Inden hver behandlingsstart får du taget blodprøver, så lægen kan vurdere, om du er klar til at få behandlingen.

Under indlæggelsen får du ind i mellem taget blodprøver dagligt. Derudover kan det være nødvendigt at få taget blodprøver mellem behandlingerne i hjemmeklinikken.

Du får udleveret et fremmødekort med dato og klokkeslæt for, hvornår du skal have taget blodprøver mellem indlæggelserne.

Methotrexat er navnet på det nye kemostof, som gives ind i åren i A2G konsolidering 2 Standard Risk.

Hver behandling med Methotrexat tager 24 timer, hvorefter der skylles med saltvand.

Sammen med selve behandlingen med Methotrexat, gives også væske, som løber kontinuerligt.

Du vil forud for behandlingsopstarten få anlagt et tunneleret centralt venekateter (CVK), som er en tynd plastikslange, der bliver lagt i en tunnel under huden på brystet. Ved halsen går slangen ind i en stor blodåre og fortsætter med spidsen beliggende over hjertet.  

Du kan af sygeplejersken få udleveret en patientinformation der beskriver anlæggelsen af CVK.

MTX gives som en 24 timers infusion under indlæggelse. Du skal være indlagt i 3 til 6 døgn.

Når du er blevet vejet, ordinerer lægen behandlingen, og sygeplejersken bestiller den på hospitalets apotek. Præparatet bliver blandet i 2 store poser med saltvand som bliver bragt til afdelingen.

Inden du kan få behandling med Methotrexat, skal du først have tilført 3 liter saltvand ind i blodåren. Sygeplejersken opstarter saltvandet dag 1 kl. 22. Hver liter løber over 4 timer. I saltvandet er iblandet en væske, der får din urin til at blive basisk, for at beskytte dine nyrer. Du skal derfor inden behandlingen med Methotrexat starter, lade vandet.

Herefter sikrer sygeplejersken at urinen er basisk nok til, at behandlingen med Methotrexat kan startes

Urinmåling skal foretages under hele behandlingsforløbet (også om natten) og indtil udskrivelse. Du vil selv blive oplært i at foretage urinmålingen (pH og ml). Resultatet af urinundersøgelserne skrives på de udleverede papirlabber og afleveres til sygeplejersken.

Når du har fået Methotrexat, skal du have rigeligt væske bagefter. Væsken løber ind med en konstant hastighed over hele døgnet.

Fra dag 3 kl. 04 får du indsprøjtninger i åren hver 6. time. Dag 3 opstartes også mundskyl og øjendråber med Calciumfolinat (folinsyre). Calciumfolinat hjælper med at undgå bivirkninger fra behandlingen. Indsprøjtningerne gives hver 6 time afhængigt af niveauet af Methotrexat i blodet. Øjendråber og mundskyl gives 4 gang i døgnet, mens du er vågen ca. kl. 8, 12, 17 og 22.

Fra dag 3 får du dagligt målt koncentrationen af Methotrexat i dit blod via en blodprøve. Når koncentrationen er tilstrækkelig lav kan du stoppe med at få væske, indsprøjtninger, mundskyl og øjendråber. Herefter kan du blive udskrevet.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor længe det tager at udskille Methotrexat. Vi kan derfor ikke præcist sige, hvor længe du skal være indlagt, men det er typisk et sted mellem 3 og 6 dage

Før, under og efter får du taget blodprøver, for at kontrollere din nyrefunktion samt niveauet af Methotrexat i blodet. 

Urinmåling skal foretages under hele behandlingsforløbet (også om natten) og indtil udskrivelse. Du vil selv blive oplært i at foretage urinmålingen (pH og ml). Resultatet af urinundersøgelserne skrives på de udleverede papirlabber og afleveres til sygeplejersken.

Er du ikke selv i stand til at udføre urinmålingen, vil sygeplejersken tage urin fra ved hver vandladning og måle pH og urinmængde. 

