A2G Konsolidering 1 Standard Risk (8402) - Medicinsk kræftbehandling (Blodsygdomme)

Inden hver behandlingsstart får du taget blodprøver, så lægen kan vurdere, om du er klar til at få behandlingen. Under indlæggelsen får du ind i mellem taget blodprøver dagligt. Derudover kan det være nødvendigt at få taget blodprøver mellem behandlingerne i hjemmeklinikken. Du får besked i E-boks eller udleveret et fremmødekort med dato og klokkeslæt for, hvornår du skal have taget blodprøver mellem indlæggelserne.

Du vil også forud for indsprøjtningerne med Asparginase, få taget blodprøver.

Kemoterapi er behandling med cellegifte. Kemoterapi udgør en betydningsfuld del af behandlingen ved de fleste kræftsygdomme.

Kemoterapi rammer især celler, der deler sig hurtigt og virker ved at beskadige cellers arveanlæg eller forhindre celledeling. Celler, der deler sig hyppigt, er mest følsomme for kemoterapi, og kræftceller har netop disse karakteristika.
Nogle af de raske celler bliver også ramt af behandlingen, fx hårceller, kønsceller og celler i slimhinder.

Nerveskade

Cytarabin kan påvirke nervesystemet. Det kan vise sig ved problemer med at styre sine bevægelser, fx problemer med at gå eller styre en arm eller hånd i den rigtige retning. Nervepåvirkningen kan også vise sig ved sløvhed eller talebesvær. Hvis du oplever sådanne eller lignende problemer efter, at du er begyndt med Cytarabin, skal du kontakte personalet. Symptomerne forsvinder sædvanligvis gradvist af sig selv igen.

Hjertepåvirkning

Der kan (sjældent) forekomme hjerterytmeforstyrrelse i forbindelse med infusion. Hjertets muskulatur kan blive skadet, og pumpekraften vil i så fald svækkes. Denne sjældne, men meget alvorlige bivirkning kan opstå både tidligt i forløbet, og flere år efter behandlingen. Fortæl lægen, hvis du får symptomer på hjertesvækkelse, f.eks. åndenød og hævede fødder/ben.

Andre bivirkninger

Andre almindelige bivirkninger er: Feber, udslæt, hudkløe og påvirkning af vejrtrækningen.

6-Mercaptopurin eller Purimmum er medicinsk kræftbehandling (kemoterapi) i tabletform. Du skal tage tabletterne på de af skemaet angivne dage, med mindre lægen giver dig anden besked.

Bivirkninger er uønskede virkninger af medicin.

Nogle bivirkninger er hyppige, men ofte ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.

Medicinsk kræftbehandling vil give bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges eller lindres med medicin, mens andre ikke kan undgås. Derfor er det vigtigt, at du er forberedt på, at der kan opstå bivirkninger under behandlingen.

Der kan også opstå såkaldte senfølger. Det er bivirkninger, som viser sig efter behandlingen er afsluttet – i nogle tilfælde først flere år senere.

Fortæl altid din læge eller sygeplejerske, hvis du oplever bivirkninger under eller efter behandlingen. Sammen kan vi forsøge at forebygge eller lindre generne bedst muligt.

Kemoterapi påvirker knoglemarven og dannelsen af blodets celler.

De forskellige blodceller, som dannes i knoglemarven, udgøres af:

• Røde blodlegemer (også kaldet blodprocenten, målt ved hæmoglobin), som transporterer ilt rundt i kroppen
• Hvide blodlegemer (leukocytter), som er en vigtig del af kroppens immunforsvar
• Blodplader (trombocytter), som hjælper med at standse blødninger

Typisk vil antallet af blodceller være nedsat 5–18 dage efter hver behandling.

Hos de fleste vil antallet af blodceller nå at normalisere sig igen inden næste behandlingsserie. Under behandlingsforløbet kan der dog være behov for blodtransfusion og eventuelt blodpladetransfusion.

Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdoms- og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infektioner.

