du spiser
• Spis let fordøjelig mad fx frugt, dessert og kiks
• Anret maden pænt - få evt. en anden til at anrette maden for dig
• Hvil dig i løbet af dagen
• Lyt gerne til musik du kan lide eller se en god film, mens du får kemoterapi
• Dyrk motion

Nogle patienter har større tendens til kvalme end andre.

Du kan opleve "forventningskvalme"

Hos enkelte patienter er kvalmen også psykologisk betinget.

Efter at have modtaget behandlingen gennem nogen tid kan kvalme opstå alene ved tanken om at skulle have kemoterapi (såkaldt "forventningskvalme”). Nogle vil i den situation have gavn af beroligende medicin på forhånd. Tal med plejepersonalet og lægen om dette er en mulighed for dig.

Senkvalme

Senkvalme og opkastning kan opstå 25-120 timer efter behandlingen er givet. Senkvalme er som regel ikke så voldsom som den akut opståede kvalme, men den kan påvirke livskvaliten lige så meget.

Du kan opleve øget træthed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Trætheden kan tiltage i takt med antallet af behandlinger, men aftager, når du har afsluttet den medicinske kræftbehandling.

Hvad kan du selv gøre?

• Hold hvilepauser i løbet af dagen. Sov gerne en kort middagslur.
• Vær aktiv, gerne i frisk luft. Det giver dig en mere normal form for træthed.
• Nedsæt forventningerne til dig selv og acceptér, at du ikke kan det samme, som før du blev syg.
• Bed familie og venner om hjælp. De fleste vil meget gerne hjælpe og kan fx aflaste dig med praktiske gøremål, som at købe ind, lave mad, passe børn, gøre rent eller måske ordne haven.

Læs mere: LINK https://www.auh.dk/siteassets/afdelinger/kraftafdelingen/pjecer/pjece-traethed-sept-2017-1.pdf

Kemoterapi kan ind i mellem medføre, at du taber håret på hovedet og eventuelt også andre steder på kroppen.

Hårtabet begynder typisk ca. 2-4 uger efter, at du er startet behandlingen.

Hårtabet kan være meget individuelt. Nogle bevarer en smule hår eller små dun i hovedbunden, ligesom enkelte kan opleve, at håret begynder at vokse ud igen et stykke inde i behandlingsforløbet.

Håret vokser ud igen, når hele behandlingsforløbet er afsluttet.

Det nye hår kan være lidt ændret i farven eller have en anden struktur i forhold til tidligere fx kan det være kraftigere eller mere krøllet. Men inden for et halvt års tid bliver håret stort set altid, som det var før behandlingen.

Du kan få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket

Taber du håret som følge af din behandling kan du få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket. 

Det er en god ide at få lavet din paryk inden du begynder at tabe håret, da det så er lettere for parykmageren at skabe en paryk, der ligner dit eget hår.

Du bestemmer selv, hvor du vil købe din paryk eller anden hovedbeklædning. Sygehuset kan desværre ikke være behjælpelige med at finde en forhandler.

Du skal selv lægge pengene ud, når du køber paryk eller anden hovedbeklædning. Du skal kontakte personalet for at få udleveret en refusionsanmodning, som du skal benytte, når du skal have refunderet dine udlæg.

Refusionsanmodningen samt originale kvitteringer fra forhandleren sendes til regnskabsafdelingen på Aarhus Universitetshospital. 

Følgende skal fremgå af kvitteringen:

• Køb af paryk eller anden hovedbeklædning
• Hvad købet har kostet
• Dato for købet
• Navn, adresse og CVR-nummer på leverandøren
• Hvis leverandøren udleverer en dagsdato til dig, skal stemplet på bilaget indeholde navn, adresse og CVR-nurmmer. En dankortkvittering er ikke nok.

Ved køb på Nettet: Medsend den faktura du modtager, en følgeseddel er ikke nok.

Beskyt din hovedbund

• Brug altid solcreme med høj faktor, 50 SPF, for at beskytte hovedbunden, når du går med bart hoved.
• Beskyt hovedet mod kulde med en hue eller et tørklæde
• Smør hovedbunden ind med en fed, uparfumeret creme, hvis huden er tør eller klør

Din evne til at få børn kan blive varigt nedsat af behandlingen. Omvendt kan man heller ikke sige, at du helt sikkert bliver steril af behandlingen.

Du skal undgå graviditet i en periode

Du og din partner skal undgå graviditet under og ofte også nogen tid efter den medicinske kræftbehandling, da behandlingen kan skade et foster. Effektiv prævention er derfor vigtig i hele behandlingsforløbet.

Tal med lægen om, hvilken prævention, der er bedst for dig og om, hvornår I kan begynde at overveje graviditet, hvis dette er et ønske.