Har du urinkateter, tømmes posen hver 3. time, hvorefter der udføres urinmåling. Når du har fået Methotrexat, skal du have rigeligt væske bagefter. Væsken løber ind med en konstant hastighed over hele døgnet.

Visse mavesyrepræparater (Prontonpumpehæmmer), Gigtmedicin (NSAID-prøparater) samt Sulfametoxazol hæmmer udkillelsen af MTX.

Hvis du normalt er i behandling med én eller flere af disse præparater, vil lægen pausere dette/disse fra, du starter med MTX til endt udskillelse.

Ved udskrivelsen genoptages den vanlige behandling.

Gener i mund og svælg

Methotrexat kan give svære mundgener med smerter og besvær med at synke spyttet, fordi slimhinderne i mundhule og svælg løsner sig. Når du ser ind i munden, vil den først være bleg, senere højrød med flager af slimhinder, og i værste fald sår.

Trods forebyggelse med Calciumfolinat (folinsyre) er der nogle, der alligevel oplever smerter og synkeproblemer. Det er meget vigtigt, at du fortæller sygeplejersken og lægen, hvis du oplever dette.

Når slimhinderne er blevet sårbare, kan der komme infektion med bakterier, virus eller svamp oveni. Hvis det sker, kan symptomerne forværres.

Du vil få vejledning i mundpleje af afdelingens tandplejer eller sygeplejersken. Og har du behov for det, vil sygeplejersken hjælpe dig med mundplejen.

Det er vigtigt, at du fortæller sygeplejersken eller lægen, hvis du får sår, blærer, belægninger eller smerter i munden, så du kan få den rette behandling. Hvis det er nødvendigt, kan du også få smertestillende medicin.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge generne:

• Skylle munden hyppigt med vand
• Børste tænder med blød tandbørste 3-4 gange daglig
• Brug tandpasta, der indeholder fluor, da det forebygger huller i tænderne.
• Tyg medicinsk tyggegummi uden sukker og uden frugtsyre, fordi det renser tandkødet og stimulerer spytproduktionen.

Gulfarvning af urin

Methotrexat har en kraftig gul farve, og det farver din urin i samme kraftige
farve. Det betyder ikke noget og forsvinder af sig selv efter et par dage.

Nyreskade

Hvis urinen ikke er basisk, kan Methotrexat udfældes som krystaller i nyrerne og give varig nyreskade. Det er derfor vigtigt at måle urinens surhed. Hydreringen med Natriumhydrogenkarbonat iblandet saltvandsposerne skal sørge for, at urinen er basisk.

Påvirket leverfunktion

Dine levertal kan forbigående blive forhøjede. Det er yderst sjældent, at der kommer varige leverskader. Fortæl din læge, hvis du har haft eller har et større alkoholforbrug eller har haft leversvigt eller leverbetændelse.

Hududslæt

I sjældne tilfælde kan Methotrexat give et allergisk hududslæt i form af nældefeber. Øget lysfølsomhed er også beskrevet, så det er klogt ikke at være i direkte sol, så længe du får behandling med Methotrexat.

Hvad kan du selv gøre:

• Anvend dagligt en fed, uparfumeret fugtighedscreme
• Brug solcreme med høj faktor og beskyt huden med tøj og hat ved ophold i stærkt sollys. Vær ikke i solen mellem kl. 12 og 15
• Gå ikke i solarium i behandlingsforløbet og op til 1 år efter afsluttet behandling

Kontakt afdelingen, hvis du får udslæt, så lægen kan vurdere, om du skal have behandling for udslættet, og om der eventuelt skal ændres i din kemoterapibehandling.

Lungepåvirkning

Fortykkelse af bindevævet i lungerne (lungefibrose) og lungebetændelse ses
sjældent, men kan give varigt nedsat lungefunktion.

Andre bivirkninger

Nogle få kan opleve hovedpine, svimmelhed og døsighed under behandlingerne. Enkelte kan få muskelsmerter.