Du skal især være opmærksom ved akut sygdom med en af følgende:

• Feber (som udgangspunkt 38,5˚C eller derover, men kan aftales individuelt)
• Akut forværret almen tilstand, herunder utilpashed, kulderystelser, nyopstået åndenød i hvile eller ved let aktivitet som almindelig gang og hududslæt med blæner

Har du en åben kontakt i Blodsygdomme skal du ringe til afdelingens akuttelefon, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Afdelingens personale vurderer, om der er behov for antibiotika og om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller udenfor dennes åbningstid lægevagten.

Hold dagligt øje med om du har:

• belægninger i munden eller synkesmerter
• hoste eller åndenød
• svie ved vandladning
• smerter eller rifter ved endetarmen
• sår med tegn på betændelse i huden
• herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden

Har du åben kontakt i Blodsygdomme, skal du sige det næste gang du har en planlagt tid på Blodsygdomme. Såfremt du ikke har en planlagt tid på Blodsygdomme indenfor få dage og symptomerne vedbliver, kan du i dagtid kontakte afdelingens akuttelefon. Får du feber eller bliver almen utilpas skal du ringe til afdelingens akuttelefon. Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Du minimerer risikoen for infektion ved at:

• have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
• oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
• undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
• drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse
• undgå forstoppelse. Det sænker risikoen for, at rifter og hæmorider ved endetarmen opstår eller forværres

Læs mere i vejledningen: Svækket immunforsvar - at beskytte sig selv og andre mod infektioner (Blodsygdomme)

Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.

Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling, som påvirker de raske celler i knoglemarven.

Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion.

Hold øje med mulige symptomer på blodmangel:

• • Åndenød
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Øresusen
  • Hovedpine

   

Har du en åben kontakt i Blodsygdomme, skal du sige det næste gang du har en planlagt tid på Blodsygdomme. Bliver du almen utilpas med svimmelhed eller åndenød i hvile eller ved let aktivitet som almindelig gang, skal du ringe til afdelingens akuttelefon. Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten. Mål altid temperaturen ved nytilkomne symptomer.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Undgå større fysisk anstrengelse
• Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder

Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling.

Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.

Du skal især være opmærksom ved akut sygdom med en af ​​følgerne:

• Blødning der ikke stopper
• Blødning der ledsages af almen utilpashed med svimmelhed og/eller åndenød
• Blod i urinen
• Petekkier (røde prikker i huden som du kan få, hvis du har et lavt antal blodplader)

Har du en åben kontakt i Blodsygdomme skal du ringe til afdelingens akuttelefon, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller udenfor dennes åbningstid lægevagten.

Du skal måske have en transfusion med blodplader.

Hold øje med:

• Blødning fra næse, tandkød eller skede
• Blod i afføring
• Mange blå mærker

Har du en åben kontakt i Blodsygdomme, skal du sige det næste gang, du har en planlagt tid på Blodsygdomme. Bliver du almen utilpas med svimmelhed eller åndenød i hvile eller ved let aktivitet som almindelig gang, skal du ringe til afdelingens akuttelefon. Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.  

Det kan du gøre for at mindske generne

• Brug en blød tandbørste
• Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen) eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl,Treo), da de øger risikoen for blødninger
• Undgå kraftig fysisk anstrengelse
• Undgå forstoppelse

Vær opmærksom på

• Nogle gange er det nødvendigt at fortsætte behandling med hjertemagnyl på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis mængden af ​​​​blodplader er lavt. 

Du kan få kvalme eller opkastning af behandlingen. 

Du vil få forebyggende medicin mod kvalme, hvis din behandling forventes at medføre kvalme/opkastning.

Du kan få udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme ved behov i dagene efter udskrivelsen.

Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme i den aftalte periode

Tal med plejepersonalet eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.

Det kan du gøre for at modvirke kvalmen:

• Spis når du føler dig sulten og gerne mange små måltider i løbet af dagen
• Drik gerne 2-3 liter væske
• Sid op når du spiser
• Spis let fordøjelig mad fx frugt, dessert og kiks
• Anret maden pænt - få evt. en anden til at anrette maden for dig
• Hvil dig i løbet af dagen
• Lyt gerne til musik du kan lide eller se en god film, mens du får kemoterapi
• Dyrk motion

Nogle patienter har større tendens til kvalme end andre.