Hvis du er kvinde - din evne til at få børn kan påvirkes

Den nedsatte evne til at få børn skyldes, at æggestokkene holder op med at producere æg og kønshormoner, når du får medicinsk kræftbehandling.

Du kan få uregelmæssige menstruationer, og nogle gange kan de helt ophøre som følge af behandlingen. Dette vil kunne give symptomer på overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.

Hvis du er mand - din evne til at få børn kan påvirkes

Medicinsk kræftbehandling kan nedsætte testiklernes produktion af sædceller i en periode eller måske varigt. 

Du kan vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.

Husk, at beskytte din partner mod graviditet under og et stykke tid efter behandlingen, da sædcellerne kan være skadet af behandlingen.

Testiklernes produktion af det mandlige kønshormon testosteron kan nedsættes under og efter behandlingen. Det kan give gener, der minder om den kvindelige overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.

Din lyst til sex kan blive forringet eller helt ophøre i perioder under og efter behandlingen. Det skyldes en lang række fysiske og psykiske faktorer.

Samleje skader ikke din partner

Mængden af kemoterapi der bliver udskilt gennem skedens slimhinder og i sæd, er ubetydelig. Du kan derfor have samleje uden at skade din partner.

Vi anbefaler, at du undlader at have samleje med skiftende partnere, og at du ikke har analt samleje i perioder, hvor dit immunforsvar er særligt svækket for at forebygge infektioner.

Hvis du er kvinde - dine slimhinder kan påvirkes

Du kan få sarte og tørre slimhinder i skeden og eventuelt smerter ved samleje. Det kan derfor være en god ide at skåne slimhinden og undgå rifter ved at anvende ikke-vandbaseret glidecreme.

Efter samleje anbefaler vi dig at tisse for at forebygge blærebetændelse.

Spørg i øvrigt personalet eller lægen om råd og vejledning.

Hvis du er mand - du kan opleve rejsningsproblemer

Du kan få problemer med rejsning eller opleve impotens i perioder. Hvis problemet fortsat er til stede efter afsluttet behandling, kan du få hjælp hos egen læge.

Du kan under behandlingen opleve at få tør udløsning eller, at udløsning sker hurtigere eller langsommere end sædvanligt. Efter endt behandling bliver det oftest normalt igen.

Spørg personalet om råd og vejledning hvis du får behov for det.

Du kan læse mere om samliv og seksualitet i denne pjece fra Kræftens Bekæmpelse:

https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/0/2940/1385437762/86578kraeftogseksualitet_sept2012.pdf

Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer.

Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde i behandlingsperioden. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.

Mellem behandlingerne kan du optimere dit forløb ved at:

• spise og drikke god og næringsrig mad og væske
• forsøge at undgå et vægttab
• sørge for frisk luft og daglig motion
• sørge for god nattesøvn og tag gerne en middagslur
• bede venner og familie om hjælp til det praktiske
  
  

Husk efter udskrivelsen at tage den udleverede medicin til de aftalte tidspunkter.

Det er vigtigt, at du tager forebyggende medicin mod kvalme i den aftalte periode og ved behov. Almen utilpashed, appetitløshed samt smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandling. 

Drik altid 2-3 liter væske om dagen, idet udskillelsen af affaldsstoffer derved bedres.

Senfølger betegner kroniske bivirkninger som følge af den medicinske kræftbehandling.

Nogle senfølger er bivirkninger, som ikke forsvinder eller måske forværres efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Andre senfølger opstår adskillige år efter, at behandlingen er slut.

Du kan opleve fysiske senfølger

Vigtige organer som hjerte, lunger, nyrer eller lever kan blive påvirket af visse behandlinger. Nogle oplever nerveskader i form af nedsat følelse, føleforstyrrelser eller smerter fx i fødder eller fingre.

Evnen til at få børn kan blive nedsat eller helt forsvinde.

Andre senfølger kan være tidlig overgangsalder, fordøjelsesbesvær, høretab/tinnitus, vedvarende træthed og/eller muskelsvaghed.

Ved mange former for medicinsk kræftbehandling er der en let øget risiko for at få anden form for kræftsygdom herunder leukæmi eller forstadie hertil.

Du kan få psykiske senfølger

På samme måde som, at overgangen fra rask til syg kan være voldsom, så oplever mange også, at det kan være svært at finde sig til rette i hverdagslivet efter afsluttet behandling.

Patienter har fx nævnt at have koncentrationsbesvær, træthed, depression og/eller angst for tilbagefald. Sådanne forhold kan få indflydelse på det fremtidige liv, der skal leves.

Hvad kan du selv gøre?

• Tal med lægen om, hvad du eventuelt kan forvente i netop din situation
• Kontakt Senfølgerforeningen https://www.cancer.dk/senfoelger/

De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning. 

Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.

Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk

• Få mere information om leukæmi på Blodsygdommes hjemmeside