Kroppen bruger folinsyre til sine egne raske celler. Calciumfolinat (folinsyre) virker som en slags modgift til Methotrexat og skal forhindre, at dine slimhinder i munden, mavetarm-kanalen og øjnene bliver for påvirket af kemoterapien.

24 timer efter, at du har fået Methotrexat, vil sygeplejersken give dig en indsprøjtning i blodåren med Calciumfolinat (folinsyre). Det fortsætter indtil indholdet af Methotrexat i blodet er lavt nok, til at du kan udskrives.

Calciumfolinat har meget få bivirkninger, men enkelte kan opleve at få diarre, kvalme og opkastninger, når calciumfolinat gives i større mængder en normalt.

Inden du kan få behandling med Methotrexat, skal du først have tilført 3 liter saltvand (hydreringsvæske) ind i blodåren.

I saltvandet er iblandet Natriumbicarbonat, der får din urin til at blive basisk, for at beskytte dine nyrer. Du skal derfor inden behandlingen med Methotrexat starter, lade vandet.

Herefter sikrer sygeplejersken, at din urin er basisk nok til, at behandlingen  med Methotrexat kan startes.

Når du har fået Methotrexat, vil du igen få hydreringsvæske, som er saltvand tilsat Natriumbicarbonat. Væsken løber kontinuerligt og må ikke kobles fra, hvis du fx skal i bad eller vil gå en tur. 

Væsken gives for at beskytte nyrerne.

Du skal vejes 2 gange dagligt (kl. 8 og kl.18) for at se, om du tager på i vægt. Hvis vægten stiger, er det tegn på, at du ikke kan tisse al den indgivne væske ud. Du vil derfor få vanddrivende medicin, hvis din vægt stiger.

Bivirkninger er ikke utilsigtede virkninger af medicin.

Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.

Det er almindeligt kendt, at medicinsk kræftbehandling giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.

Der kan også opstå senfølger, som er bivirkninger, der optræder på trods af, at behandlingen er afsluttet eventuelt flere år efter.

Fortæl lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger du får i forbindelse med behandlingen, så kan vi forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.

De forskellige blodceller, som dannes i knoglemarven, udgøres af:

• De røde blodlegemer (”blodprocenten”, målt ved indholdet af
  hæmoglobin), som transporterer ilt til vævene
• De hvide blodlegemer (leukocytter) er en vigtig del af immunforsvaret
• Blodpladerne (trombocytter) er med til at standse blødninger

Disse blodceller bliver påvirket af kemoterapien og mellem 5 til 18 dage efter hver behandling, er antallet af celler nedsat.
Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret inden start på næste serie, men det er ikke sjældent, at der er behov for blodtransfusion og evt. blodplade-transfusion undervejs i behandlingsforløbet.

Du kan have øget risiko for at få infektioner i perioder af dit sygdoms- og behandlingsforløb. Det skyldes, at antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) nedsættes på grund af din sygdom og/eller behandling. De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens forsvar mod infektioner.

Du skal især være opmærksom ved:

• temperatur over 38,5˚C
• almen utilpashed og kulderystelser

Hold dagligt øje med om du har:

• belægninger i munden eller synkesmerter
• hoste eller åndenød
• svie ved vandladning
• smerter eller rifter ved endetarmen
• sår med tegn på betændelse i huden
• herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden

Kontakt os, hvis du har symptomer

Har du en åben indlæggelse i Blodsygdomme skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Du minimerer risikoen for infektion ved at:

• have god håndhygiejne - vask hænder efter toiletbesøg og før måltider
• oprethold god personlig hygiejne, herunder mundhygiejne
• undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber
• drik rigeligt med væske for at undgå blærebetændelse
• undgå forstoppelse. Det sænker risikoen for, at rifter og hæmorider ved endetarmen opstår eller forværres

Læs mere i vejledningen: Svækket immunforsvar - at beskytte sig selv og andre mod infektioner (Blodsygdomme)

Du kan have øget risiko for at få blodmangel (lav blodprocent/lav hæmoglobin) i perioder af din behandling.