Du kan opleve "forventningskvalme"

Hos enkelte patienter er kvalmen også psykologisk betinget.

Efter at have modtaget behandlingen gennem nogen tid kan kvalme opstå alene ved tanken om at skulle have kemoterapi (såkaldt "forventningskvalme”). Nogle vil i den situation have gavn af beroligende medicin på forhånd. Tal med plejepersonalet og lægen om dette er en mulighed for dig.

Senkvalme

Senkvalme og opkastning kan opstå 25-120 timer efter behandlingen er givet. Senkvalme er som regel ikke så voldsom som den akut opståede kvalme, men den kan påvirke livskvaliteten lige så meget.

Kemoterapi  medføre ofte at du taber håret på hovedet og eventuelt også andre steder på kroppen.

Hårtabet begynder typisk ca. 2-4 uger efter, at du er startet behandlingen.

Hårtabet kan være meget individuelt. Nogle bevarer en smule hår eller små dun i hovedbunden, ligesom enkelte kan opleve, at håret begynder at vokse ud igen et stykke inde i behandlingsforløbet.

Håret vokser ud igen, når hele behandlingsforløbet er afsluttet.

Det nye hår kan være lidt ændret i farven eller have en anden struktur i forhold til tidligere fx kan det være kraftigere eller mere krøllet. Men inden for et halvt års tid bliver håret stort set altid, som det var før behandlingen.

Beskyt din hovedbund

• Brug altid solcreme med høj faktor, 50 SPF, for at beskytte hovedbunden, når du går med bart hoved.
• Beskyt hovedet mod kulde med en hue eller et tørklæde
• Smør hovedbunden ind med en fed, uparfumeret creme, hvis huden er tør eller klør

Du kan få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket

Taber du håret som følge af din behandling kan du få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket. 

Det er en god ide at få lavet din paryk inden du begynder at tabe håret, da det så er lettere for parykmageren at skabe en paryk, der ligner dit eget hår.

Du bestemmer selv, hvor du vil købe din paryk eller anden hovedbeklædning. Sygehuset kan desværre ikke være behjælpelige med at finde en forhandler.

Ansøgningen om tilskud foregår elektronisk via nedenstående link:

https://selvbetjening.rm.dk/rm/Login/LoginMitId?returnUrl=/rm/Opret/88dbb2d051ed9 

• Du skal logge på via MitID
• Den elektroniske blanket åbner, og
  er forudfyldt med dit navn og cpr. nr.
• Takst for tilskud står øverst på siden.
• Du kan nu udfylde tlf. nr.
• Du skal vedhæfte kvittering
• Til sidst skal du trykke på sendknappen nederst i højre hjørne
• Dette skærmbillede dukker op, når du har trykket på send knappen

• Du kan nu lukke siden ned
• Du modtager en kvittering i e-boks efterfølgende

Følgende skal fremgå af kvitteringen:

• Køb af paryk eller anden hovedbeklædning
• Hvad købet har kostet
• Købsdato
• Navn, adresse og CVR-nummer på leverandøren
• Hvis leverandøren udleverer en dagsdato til dig, skal stammen på bilaget indeholdende navn, adresse og CVR-nummer. En dankortkvittering er ikke nok.

Din hud kan blive meget tør, hård og kan skalle af - især på hænder og fødder. Det skyldes, at kemoterapi påvirker dannelsen af ny hud.

Forandringerne forsvinder, når behandlingen er slut, og den nye hud gendannes.

Det kan tage måneder, inden huden ser normal ud igen.

Du kan opleve misfarvning af huden

Ved nogle former for kemoterapi kan der opstå misfarvning langs med den blodåre, hvor kemoterapien er givet. Misfarvningen bliver blegere med tiden, men forsvinder ikke helt. 

