De forskellige reaktioner kan være:

Adfærd

• svært ved at finde ro eller modsat, at du bliver handlingslammet/passiv
• svært ved at finde ord og give udtryk for din mening søvnproblemer
• græde, få raseri- eller latteranfald

Følelser

• vrede, frygt, ked-af-det-hed, lettelse eller overvældelse

Kropslige reaktioner

• kroppen ryster
• hjertebanken
• kvalme, svimmelhed og hurtigere vejrtrækning
• smerter i kroppen

Andre reaktioner

• fornemmelsen af at være tom indeni
• følelsen af at tingene er uvirkelige
• at miste kontrol
• følelse af hjælpeløshed
• ændret tidsfornemmelse
• nedsat koncentration, hukommelse
• manglende evne til overskue tingene
• selvbebrejdende tanker
• følelsen af skyld
• gennemleve hændelsen gentagne gange i tankerne – både i vågen tilstand og i mareridt, når du sover

I de første timer/dage efter hændelsen kan du befinde dig i en form for choktilstand.

Det hele kan føles uvirkeligt, og som at være i en glasklokke.

Det er helt naturligt!

Det er godt at komme hurtigt igang med en normal hverdag igen. Dog er det vigtigt at lytte til kroppen og erkende at funktionsniveauet kan være nedsat i en periode.

Du skal være opmærksom på mavesmerter, hovedpine, kvalme og svimmelhed. Hvis disse symptomer forværres skal du opsøge egen læge. Du skal drikke rigeligt med væske de første par dage, da kroppen kan have ophobet affaldsstoffer.

I de første timer efter episoden:

• vær sammen med mennesker, som du er tryg ved
• lav beroligende aktiviteter der kan aflede tankerne – musik, TV, læsning, gåtur
• sæt ord på dine behov
• lad andre hjælpe dig med praktiske opgaver som madlavning, børnepasning, telefonopkald
• vent med at sove til 6 timer efter hændelsen – tal i stedet med andre om det du har oplevet
• undgå alkohol, sovemedicin og andre rusmidler de første 6 timer

I dagene efter episoden:

• tag imod omsorg fra dit netværk
• tal om hændelsen, men undgå at dvæle ved følelser/reaktioner
• sæt ord på dine behov, tanker og følelser
• gå en tur og gør ting du kan lide
• genoptag daglige rutiner – fx stå op til sædvanlig tid, se familie/venner, gå tur med hunden, gå på arbejde osv.
• tag imod hjælp fra familie, venner og kolleger

Hvis du bliver angst, kan du tage dybe, regelmæssige vejrtrækninger, tale beroligende til dig selv eller lytte til rolig musik. Det bringer kroppen i ro.

Hvis du ikke får det bedre og efterreaktionerne stadigvæk er til stede efter 3-4 uger, er det vigtigt, at du opsøger professionel hjælp.

Vi opfordrer dig i alle tilfælde til, at du fortæller din læge, hvad der er sket.

Tal om hændelsen

Det er vigtigt at tale om hændelsen og dine reaktioner. Enten med dine nærmeste eller din egen læge.

Du kan også kontakte Offerrådgivning eller Ulykkeslinjen gratis hele døgnet rundt. Både offerrådgivningen og ulykkeslinjen tilbyder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. De har tavshedspligt og sikrer anonymitet. Ud over telefonsamtale, tilbyder de en chatfunktion og personligt møde med en rådgiver.

Hvis du oplever et større behov for støtte skal du kontakte din egen læge der kan henvise til yderliggere psykologhjælp. Derudover kan man ofte kontakte sit eget for-sikringsselskab mhp. krisehjælp.

Er du pårørende til én i krise, er der her nogle forslag til, hvordan du kan hjælpe og støtte.

• Tilbyd praktisk hjælp fx madlavning, børnepasning
• Giv omsorg – spørg, lyt og acceptér reaktioner og følelser
• Foreslå enkelte gøremål der kan give tankerne en pause
• Vær til rådighed med hjælp og støtte i tiden fremover

Hvis du er pårørende og har briug for støtte, tilbyder nogle kommuner hjælp via en pårørendekonsulent – kontakt Borger Service i din kommune.

Der er i princippet ingen forskel på børn og voksnes følelser efter voldsomme hændelser, men børn benytter sig af andre udtryksmåder.

Børn skal være med – giv information, lidt af gangen. Ved at tie eller bortforklare er barnet overladt til fantasierne, som ofte er værre end realiteterne.

Lyt og svar sandfærdigt på spørgsmål. Forbered barnet på det, der skal ske og accepter og respekter barnets følelser. Børn reagerer forskelligt. Lad barnet reagere og accepter reaktionerne.

Forældre & Sorg

Det Nationale Sorgcenter

Sorgvejviser - Det Nationale Sorgcenter

Sorglinjen, telefon: 70 209 903

Ulykkeslinjen

Til børn og unge:

Er du okay?