Du får blodmangel, fordi antallet af røde blodlegemer kan blive nedsat på grund af din sygdom eller behandling, som påvirker de raske celler i knoglemarven.

Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have en blodtransfusion.

Hold øje med symptomer på blodmangel

• Åndenød
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Øresusen
• Hovedpine
• Du er kuldskær
• Du er mere bleg, end du plejer

Kontakt os, hvis du har symptomer

Har du en åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til forvagten, hvis du får et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Undgå større fysisk anstrengelse
• Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder

Du kan have øget risiko for at komme til at bløde på grund af din sygdom eller behandling.

Blødning skyldes din sygdom og/eller medicinens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.

Hold øje med

• Blødning fra næse, tandkød eller skede
• Blod i afføring eller urin
• Mange blå mærker eller røde prikker i huden

Hvis du får et af disse symptomer, skal du kontakte Blodsygdomme forvagt. Du skal måske have en transfusion med blodplader.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Brug en blød tandbørste
• Tag ikke smertestillende medicin som Ibuprofen (fx Ipren, Brufen) eller medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Kodimagnyl,Treo), da de øger risikoen for blødninger
• Undgå kraftig fysisk anstrengelse
• Undgå forstoppelse

Vær opmærksom på

• Nogle gange er det nødvendigt at fortsætte behandling med hjertemagnyl på trods af, at du får kemoterapi. Denne skal dog oftest pauseres, hvis antallet af blodplader er lavt. 

Du kan få kvalme eller opkastning af behandlingen. 

Du vil få forebyggende medicin mod kvalme, hvis din behandling forventes at medføre kvalme/opkastning.

Du kan få udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme ved behov i dagene efter udskrivelsen.

Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme i den aftalte periode

Tal med plejepersonalet eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.

Det kan du gøre for at modvirke kvalmen:

• Spis når du føler dig sulten og gerne mange små måltider i løbet af dagen
• Drik gerne 2-3 liter væske
• Sid op når du spiser
• Spis let fordøjelig mad fx frugt, dessert og kiks
• Anret maden pænt - få evt. en anden til at anrette maden for dig
• Hvil dig i løbet af dagen
• Lyt gerne til musik du kan lide eller se en god film, mens du får kemoterapi
• Dyrk motion

Nogle patienter har større tendens til kvalme end andre.

Du kan opleve "forventningskvalme"

Hos enkelte patienter er kvalmen også psykologisk betinget.

Efter at have modtaget behandlingen gennem nogen tid kan kvalme opstå alene ved tanken om at skulle have kemoterapi (såkaldt "forventningskvalme”). Nogle vil i den situation have gavn af beroligende medicin på forhånd. Tal med plejepersonalet og lægen om dette er en mulighed for dig.

Senkvalme

Senkvalme og opkastning kan opstå 25-120 timer efter behandlingen er givet. Senkvalme er som regel ikke så voldsom som den akut opståede kvalme, men den kan påvirke livskvaliten lige så meget.

Din hud kan blive meget tør, hård og kan skalle af - især på hænder og fødder. Det skyldes, at kemoterapi påvirker dannelsen af ny hud.

Forandringerne forsvinder, når behandlingen er slut, og den nye hud gendannes.

Det kan tage måneder, inden huden ser normal ud igen.

Du kan opleve misfarvning af huden

Ved nogle former for kemoterapi kan der opstå misfarvning langs med den blodåre, hvor kemoterapien er givet. Misfarvningen bliver blegere med tiden, men forsvinder ikke helt. 

Du kan få øget pigmentering og udslæt

Du kan under og efter behandlingsforløbet få øget pigmentering i huden (brune pletter) og lettere blive solskoldet.

I sjældne tilfælde kan du få udslæt på grund af kemoterapien eller anden medicin, du bliver behandlet med.

Kontakt os hvis du får udslæt

Du skal ringe til forvagten i Blodsygdomme, så lægen kan vurdere, om du skal have medicin mod udslættet, og om der eventuelt skal ændres i din behandling

Hvis du ikke har åben indlæggelse i Blodsygdomme, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten.

