Om teamet

Sygdomme vi behandler

Analfysiologisk Team er en del af Klinik for Bækkenbundslidelser.

Vi behandler følgende lidelser:

  • Afføringsinkontinens, forstoppelse
  • Fremfald af endetarm eller endetarmens slimhinde
  • Fissurer (rift i endetarmens slimhinde)
  • Hæmorider
  • Fistler (en forbindelse/en rørformet gang mellem f.eks. endetarm og hud) 

Personale du møder

Når du kommer hos os, kan du møde forskelligt personale.

Du kan f.eks. møde:

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Fysioterapeuter
  • Sekretærer
  • Serviceassistenter

Du kan også forvente at møde personale, som er under uddannelse.

I Klinik for Bækkenbundslidelser har vi et tæt samarbejde på tværs af teams. Du kan derfor muligvis møde mere end én læge eller sygeplejerske ved dit besøg.

Du kan blive spurgt, om du vil deltage i forskningsprojekter. Det er altid frivilligt, om du vil være med.

Før du kommer

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en konsultation hos en sygeplejerske eller en læge. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet kan du finde information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad du kan forvente af besøget
  • Hvad du skal forberede inden besøget. Hvis de relevante forberedelser ikke er lavet, kan vi blive nødt til at aflyse besøget
  • Hvis du er forhindret i at møde op til den aftale tid, er det VIGTIGT at du melder afbud i god tid

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort på ankomststanderen, når du ankommer. Ankomststanderen er placeret ved indgangen til Klinik for Bækkenbundslidelser.

Du får et ventenummer og kan på ankomstavlen i venteområdet se, hvornår det er din tur. Når dit nummer bliver vist på tavlen, vil der stå, hvilket venteområde du skal gå til inde i klinikken.

Der er mulighed for at tage et glas vand, mens du venter. Vandautomaten er placeret på væggen ved siden af døren til indgangen til Klinik for Bækkenbundslidelser.

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser. Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Sådan foregår dit forløb

Et besøg hos Analfysiologisk Team i Klinik for Bækkenbundslidelser varer typisk mellem 15-45 minutter.

Forløbet hos os kan indeholde et eller flere af følgende punkter:

  • Samtale og vurdering af din problematik/symptomer
  • Undersøgelse af endetarmen (f.eks. undersøgelse af lukkemuskelfunktion i endetarmen, kikkertundersøgelse af den nederste del af endetarmen)
  • Behandling (f.eks. tømning af tarmen, rådgivning om kost og siddestilling mm.)
  • Blodprøver og EKG (hjertediagram) forud for operation
  • Gennemgang af forberedelser forud for operation og forholdsregler efter operation (medicinforbrug, evt. tilsyn ved en narkoselæge mm.)
  • Operation (operationsdato bliver sendt som Digital Post eller pr. brev)
  • Opfølgning (primært telefonisk)
  • Henvisning til Lever-, Mave- og Tarmsygdomme eller andre medicinske afdelinger på AUH eller andre regionshospitaler med henblik på videre behandling
  • Henvisning til hjemsygehuset/andre regionshospitaler med henblik på kirurgisk behandling, hvis den planlagte operation kan foregå andet sted og evt. med kortere ventetid
  • Akut indlæggelse med henblik på operation samme dag (eksempelvis ved infektion i området i/omkring endetarmen)

Behandlingsmuligheder

Afføringsinkontinens

Der findes en række af behandlingsformer mod afføringsinkontinens.

Førstevalg af behandling er altid de mindst indgribende tiltag som f.eks.:

  • Regulering af afføringskonsistensen med fibertilskud/medicinske præparater
  • Rådgivning om levevis, kost, væske, motion, siddestilling på toilettet mm.
  • Hjælp til tømning af tarmen f.eks. skylning af endetarm/tarm med vand
  • Instruktion i bækkenbundstræning

Herefter kan du ved behov blive tilbudt mere avancerede behandlingsformer som f.eks. Sakral Nervemodulation - også kaldet pacemakerbehandling. Anlæggelse af skyllestomi eller stomi kan også være en mulighed.

Fissurer og hæmorider

Fissurer (rift i endetarmens slimhinde) og hæmorider kan evt. behandles medicinsk, men operation kan være påkrævet. Fremfald af endetarm/endetarmens slimhinde kræver kirurgisk behandling.

Forstoppelse

Behandlingen af forstoppelse er primært medicinsk kombineret med en snak om levevis, kost, væske, motion, siddestilling på toilettet m.m. Evt. i kombination med skylning af endetarm/tarm med vand. Anlæggelse af skyllestomi eller stomi kan også være en mulighed.

Læs mere om forebyggelse og behandling af forstoppelse

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Efter dit forløb i klinikken

Efter endt behandlingsforløb, sender vi besked til din egen praktiserende læge. I nogle tilfælde vil der blive sendt besked til hjemmesygeplejerske eller andre relevante samarbejdspartnere. Dette sker altid efter aftale med dig.

I nogle tilfælde vil du kunne blive henvist til genoptræning i egen kommune eller behandling på et andet hospital. Nogle kan også få brug for hjælpemidler i eget hjem.

Til pårørende

Din rolle som pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • evt. hjælpe patienten med at forberede spørgsmål hjemmefra

Hvis du ikke skal med ind til samtalen, men blot er chauffør, bedes du blive i venteområdet udenfor afdelingen.

Netværk og støtte

Mens du er på hospitalet, kan du benytte dig af vores forskellige tilbud til patienter og pårørende.

Læs om vores tilbud til patienter og pårørende

Du kan også finde råd og vejledning i forskellige patientforeninger:

Mange kommuner har desuden en pårørendevejleder og andre støttemuligheder. Du kan henvende dig i din kommune og få mere information.

Find vej

Adresse og kort

Adresse 

Klinik for Bækkenbundslidelser

Aarhus Universitetshospital

Palle Juul-Jensens Boulevard 35

Indgang C, Plan 2, C208

8200 Aarhus N

Kort

Klinik for Bækkenbundslidelser ligger ved Indgang C.

Oversigtskort over klinikkens placering

Kontakt Analfysiologisk Team

Telefon

Sekretær: 7845 2709

Sygeplejerske: 7845 2709 (tryk 2)

Telefontid

Sekretær: Mandag-fredag kl. 08.00-15.00

Sygeplejerske: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 08.00-10.00

Onsdag kl. 09.00-11.00

Mail

Sikker mail (Kræver MitID)