Vaccination mod COVID-19 og stamcelletransplantation
Ved en stamcelletransplantation ophæves tidligere vacciner, og man skal vaccineres på ny for at nedsætte risikoen for at blive smittet af COVID-19.
Gå direkte til
Vaccination mod COVID-19 og stamcelletransplantation
Forbered dig til behandlingen
Mød gerne op i tøj som er let at tage af og på
Om behandlingen
Vaccinen indgives efter afspritning i en muskel (typisk den store skuldermuskel på venstre side).
Da man i sjældne tilfælde kan udvikle allergisymptomer efter vaccinationen skal du blive i vaccinationslokalet 15 minutter til observation.
Når du kommer hjem
Der kan opstå hævelse, rødme og ubehag i området hvor du er blevet stukket. Normalt vil disse gener forsvinde over de følgende dage.
Feber, ømhed i muskler og led, hovedpine og almen sygdomsfølelse er også symptomer som nogle vil opleve, og som forsvinder over et par dage.
Alvorlige bivirkninger som påvirkning af hjertemusklen, nervesystemet og en særlig blødningstilstand er ekstremt sjældent forekommende.
Om feber er opstået som en følge af vaccinen eller en infektion kan være vanskeligt at afgøre, og derfor skal du kontakte Blodsygdommes vagttelefon ved temperatur ≥38,5 på samme måde som du ellers er instrueret heri.
Videre forløb
Der skal være 3 uger mellem 1. og 2. stik og 8-10 uger mellem 2. og 3. stik. Tider til de 3 vaccinationer fremgår af dit indkaldelsesbrev.
Mere information
Man kan læse mere om COVID-19 vaccination på Sundhedsstyrrelsens hjemmeside:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.