Det kan du gøre for at mindske generne

• Brug dagligt en fed uparfumeret fugtighedscreme
• Brug solcreme med høj faktor, gerne 50 SPF. Beskyt huden med tøj og hat hvis du opholder dig i stærkt sollys. Vær ikke i solen mellem kl. 12 og 15
• Gå ikke i solarium mens du er i behandling og op til 1 år efter, at din behandling er afsluttet

Dine negle fornyer sig normalt i takt med, at de bliver slidt.

Mens du får behandling kan de:

• blive fortykkede
• få striber
• blive skøre og flossede med afstødning af neglens yderste lag

I nogle tilfælde kan neglene også løsne sig.

Det kan tage ½-1 år, inden dine negle er normale igen.

Det kan du selv gøre:

• Klip skøre og flossede negle, men undgå at klippe for langt ned
• Forsegl eventuelt neglene med klar lak

Du kan opleve øget træthed i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Trætheden kan tiltage i takt med antallet af behandlinger, men aftager, når du har afsluttet den medicinske kræftbehandling.

Hvad kan du selv gøre?

• Hold hvilepauser i løbet af dagen. Sov gerne en kort middagslur.
• Vær aktiv, gerne i frisk luft. Det giver dig en mere normal form for træthed.
• Nedsæt forventningerne til dig selv og acceptér, at du ikke kan det samme, som før du blev syg.
• Bed familie og venner om hjælp. De fleste vil meget gerne hjælpe og kan fx aflaste dig med praktiske gøremål, som at købe ind, lave mad, passe børn, gøre rent eller måske ordne haven.

Læs mere: LINK https://www.auh.dk/siteassets/afdelinger/kraftafdelingen/pjecer/pjece-traethed-sept-2017-1.pdf

Din evne til at få børn kan blive varigt nedsat af behandlingen. Omvendt kan man heller ikke sige, at du helt sikkert bliver steril af behandlingen.

Du skal undgå graviditet i en periode

Du og din partner skal undgå graviditet under og ofte også nogen tid efter den medicinske kræftbehandling, da behandlingen kan skade et foster. Effektiv prævention er derfor vigtig i hele behandlingsforløbet.

Tal med lægen om, hvilken prævention, der er bedst for dig og om, hvornår I kan begynde at overveje graviditet, hvis dette er et ønske.

Hvis du er kvinde - din evne til at få børn kan påvirkes

Den nedsatte evne til at få børn skyldes, at æggestokkene holder op med at producere æg og kønshormoner, når du får medicinsk kræftbehandling.

Inden behandlingen bliver du, hvis det er relevant, informeret om dine fremtidige muligheder for at få børn og om mulighederne for at få nedfrosset et lille stykke af æggestokken, inden din behandling starter.

Du kan få uregelmæssige menstruationer, og nogle gange kan de helt ophøre som følge af behandlingen. Dette vil kunne give symptomer på overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.

Hvis du er mand - din evne til at få børn kan påvirkes

Medicinsk kræftbehandling kan nedsætte testiklernes produktion af sædceller i en periode eller måske varigt. 

Du kan vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.

Husk, at beskytte din partner mod graviditet under og et stykke tid efter behandlingen, da sædcellerne kan være skadet af behandlingen.

Testiklernes produktion af det mandlige kønshormon testosteron kan nedsættes under og efter behandlingen. Det kan give gener, der minder om den kvindelige overgangsalder. Tal med lægen om, hvordan det kan afhjælpes.

Din lyst til sex kan blive forringet eller helt ophøre i perioder under og efter behandlingen. Det skyldes en lang række fysiske og psykiske faktorer.

Samleje skader ikke din partner

Mængden af kemoterapi der bliver udskilt gennem skedens slimhinder og i sæd, er ubetydelig. Du kan derfor have samleje uden at skade din partner.