Du kan få øget pigmentering og udslæt

Du kan under og efter behandlingsforløbet få øget pigmentering i huden (brune pletter) og lettere blive solskoldet.

I sjældne tilfælde kan du få udslæt på grund af kemoterapien eller anden medicin, du bliver behandlet med.

Kontakt os hvis du får udslæt

Du skal ringe til forvagten i Blodsygdomme, så lægen kan vurdere, om du skal have medicin mod udslættet, og om der eventuelt skal ændres i din behandling.

Hvis du ikke har åben kontakt i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Brug dagligt en fed uparfumeret fugtighedscreme
• Brug solcreme med høj faktor, gerne 50 SPF. Beskyt huden med tøj og hat hvis du opholder dig i stærkt sollys. Vær ikke i solen mellem kl. 12 og 15
• Gå ikke i solarium mens du er i behandling og op til 1 år efter, at din behandling er afsluttet

Dine negle fornyer sig normalt i takt med, at de bliver slidt.

Mens du får behandling kan de:

• blive fortykkede
• få striber
• blive skøre og flossede med afstødning af neglens yderste lag

I nogle tilfælde kan neglene også løsne sig.

Det kan tage ½-1 år, inden dine negle er normale igen.

Det kan du selv gøre:

• Klip skøre og flossede negle, men undgå at klippe for langt ned
• Forsegl eventuelt neglene med klar lak

Du kan opleve øget træthed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Trætheden kan opleves som en ganske anden træthed end den, du hidtil har kendt. Trætheden kan tiltage i takt med antallet af behandlinger, men aftager ofte, når du har afsluttet den medicinske kræftbehandling.

Der skelnes mellem 3 former for træthed; almindelig træthed, fatique og udmattelse. Du kan lære at kende forskel på de 3 former for træthed ved at læse yderligere her: Træthed - Livet med og efter kræft

Hvad kan du selv gøre?

• Vær aktiv, gerne flere timer dagligt. Det giver dig en mere normal form for træthed.
• Hold hvilepauser i løbet af dagen. Sov gerne en kort middagslur.
• Nedsæt forventningerne til dig selv og acceptér, at du ikke kan det samme, som før du blev syg.
• Bed familie og venner om hjælp. De fleste vil meget gerne hjælpe og kan fx aflaste dig med praktiske gøremål, som at købe ind, lave mad, passe børn, gøre rent eller måske ordne haven.

Din evne til at få børn kan blive varigt nedsat af behandlingen. Omvendt kan man heller ikke sige, at du helt sikkert bliver steril af behandlingen.

Du skal undgå graviditet i en periode

Du og din partner skal undgå graviditet under og ofte også nogen tid efter den medicinske kræftbehandling, da behandlingen kan skade et foster. Effektiv prævention er derfor vigtig i hele behandlingsforløbet.

Tal med lægen om, hvilken prævention, der er bedst for dig og om, hvornår I kan begynde at overveje graviditet, hvis dette er et ønske.

Hvis du er kvinde - din evne til at få børn kan påvirkes

Den nedsatte evne til at få børn skyldes, at æggestokkene holder op med at producere æg og kønshormoner, når du får medicinsk kræftbehandling.

Du kan få uregelmæssige menstruationer, og nogle gange kan de helt ophøre som følge af behandlingen. Dette vil kunne give symptomer på overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.

Hvis du er mand - din evne til at få børn kan påvirkes

Medicinsk kræftbehandling kan nedsætte testiklernes produktion af sædceller i en periode eller måske varigt. 

Du kan vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.

Husk, at beskytte din partner mod graviditet under og et stykke tid efter behandlingen, da sædcellerne kan være skadet af behandlingen.

Testiklernes produktion af det mandlige kønshormon testosteron kan nedsættes under og efter behandlingen. Det kan give gener, der minder om den kvindelige overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.

Din lyst til sex kan ændres - den kan opleves forøget, forringet eller helt ophøre i perioder under og efter behandlingen. Det skyldes en lang række fysiske og psykiske faktorer.