Vi anbefaler, at du undlader at have samleje med skiftende partnere, og at du ikke har analt samleje i perioder, hvor dit immunforsvar er særligt svækket for at forebygge infektioner.

Hvis du er kvinde - dine slimhinder kan påvirkes

Du kan få sarte og tørre slimhinder i skeden og eventuelt smerter ved samleje. Det kan derfor være en god ide at skåne slimhinden og undgå rifter ved at anvende ikke-vandbaseret glidecreme.

Efter samleje anbefaler vi dig at tisse for at forebygge blærebetændelse.

Spørg i øvrigt personalet eller lægen om råd og vejledning.

Hvis du er mand - du kan opleve rejsningsproblemer

Du kan få problemer med rejsning eller opleve impotens i perioder. Hvis problemet fortsat er til stede efter afsluttet behandling, kan du få hjælp hos egen læge.

Du kan under behandlingen opleve at få tør udløsning eller, at udløsning sker hurtigere eller langsommere end sædvanligt. Efter endt behandling bliver det oftest normalt igen.

Spørg personalet om råd og vejledning hvis du får behov for det.

Du kan læse mere om samliv og seksualitet i denne pjece fra Kræftens Bekæmpelse:

https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/0/2940/1385437762/86578kraeftogseksualitet_sept2012.pdf

Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer.

Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde i behandlingsperioden. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.

Mellem behandlingerne kan du optimere dit forløb ved at:

• spise og drikke god og næringsrig mad og væske
• forsøge at undgå et vægttab
• sørge for frisk luft og daglig motion
• sørge for god nattesøvn og tag gerne en middagslur
• bede venner og familie om hjælp til det praktiske
  
  

Husk efter udskrivelsen at tage den udleverede medicin til de aftalte tidspunkter.

Det er vigtigt, at du tager forebyggende medicin mod kvalme i den aftalte periode og ved behov. Almen utilpashed, appetitløshed samt smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandling. 

Drik altid 2-3 liter væske om dagen, idet udskillelsen af affaldsstoffer derved bedres.

Senfølger betegner kroniske bivirkninger som følge af den medicinske kræftbehandling.

Nogle senfølger er bivirkninger, som ikke forsvinder eller måske forværres efter, at behandlingsforløbet er afsluttet. Andre senfølger opstår adskillige år efter, at behandlingen er slut.

Du kan opleve fysiske senfølger

Vigtige organer som hjerte, lunger, nyrer eller lever kan blive påvirket af visse behandlinger. Nogle oplever nerveskader i form af nedsat følelse, føleforstyrrelser eller smerter fx i fødder eller fingre.

Evnen til at få børn kan blive nedsat eller helt forsvinde.

Andre senfølger kan være tidlig overgangsalder, fordøjelsesbesvær, høretab/tinnitus, vedvarende træthed og/eller muskelsvaghed.

Ved mange former for medicinsk kræftbehandling er der en let øget risiko for at få anden form for kræftsygdom herunder leukæmi eller forstadie hertil.

Du kan få psykiske senfølger

På samme måde som, at overgangen fra rask til syg kan være voldsom, så oplever mange også, at det kan være svært at finde sig til rette i hverdagslivet efter afsluttet behandling.

Patienter har fx nævnt at have koncentrationsbesvær, træthed, depression og/eller angst for tilbagefald. Sådanne forhold kan få indflydelse på det fremtidige liv, der skal leves.

Hvad kan du selv gøre?

• Tal med lægen om, hvad du eventuelt kan forvente i netop din situation
• Kontakt Senfølgerforeningen https://www.cancer.dk/senfoelger/

De hyppigste og mest alvorlige bivirkninger, der kan forekomme ved din behandling, er nævnt i denne vejledning. 

Hvis du ønsker uddybende information om bivirkningerne, er du altid velkommen til at spørge personalet i Blodsygdomme.

Du kan også vælge selv at søge information om medicinen på internettet. Vi anbefaler, at du søger mere information på: www.minmedicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk

• Få mere information om leukæmi på Blodsygdommes hjemmeside