Samleje skader ikke din partner

Mængden af kemoterapi der bliver udskilt gennem skedens slimhinder og i sæd, er ubetydelig. Du kan derfor have samleje uden at skade din partner.

Vi anbefaler, at du undlader at have samleje med skiftende partnere, og at du ikke har analt samleje i perioder, hvor dit immunforsvar er særligt svækket for at forebygge infektioner.

Hvis du er kvinde - dine slimhinder kan påvirkes

Du kan få sarte og tørre slimhinder i skeden og eventuelt smerter ved samleje. Det kan derfor være en god ide at skåne slimhinden og undgå rifter ved at anvende ikke-vandbaseret glidecreme.

Efter samleje anbefaler vi dig at tisse for at forebygge blærebetændelse.

Spørg i øvrigt personalet eller lægen om råd og vejledning.

Hvis du er mand - du kan opleve rejsningsproblemer

Du kan få problemer med rejsning eller opleve impotens i perioder. Hvis problemet fortsat er til stede efter afsluttet behandling, kan du få hjælp hos egen læge.

Du kan under behandlingen opleve at få tør udløsning eller, at udløsning sker hurtigere eller langsommere end sædvanligt. Efter endt behandling bliver det oftest normalt igen.

Spørg personalet om råd og vejledning hvis du får behov for det.

Du kan læse mere om samliv og seksualitet i pjecen fra Kræftens Bekæmpelse:

Kræft og seksualitet (cancer.dk)

Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer.

Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde i behandlingsperioden. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.

Mellem behandlingerne kan du optimere dit forløb ved at:

• spise og drikke god og næringsrig mad og væske
• forsøge at undgå et vægttab
• sørge for frisk luft og daglig motion
• sørge for god nattesøvn og tag gerne en middagslur
• bede venner og familie om hjælp til det praktiske
  
  

Husk at tage den udleverede medicin til de aftalte tidspunkter.

Det er vigtigt, at du tager forebyggende medicin mod kvalme i den aftalte periode og ved behov. Almen utilpashed, appetitløshed samt smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandling. 

Drik altid 2-3 liter væske om dagen, idet udskillelsen af affaldsstoffer derved bedres.

Senfølger betegner kroniske bivirkninger som følge af den medicinske kræftbehandling.

Nogle senfølger er bivirkninger, som ikke forsvinder eller måske forværres efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Andre senfølger opstår adskillige år efter, at behandlingen er slut.

Du kan opleve fysiske senfølger

Vigtige organer som hjerte, lunger, nyrer eller lever kan blive påvirket af visse behandlinger. Nogle oplever nerveskader i form af nedsat følelse, føleforstyrrelser eller smerter fx i fødder eller fingre.

Evnen til at få børn kan blive nedsat eller helt forsvinde.

Andre senfølger kan være tidlig overgangsalder, fordøjelsesbesvær, høretab/tinnitus, vedvarende træthed og/eller muskelsvaghed.

Ved mange former for medicinsk kræftbehandling er der en let øget risiko for at få anden form for kræftsygdom herunder leukæmi eller forstadie hertil.

Du kan få psykiske senfølger

På samme måde som, at overgangen fra rask til syg kan være voldsom, så oplever mange også, at det kan være svært at finde sig til rette i hverdagslivet efter afsluttet behandling.

Patienter har fx nævnt at have koncentrationsbesvær, træthed, depression og/eller angst for tilbagefald. Sådanne forhold kan få indflydelse på det fremtidige liv, der skal leves.

Hvad kan du selv gøre?

• Tal med lægen om, hvad du eventuelt kan forvente i netop din situation
• Læs mere om senfølger - hvad skyldes de, og hvad kan der gøres ved dem? https://www.cancer.dk/senfoelger/
• Få viden og rådgivning ved kontakt til Senfølgerforeningen: Forside - Senfølgerforeningen (senfoelger.dk)

De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning. 

Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.

Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk

Læs mere om behandling af leukæmi i Blodsygdommes patientvejledninger